Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Antallet af fattige i Danmark fortsætter med at stige, og der er nu 304.000 fattige personer i Danmark. Dette er en stigning på 33.500 personer på et enkelt år, eller hvad der svarer til knap 13 pct.

Antallet af fattige er steget støt igennem hele perioden 2001-2007. Medregnes de studerende er gruppen af fattige steget med næsten 90.000 personer i denne periode. Det svarer til en samlet vækst på godt 40 pct. Eksklusiv studerende er gruppen af fattige vokset med hele 50 pct. siden 2001.

Analysen viser, at antallet af fattige i 2010 vil være på omkring 306.000 personer. Altså et næsten uændret antal fattige siden det rekordhøje niveau i 2007. Fraregnes de studerende skønnes antallet af fattige at være på omkring 205.000 personer i 2010, hvilket ligeledes næsten er uændret siden toppunktet i 2007.

En officiel fattigdomsgrænse
I Danmark eksisterer der ikke en officiel fattigdomsgrænse, og derfor er det ikke selvsagt hvilken definition af fattigdom, man bør anvende ved analyser af fattigdom. Det kan have den uheldige konsekvens, at den markant stigende fattigdom ikke får politisk opmærksomhed, fordi der ikke er konsensus omkring, hvad det vil sige at være fattig i Danmark.

Den måde, som fattigdom er målt på i analysen, er ved en relativ fattigdomsgrænse. Denne metode anvendes ligeledes af OECD, De Økonomiske Vismænd og EU. Konkret bruges 50 pct. af medianindkomsten.

OECD’s fattigdomsgrænse er ikke perfekt, og AE har gennem længere tid efterlyst en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. En sådan grænse bør tage udgangspunkt i OECD’s fattigdomsgrænse, men udvides yderligere med et mål for fattigdommens varighed og personers formueforhold.

Når øget fattigdom, som denne og andre analyser dokumenterer, udgør et voksende samfundsproblem herhjemme, er der under alle omstændigheder behov for at definere, hvad det vil sige at være fattig i Danmark. Derfor bør en officiel fattigdomsgrænse være første skridt på vejen til at erkende det voksende problem og være med til at skabe konsensus om problemets omfang.

Den voksende fattigdom skal bremses
Næste udfordring er at finde de initiativer, der skal sættes ind over for problemet. Selvom Danmark er et rigt land, hvor mange ikke mangler basale fornødenheder, er det afgørende, at den voksende fattigdom bremses, så der ikke skabes en ny social og økonomisk underklasse.

Derfor bør regeringen tage initiativer, der kan bryde udviklingen med stigende fattigdom. Et vigtigt element heri er, at man tager initiativ til at afskaffe de sociale ordninger, som i dag er med til at skabe øget fattigdom. De markant lavere ydelser til modtagere af introduktionsydelse, starthjælp samt kontanthjælp, som regeringen har indført siden 2001, har i vidt omfang bidraget til, at flere danskere i dag lever et liv i fattigdom.

Hertil kommer, at regeringen og Dansk Folkepartis Forårspakke 2.0 med sin skæve fordelingsprofil har bidraget til, at skellene mellem rig og fattig i Danmark er blevet øget. Ud af skattelettelserne får de ti procent rigeste husholdninger det, der svarer til over 40 procent af den samlede skattelettelse.

I den anden ende af indkomstfordelingen får de ti procent fattigste det, der svarer til 1,4 pct. af den samlede skattelettelse. Det er altså i høj grad de rigeste i samfundet, som regeringen har delt skattelettelserne ud til. De rigeste får cirka 30 gange så meget til ekstra forbrug i 2010, som de fattigste får.

Omtalt i Politiken 3. marts 2010.