Flere kloge reformer

Skal Danmark lave flere reformer? Svaret er selvfølgelig ja, for alt andet svarer til at sige, at Danmark er perfekt. Det interessante er derfor ikke, om der skal laves flere reformer, men hvilke reformer. Danmark har i mange år gennemført en række arbejdsmarkedsreformer og reformer af efterløn, folkepension, førtidspension, kontanthjælp og SU med mere. Finanspolitikken er nu langtidsholdbar ifølge De Økonomiske Vismænd og Finansministeriet, hvilket betyder, at der ikke længere bliver lagt regninger i børneværelset for at finansiere vores velfærdssamfund. Sigtet med mange af de gennemførte reformer har netop været at fremtidssikre velfærdssamfundet.

På det seneste har flere politikere, debattører og aviser henvist til Sverige som et foregangsland og påpeget, at Sverige er interessant, fordi Sverige har fremgang og efter sigende har gennemført flere reformer. Og det er vel at mærke uden, at nogen vil betvivle, at Sverige fortsat er et velfærdssamfund, hvor man ikke lader folk ligge i rendestenen. Særligt et tal i debatten er blevet fremhævet. Det har handlet om, at hvis Danmark kom ned på samme andel overførselsmodtagere som Sverige, ville vi have ca. 270.000 færre på offentlig forsørgelse.Tallet stammer fra Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) arbejdsmarkedsrapport 2012. Berlingske henviste til tallet 13. oktober i sit tema om svensk økonomi under overskriften Her går det jättebra. Det samme tal refererede Lars Løkke Rasmussen i sin tale på Venstres landsmøde og konkluderede:«helt ærligt, når svenskerne kan, kan vi også«.

Der er imidlertid flere gode grunde til at stille spørgsmålstegn ved, om det danske arbejdsmarked står på en brændende platform, hvor yderligere arbejdsmarkedsreformer med fokus på øget arbejdsudbud er den mest presserende udfordring for dansk økonomi. Danmark har gennemført mange reformer de seneste år. Og mange af reformerne har vi endnu ikke set virkningerne af. Skiftende regeringer har således lavet reformer. Ifølge Finansministeriet har Danmark fra 1993 til i dag øget den strukturelle beskæftigelse med over 230.000 personer, blandt andet gennem reformer.

Det tal vil stige frem mod 2020 til 350.000 personer, og det stopper ikke her. I 2040 vurderer Finansministeriet, at de allerede gennemførte danske reformer fra 1993 til 2013 vil øge arbejdsudbuddet med 575.000 personer. Det er et enormt tal.

Når Danmark ifølge DA har en større andel offentligt forsørgede end Sverige, skal det bl.a. ses i sammenhæng med, at den danske efterlønsreform ikke er begyndt at virke endnu – den starter først fra 2014. Det forklarer ifølge DA halvdelen af forskellen på de 270.000 offentligt forsørgede. Med den gradvise forhøjelse af den danske efterløns- og folkepensionsalder vil Danmark få den højeste pensionsalder i EU – og det på trods af, at danskernes levetid er kortere end f.eks. svenskernes. Under den økonomiske krise er antallet på efterløn imidlertid faldet mere end nogen havde forventet, mens de ældres erhvervsdeltagelse er steget.

DAs rapport viser, at forskellen mellem Danmarks og Sveriges andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er på 6,9 pct.point. Men de færre overførselsmodtagere i Sverige viser sig overraskende ikke ved, at Sverige har en tilsvarende højere beskæftigelsesgrad. Forskellen målt ved be-skæftigelsesgraden er således kun 1,2 pct.point. Så hvor er alle de »forsvundne« svenskere henne? Vi har alene internationalt sammenlignelige tal for beskæftigelsen, men ikke for overførselsmodtagere, som alene er DAs opgørelse.

Helt frem til og med 2010 havde Danmark faktisk en højere beskæftigelsesgrad end Sverige. I 2008 lå Danmarks beskæftigelsesgrad mere end tre pct.point over Sveriges, men siden er Danmarks beskæftigelse faldet med omtrent 200.000 personer. I dag har Danmark den laveste beskæftigelsesgrad siden starten af 1990’erne, og beskæftigelsesgraden for de 15-64 årige ligger 3,3 pct.point under beskæftigelsesgraden i 2005, der ofte fremhæves som et konjunkturneutralt år. Det svarer til, at beskæftigelsen ligger 120.000 personer under et normalår. De Økonomiske Vismænd vurderer, at den danske beskæftigelse i dag er 100.000 personer under sit normale niveau.

At vi i dag har byttet plads med Sverige skyldes i høj grad, at Danmark er blevet hårdere ramt af krisen end Sverige. Det skal ses i lyset af, at Sverige ikke haft en bristet boligboble og ikke har modtaget en henstilling fra EU om at stramme finanspolitikken i en krisetid. Begge forhold har bidraget til at forstærke og forlænge krisen i Danmark og ført til flere arbejdsløse og et voksende antal personer på overførsler i Danmark.

Danmarks hovedudfordring nummer ét er derfor at skaffe job nok til de ledige hænder. Vi skal have væksten tilbage i dansk økonomi – for uden vækst får det omgående menneskelige omkostninger, blandt andet i form af stigende arbejdsløshed. Sammenligninger af Sveriges og Danmarks udvikling under krisen viser, at det alene er i forhold til den hjemlige økonomi, at Danmark halter efter og ikke i forhold til eksporten. Der er således ikke tale om, at vi har et konkurrenceevne-problem i forhold til Sverige, hvor vi i dag også ser, at Sverige har højere medarbejder-omkostninger end i Danmark.

Danmark bør derfor sætte alle sejl ind på at komme fri af krisen og få skabt arbejdspladser igen. Der er små tegn på et stemningsskifte i økonomien, og det kan den kommende finanslov for 2014 bidrage yderligere til. I finanspolitikkener der fortsat et begrænset råderum til at sætte gang i økonomien, som også fremhævet af Vismændene for nylig.

Det er glædeligt, at stemningen ser ud til at vende til det positive, men det betyder jo ikke, at vi i Danmark skal sætte os på hænderne i forhold til at gennemføre nye reformer. Pointen er blot, at reformer er meget mere end øget arbejdsudbud. Det er også en reform, når man styrker fagligheden i folkeskolen og kvaliteten af erhvervsskolerne. Fokus med reformerne er her på arbejdsstyrkens kvalitet og ikke kun kvantitet. Uddannelse er samtidig et rigtigt fokus på at løse Danmarks hovedudfordring nummer to, som er, at vores produktivitetsvækst ikke har været prangende.

Økonomisk vækst skabes ikke kun ved, at vi arbejder flere timer, men i højere grad af, at vi bliver dygtigere. Således har produktivitetsvæksten været den helt afgørende faktor i forhold til at skabe økonomisk vækst gennem de seneste 40 år.

Øget uddannelse fremhæves ofte som afgørende for at øge produktiviteten. Og udover at øget uddannelse øger produktiviteten, så vil det samtidig øge antallet af effektive år på arbejdsmarkedet som følge af mindre risiko for ledighed og førtidspensionering, senere tilbagetrækning og mindre hyppighed af deltidsbeskæftigelse.

I forhold til reformer af arbejdsmarkedet. har vi næppe noget at skamme os over i forhold til Sverige. Gennem de sidste 20 år har vi i Danmark gennemført reformer, der øger arbejdsudbuddet med mere end en halv million personer frem mod 2040. Reformsporet er fortsat vigtigt for Danmark, men vi skal fremadrettet fokusere på reformer, der kan øge arbejdsstyrkens kvalitet. Vi skal lave kloge reformer, der kan øge uddannelsesniveauet og dermed produktiviteten i Danmark. Og så skal vi have væksten tilbage i dansk økonomi.

Kronik bragt i Berlingske d. 4. november 2013