Kontakt
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi
Med vedtagelsen af Forårspakken vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark, der får 30 gange så meget til ekstra forbrug, som de fattigste. Håbet fra regeringen er, at dette vil medvirke til at sætte gang i dansk økonomi. Effekten er imidlertid meget tvivlsom, fordi de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug.
Regeringen har med vedtagelsen af skattelettelserne i Forårspakke 2.0 givet massive skattelettelser til næste år. Mens stort set alle skattelettelserne i Forårspakke 2.0 på omkring 30 mia. kr. træder i kraft allerede fra næste år, så bliver en stor del af finansieringen først indfaset over en årrække. I 2010 vil der derfor blive givet en nettoskattelettelse på næsten 13 mia. kr.
En stor del af disse skattelettelser kommer primært de rigeste i samfundet til gode. Det er således regeringens håb, at de personer, der i forvejen er mest privilegerede og har flest penge at gøre godt med, vil bruge de ekstra penge fra skattelettelserne til at øge deres forbrug og derved sætte gang i dansk økonomi.
De rigeste får næsten hele skattelettelsen
Et af argumenterne for at underfinansiere skattereformen i indfasningsperioden er at forsøge at sætte gang i økonomien. En del af de ekstra penge, folk får mellem hænderne, vil gå til forbrug, hvilket hjælper med til at stimulere dansk økonomi.
Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte grupper i samfundet får til ekstra forbrug fra skattereformen. Opdeler man befolkningen i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst, såkaldte deciler, kan man se hvor mange penge, hver enkelt indkomstgruppe får fra skattereformen i 2010.
Ud af de godt 17 mia. kr. husholdningerne får i skattelettelser, får de ti procent rigeste over 7 mia. kr. Det svarer til over 40 procent af den samlede skattelettelse. Ser man på de tre øverste deciler, dvs. de 30 procent med højest indkomst, så får de samlet næsten 12 mia. kr. i skattelettelse. Det svarer til 2/3 af den samlede skattelettelse på godt 17 mia. kr.
I den anden ende af indkomstfordelingen får de ti procent fattigste 0,2 mia. kr. i skattelettelse. Det svarer til 1,4 pct. af den samlede skattelettelse.
Det er altså i høj grad de rigeste i samfundet, som regeringen har delt skattelettelserne ud til. De 7,3 mia. kr., som de ti pct. rigeste i alt får, svarer til knap 18.000 kr. pr. person til ekstra forbrug i 2010. Til sammenligning får de ti procent fattigste omkring 600 kr. til ekstra forbrug i 2010.
De rigeste får altså 30 gange så meget til ekstra forbrug i 2010, som de fattigste får.
Kun en mindre del af skattelettelsen stimulerer økonomien
Ud af de samlede skattelettelser til husholdningerne næste år, er det kun en del, der vil gå til forbrug og dermed stimulere økonomien. Noget af skattelettelsen vil gå til øget opsparing og vil derfor ikke bidrage til at sætte gang i dansk økonomi.
Der er nogen forskel på, hvor stor en andel af skattelettelsen der går til forbrug afhængig af husholdningens indkomst. Jo større indkomst man har, desto mindre en del af skattelettelsen vil typisk gå til forbrug, mens en større andel bliver sparet op. Dette kan illustreres med forbrugskvoten, der angiver andelen af husholdningernes indkomst, der går til forbrug.
Ud fra Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik kan de gennemsnitlige forbrugskvoter inden for forskellige indkomstgrupper beregnes. Der er en klar tendens til, at forbrugskvoterne er faldende med indkomsten. De rigeste vil altså pumpe en relativt mindre del af deres skattelettelse tilbage i samfundet i form af øget forbrug, end de fattigste vil.
Tal fra forbrugsundersøgelsen viser, at de rigeste har en forbrugskvote på 0,77. Det betyder, at de rigeste i gennemsnit vil bruge 77 kroner for hver 100 kr., de har. De resterende 23 kr. vil gå til opsparing. De husholdninger med en samlet indkomst på mellem 300-500.000 kr. har en forbrugskvote på 0,97 og bruger altså i gennemsnit 97 kr. for hver 100 kr., de har. De husholdninger med en lavere indkomst har ifølge forbrugsundersøgelsen et højere forbrug end deres indkomst, dvs. de har optaget lån i perioden eller brugt en evt. opsparing.
På denne baggrund fremstår regeringens økonomiske politik og håndtering af den økonomiske krise både uhensigtsmæssig og utilsvarende. Frem for at sammensætte en ambitiøs vækstpakke med fokus på offentlige investeringer, hvis indvirkning på den økonomiske aktivitet er sikre, har man valgt en strategi, hvor skattelettelser til de rigeste skal sætte gang i dansk økonomi. Skattelettelserne som med sikkerhed øger uligheden i Danmark, men hvis økonomiske effekter i forhold til at sætte gang i hjulene i Danmark er meget usikre.
Omtalt i TV2 Nyhederne og 22 Finans 1. september 2009.
