Kontakt

Ulighed

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange unge der formår at bryde den sociale arv - mens blot 20 procent, af de børn, der er vokset op i ufaglærte hjem i Rudersdal Kommune, ikke får en uddannelse, er det over 45 procent i Albertslund Kommune, som ikke bryder den sociale arv - forskellen mellem top- og bundkommunerne er steget siden 1990.

Der er stor forskel blandt de danske kommuner, når man sammenligner hvor stor en del af de unge, der formår at bryde den sociale arv. Det viser den seneste analyse fra AE, som undersøger, hvor stor en andel af unge mellem 25-29 år, der er vokset op med ufaglærte forældre, som også selv bliver ufaglærte.

Rudersdal Kommune er den kommune, som bedst evner at bryde den sociale arv. Her er blot 20,5 pct. af de unge fra ufaglærte hjem hverken uddannede eller i uddannelse. På de efterfølgende pladser kommer yderligere to nordsjællandske kommuner - nemlig Gentofte og Hørsholm Kommune, mens Billund og Ringkøbing Skjern også er i top fem.

Anderledes skidt ser det ud i de københavnske vestegnskommuner Albertslund, Brøndby og Ishøj Kommune, hvor omkring 45 pct. af de unge fra ufaglærte hjem ikke selv har en uddannelse og altså ikke formår at bryde den sociale arv. Det er omkring dobbelt så høj en andel, som i de førende nordsjællandske kommuner.

Iøjnefaldende er det, at blot 3 af de 15 kommuner, hvor færrest bryder med den social arv, ligger vest for Storebælt. Kommunerne, som kæmper med den sociale arv, kan inddeles i tre grupper: de københavnske vestegnskommuner, storbyerne og de syd- og vestsjællandske kommuner. 

Omvendt er der forholdsvis mange af de midtjyske samt nordsjællandske kommuner, der formår at bryde med den sociale arv.

Stigende forskelle mellem top og bund kommuner
Kigger man på udviklingen i forskellen mellem kommunerne tegner der sig imidlertid et dystert billede. Hvor den gennemsnitlige andel for unge fra ufaglærte hjem i top 15 kommunerne i 2009 lå på 25,5 pct. var den for de nederste 15 kommuner på 41 pct. Mens der i 1990 var 36 pct. flere af de unge fra "bund 15-kommunerne", som ikke selv fik en uddannelse sammenholdt med "top 15-kommunerne", så var denne forskel i 2009 vokset til hele 61 pct.

Det svarer til, at der i 1990 var 1/3 flere af de unge fra ufaglærte i bundkommunerne, som selv stod uden uddannelse, end det var tilfældet i top-kommunerne. I 2009 var denne andel vokset til 2/3 af de unge fra bund-kommunerne sammenlignet med top-kommunerne.

Analysen viser, at området man vokser op i har stor betydning for muligheden for at bryde den sociale arv. Mens der på den københavnske vestegn og på Lolland bor relativt mange fattige og er høj arbejdsløshed, er forholdene anderledes i fx Rudersdal kommune.

Frygten er derfor, at et mere opdelt samfund vil gøre det stadigt sværere for unge i belastede områder at bryde med den sociale arv.

Omtalt af Ugebrevet A4 d. 27. september 2011