Kontakt

Overførselsmodtagere

AE-forslag: Øg transportfradraget for folk med lille gevinst ved at arbejde

17.700 personer har i 2014 ikke nogen positiv gevinst ved at arbejde viser tal fra Finansministeriet. Nye beregninger konstaterer imidlertid, at 16.400 af disse er i job. For dem, der ikke har en kontant gevinst ved at arbejde, er hovedforklaringen, at de har høje transportudgifter. Derimod er kontanthjælpen, som debatten især har kredset om, stort set uden betydning. Et øget transportfradrag til de lavtlønnede vil derfor være langt mere hensigtsmæssigt end f.eks. at skære på kontanthjælpen.

Debatten om dovne danskere, og om hvorvidt det kan betale sig at arbejde, er blusset op igen. Omkring 17.700 personer har i 2014 ikke nogen positiv gevinst ved at arbejde, fremgår det af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 87 af 27. november 2013.

Tallene fra Finansministeriet viser dog ikke, hvor mange af de personer, som ikke har en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde, rent faktisk arbejder. Nye beregninger viser, at ud af de 17.700 personer, der ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde, har over 16.400 et job. Altså er næsten 16 ud af 17 uden gevinst ved arbejde rent faktisk i arbejde.

Finansministeriet kalder selv tallet for, hvor mange der har under 0 kr. i gevinst ved at tage et arbejde ”et hypotetisk øjebliksbillede” og viser, at 68 pct. af dem, som har en negativ første-årsgevinst, på bare to år øger deres disponible indkomst ved at være i arbejde så meget, at der er en kontant gevinst.

I debatten har tallet på de 17.700 personer, som ikke får en gevinst ved at arbejde, været brugt som løftestang til at reducere kontanthjælpen. Det har imidlertid vist sig, at gruppen af personer uden arbejdsgevinst kun omfatter omkring 300 kontanthjælpsmodtagere. Dermed vil det være som at skyde gråspurve med kanoner, hvis tallet på de 17.700 personer bruges som argument for at reducere kontanthjælpen.

Blandt de beskæftigede, som udgør næsten hele gruppen af personer uden gevinst af arbejde, har hovedparten en meget lang transportafstand mellem hjem og arbejde. 9 ud af 10 af de beskæftigede uden gevinst af at arbejde har mere end 20 km mellem hjem og arbejde, og tre fjerdedele har mere end 40 km mellem hjem og arbejde. I beregningerne af gevinsten ved arbejde fratrækkes de skønnede udgifter til transport, hvilket reducerer arbejdsgevinsten betragteligt.

Det er altså ikke fordi personer, uden gevinst ved at arbejde, ikke arbejder. Det gør langt størstedelen. Dermed er det en total fejllæsning af tallene, at de 17.700 personer ikke arbejder, fordi de ikke har nogen gevinst ved det. For det gør 93 procent af dem.

I realiteten er det heller ikke et reelt valg at sige nej til et anvist job, selvom den økonomiske gevinst er for lille. Jobmarkedet er ikke et tag-selv-bord. Det er et krav, man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne hæve dagpenge eller kontanthjælp. Og det, at næsten alle arbejder, viser med tydelighed, at danskerne gerne vil arbejde og arbejder, når der er job.

Man kan altid diskutere om gevinsten ved at arbejde er for lav, og om kontanthjælpen er for høj, men man skal ikke gennemføre politik baseret på et hypotetisk øjebliksbillede. Hvis man vil øge gevinsten for de 17.700 personer, så giver det meget bedre mening at øge transportfradraget for de lavere lønnede, da det netop er transportudgifter, der for mange spiser gevinsten ved at arbejde. Et højere transportfradrag for lavere lønnede kan evt. finansieres af et lavere transportfradrag for de højest lønnede.

Omtalt af Politiken d. 10. januar 2014