Corona koster 100 mia. kr. i tabt velstand i 2021

Resumé: Corona koster 100 mia. kr. i tabt velstand i 2021

Dansk økonomi har fået en hård start på 2021. Pandemiens anden bølge har sendt dansk økonomi i bakgear i første kvartal 2021. Forbruget har været tydeligt påvirket, og lønmodtagerbeskæftigelsen faldt alene i januar med 14.600 personer. Med den delvise genåbning i marts er vi dog på vej mod lysere tider. Antallet af nye ledige stillinger er på sit højeste niveau siden finanskrisen, og antallet af tilmeldte ledige på Jobnet har i løbet af marts også haft en nedadgående tendens – en tendens der ser ud til at være fortsat i april. Forbruget lader også til at være kommet godt igen efter den delvise genåbning, og samtidig har vareeksporten fået en overraskende god start på året.

Usikkerheden er og forbliver dog stor.

Mange lande omkring os er i øjeblikket ramt af en tredje bølge i pandemien. Det i sig selv lægger en dæmper på genopretningen, og samtidig kan den tredje bølge også komme her til landet. Samtidig er vaccinationsprogrammet blevet forsinket.

Vækst i 2021 på 1,7 procent

For 2021 forventer vi som helhed en vækst på 1,7 procent. Denne vækstrate dækker over et stort fald i BNP i første kvartal på 3 procent, men herefter forventer vi et kraftigt rebound i økonomien, så BNP ved udgangen af 2021 vil være tilbage på sit før-krise-niveau – hvis altså genåbningen kan fortsætte nogenlunde som planlagt.

Selvom BNP ved udgangen af 2021 vurderes at være tilbage på sit før-krise-niveau, har coronakrisen medført et stort tab af velstand. Baseret på finansministeriets 2025-fremskrivning i oktober 2019 lige før krisens udbrud vil BNP i 2021 med vores prognose samlet set være ca. 100 mia. kr. lavere end BNP ville have været i et forløb uden corona.

På trods af relativt pæne vækstrater på 4,1 procent i 2022 og 1,8 procent i 2023 forventes dansk økonomi med vores prognose først ved udgangen af 2023 at være tilbage på den vækststi, vi fulgte inden corona.

 

Stigning i beskæftigelsen når der er smittekontrol

Beskæftigelsen på det private arbejdsmarked ventes hurtigt at stige, når først smitten er under kontrol, og samfundet er genåbnet. I begyndelsen af 2022 forventer vi, at beskæftigelsen på det private arbejdsmarked vil være tilbage på sit før-krise-niveau. Det er en meget hurtig genopretning. Efter finanskrisen tog det hele fire år fra BNP ramte bunden til beskæftigelsen overhovedet begyndte at vokse, og selv efter mere normale lavkonjunkturer plejer der at gå et par kvartaler, fra BNP rammer bunden, til at beskæftigelsen begynder at vokse.

Coronakrisen er dog ikke en normal økonomisk krise, og så snart smitten er under kontrol bør rigtig mange hurtigt kunne komme tilbage i arbejde. Det tyder erfaringerne fra den første genåbning på.

Langtidsledighed kan stige trods beskæftigelsesfremgang

Det er dog ikke sikkert, at det forventede forårsboom, vil udvikle sig til en jobfest for alle. Langtidsledigheden er under krisen vokset med 15.000 personer og vokser fortsat. Og selv når beskæftigelsen igen begynder at vokse, kan langtidsledigheden fortsætte med at vokse. Det så vi efter den første genåbning, hvor langtidsledigheden fortsatte med at vokse, selvom ledighedskøen samlet set blev kortere.

Langtidsledigheden kan bide sig fast og udvikle sig til en alvorlig senfølge af krisen. Med tiden risikerer de langtidsledige helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det vil få store konsekvenser både for de ledige og for samfundsøkonomien, hvis flere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

---

Nøgletal: Hurtig genopretning forhindrer ikke stort velstandstab

Pandemiens anden bølge har sendt dansk økonomi i bakgear igen. Der er dog stor usikkerhed om, hvor stort faldet i BNP har været i første kvartal 2021.

Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt med 14.600 personer i januar, og der er også indikationer på, at det private forbrug har fået en hård medfart i begyndelsen af året. Detailomsætningsindekset har for eksempel været banket helt i bund under nedlukningen.

Omvendt har eksporten af varer overrasket positivt i både januar og februar, og lastbiltrafikken over Storebælt, som normalt er en god indikator for den samlede aktivitet i økonomien, har også vist pæne takter. Lastbiltrafikken over Storebælt steg i første kvartal 2021 således med halvanden procent i forhold til fjerde kvartal 2020.

Hvor stort faldet i BNP bliver i første kvartal, er meget afgørende for vækstraten for 2021 som helhed. I vores prognose har vi skønnet et fald på 3 procent i første kvartal. Det er et lidt mindre fald end i Nationalbankens prognose, hvor BNP falder med 3,7 procent i første kvartal.

Under forudsætning af, at smitten kommer under kontrol, og landet kan genåbne nogenlunde som planlagt, forventer vi efter første kvartal – godt hjulpet på vej af det private forbrug – et kraftigt rebound i økonomien, så BNP i slutningen af 2021 kommer tilbage på samme niveau som før krisen. Dermed lander den samlede vækstrate i 2021 på 1,7 procent.

Opsvinget forventes at være kraftigst mellem første kvartal 2021 og andet kvartal 2022. Herefter glider økonomien langsomt ind i en mere normal vækstbane.

Samlet forventes BNP i 2022 og 2023 at vokse med hhv. 4,1 procent og 1,8 procent.

Selvom der er tale om en relativt hurtig genopretning for dansk økonomi, kommer coronakrisen til at medføre et stort tab af velstand frem til udgangen af 2023.

Baseret på finansministeriets 2025-fremskrivning i oktober 2019 lige før krisens udbrud vil BNP i 2021 med vores prognose samlet set være ca. 100 mia. kr. lavere end BNP ville have været i et forløb uden corona.

Og først i slutningen af 2023 forventer vi, at økonomien er tilbage på den samme vækststi, som dansk økonomi fulgte inden pandemien.

Når samfundet åbner igen, og aktiviteten vender tilbage, forventer vi, at beskæftigelsen nogenlunde samtidig vil begynde at stige. Det så vi efter den første genåbning.

Normalt går der et par kvartaler, fra aktiviteten i økonomien vender tilbage, før beskæftigelsen begynder at stige, men denne krise er alt andet end normal. Den udspringer ikke af en boble på boligmarkedet; forbrugere, der har levet over evne; eller virksomheder, som har gearet deres investeringer for højt. Derfor kan beskæftigelsen også hurtigere stige end efter en normal lavkonjunktur.

I første kvartal kommer vi dog til at se et stort fald i den private beskæftigelse. Lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor faldt med 13.000 personer i januar. Det var et meget stort fald, som kommer til at sætte sit præg på jobtallene for første kvartal 2021. Derefter kommer det dog formentlig til at gå hurtigt, og vi forventer, at den private beskæftigelse, vil være tilbage på sit før-krise-niveau i begyndelsen af 2022.

Bruttoledigheden er fra december til februar vokset med næsten 6.000 fuldtidspersoner. De daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet peger dog på, at ledigheden siden da er faldet.

I marts 2021 er antallet af tilmeldte ledige – korrigeret for sæsonudsving – således faldet med 6-7.000 personer, og faldet ser ud til at være fortsat her i begyndelsen af april.

I takt med at flere kommer i arbejde, forventer vi at køen af ledige bliver kortere. Faldet i ledigheden bliver dog ikke lige så kraftigt, som stigningen i beskæftigelsen. Dels er der en del studerende, som kommer til at finde fritidsarbejde, når restauranterne og oplevelsesindustrien åbner igen, og dels vil der også være udenlandsk arbejdskraft, som vender tilbage til det danske arbejdsmarked. Dertil kommer, at der i disse år er en underliggende strukturel stigning i arbejdsstyrken som følge af den højere pensionsalder.   

Derfor kommer ledigheden til at falde i et stille og roligt tempo. Ved udgangen af 2023 forventes bruttoledigheden at være på 112.000 fuldtidspersoner, som nogenlunde svarer til finansministeriets bud på den strukturelle bruttoledighed.

 

Jobfest, men ikke nødvendigvis for alle

Da coronakrisen brød ud sidste forår, var der nedsmeltning på jobmarkedet. Antallet af nye jobannoncer styrtdykkede i foråret 2020, og ramte det laveste niveau siden 2013. Antallet af nye jobannoncer begyndte dog hurtigt at stige igen.

I december og januar faldt antallet af nye jobannoncer så igen, men faldet har under den anden nedlukning slet ikke været så voldsomt, som under nedlukningen sidste forår. Og på trods af at store dele af samfundet fortsat var lukket ned i februar, begyndte antallet af nye jobannoncer alligevel at stige.

Stigningen i antallet af nye jobannoncer er fortsat i marts 2021, hvor antallet af nye jobannoncer var det højeste siden finanskrisen.

Den kraftige stigning i antallet af nye jobannoncer er en klar indikation af, at beskæftigelsen vil stige den kommende tid, og ledigheden vil falde.

Det er dog ikke sikkert, at det udvikler sig til en jobfest for alle. Ufaglærte er blevet hårdt ramt af krisen, og det er ikke sikkert, at de ledige har de kompetencer, som i øjeblikket efterspørges. Ufaglærte og ikke-vestlige indvandrere, som er blevet ledige under krisen, får ikke automatisk glæde af jobfesten.

Flere risikerer at ende i langtidsledighed, og desværre er langtidsledigheden allerede vokset markant under krisen. Langtidsledige er ledige, som har været ledige i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder.

Langtidsledigheden er vokset 11 måneder i træk. Samlet er næsten 37.900 arbejdsløse langtidsledige – en stigning på mere end 15.000 personer siden marts sidste år.

Til sammenligning faldt langtidsledigheden efter finanskrisen med ca. 28.000 fuldtidspersoner. Dermed er mere end halvdelen af det fald, som vi opnåede i antallet af langtidsledige efter finanskrisen tabt på gulvet.  

Samtidig er 28,5 procent af de ledige langtidsledige, hvilket er den højeste andel af langtidsledige i otte år. På trods af at lysere tider venter forude, kan langtidsledigheden fortsætte med at vokse.

Danmark er kommet bedre gennem krisen end mange andre lande, men selvom vi efter den første genåbning var blandt de lande i Europa, som fik flest arbejdsløse i job, har vi ikke kunnet undgå, at langtidsledigheden er steget.

Selv i perioden fra maj 2020 til og med december 2020, hvor den samlede ledighed faldt, fortsatte langtidsledigheden med at vokse.

Langtidsledige har ofte svært ved at genfinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Selvom der slås mange ledige stillinger op, og der er udsigt til en hurtig genopretning af beskæftigelsen, vil det tage noget tid, før vi også får knækket ledighedskurven for de langtidsledige.

 

Forbruget er hovedmotoren i genopretningen, men eksporten kan overraske positivt

Hovedmotoren i genopretningen i dansk økonomi bliver det private forbrug. Erfaringerne fra den første genåbning er, at når først smitten er under kontrol, og vi uden frygt for at blive smittet kan gå ud imellem hinanden i butikker, på restauranter og cafeer, kan det private forbrug hurtigt komme op i omdrejninger.  

Genopretningen i det private forbrug i andet halvår 2020 gik således betydeligt hurtigere end tilfældet var efter finanskrisen, hvor husholdningerne først skulle komme sig over de økonomiske tømmermænd oven på forbrugsfest og en bristet boble på boligmarkedet. Denne gang er der ingen tømmermænd, som først skal kureres.

Ligesom under nedlukningen sidste forår, har der efter alt at dømme dog været en kraftig nedgang i det private forbrug i første kvartal.

Detailomsætningsindekset blev i januar banket i bund, og hvis man ser på antallet af korttransaktioner, er der også sket et markant fald i begyndelsen af året. Det fremgår af nedstående figur, som viser antallet af korttransaktioner foretaget af danske kunder i Danske Bank i danske og udenlandske butikker med betalingskort og MobilePay sammenlignet med antallet af transaktioner i 2019.

Efter genåbningen ser det dog ud til, at forbruget er kommet stærkt igen. I uge 12 lige inden påske var forbruget ekskl. dagligvarer således tilbage på samme niveau som i uge 12 i 2019.

Det skal understreges, at oplysningerne ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for den danske befolkning. Forbruget er ekskl. kontantbetalinger og kontooverførsler, hvilket vil sige, at mange faste udgifter til blandt andet bolig typisk ikke er inkluderet.

Forbruget får den kommende tid yderligere medvind af voksende reallønninger, og så vil udbetalingen af de indefrosne feriepenge også give det private forbrug et ekstra boost.

 

Vareeksporten kan overraske positivt

Det er dog ikke kun det private forbrug, som kommer til at trække os ud af krisen. Det er bestemt også værd at holde øje med eksporten af varer. Eksporten af varer er kommet rigtig flot ud af starthullerne i 2021.

Vareeksporten voksede pænt i både januar og februar, og er nu tilbage på samme niveau som før krisen. Det på trods af, at mange lande i begyndelsen af 2021 har været hårdt ramt af smitte og omfattende restriktioner.

Til gengæld hænger eksporten af tjenester fortsat gevaldigt i bremsen. Ikke mindst turismen lider under den manglende rejseaktivitet som følge af pandemien. Generelt har tjenesteeksporten det lettere, når mennesker kan bevæge sig frit og mødes overalt i verden. For eksempel har rådgivende ingeniører og entreprenører lettere ved at byde ind på opgaver i udlandet, hvis de kan rejse ud i verden. Når først verden kan åbne, og vaccinerne er rullet ud, er der dog ikke noget, der står i vejen for, at tjenesteeksporten kan rejse sig igen.

 

Pas på boligmarkedet

Én af de helt store overraskelser under denne krise har været boligmarkedet. Efter fald i marts og april sidste år, kom boligpriserne overraskende stærkt igen, og for 2020 som helhed kom vi ud med en vækst i boligpriserne på 4,3 procent.

Der er også udsigt til høje prisstigninger i 2021. Med den vækst vi har set i boligpriserne i løbet af 2020 og her i begyndelsen af 2021, kræver det faktisk en opbremsning i boligpriserne den kommende tid, hvis prisstigningstakten for 2021 skal holde sig under 10 procent.

Hvis boligpriserne for 2021 som helhed vokser med 10 procent, og forbrugerpriserne samtidig vokser med ca. 1 procent, hvilket i øjeblikket ikke virker urealistisk, vil den reale boligpris vokse med 9 procent i år.

Det er klart mere end den trendmæssige vækst vi historisk har set i de reale boligpriser, som i perioden 1966-2020 har været på omkring halvanden procent om året.

At boligpriserne udvikler sig så voldsomt, som de gør nu, er bekymrende, og det er ikke holdbart i længden. På et tidspunkt vil indkomsterne have svært ved at følge med de store prisstigninger.

De kraftigt voksende boligpriser behøver ikke skyldes en boble på boligmarkedet. Udbuddet af boliger til salg har været lavt, og samtidig har efterspørgslen efter boliger været høj. Forklaringen på den høje efterspørgsel kan være, at mange - fordi de har været så meget hjemme - er blevet mere opmærksomme på deres boligsituation, og har ønsket sig en ny og bedre bolig. Forbrugssammensætningen under nedlukningen har også ændret sig, og givet at husholdningerne ikke i samme omfang bruger deres indkomst på tjenester, har det måske åbnet op for flere boligkøb.

Det hører også med til historien, at krisen i høj grad er gået ud over de ufaglærte og lavtlønnede på arbejdsmarkedet, som i højere grad er lejere, og måske i mindre grad er gået med tanker om at købe egen bolig. Derimod er højtuddannede med høje indkomster og (dyre) boligdrømme i højere grad gået fri af krisen.

Som udgangspunkt forventer vi at boligprisstigningerne løjer af.

De lange renter er så småt begyndt at kravle op, og det vil alt andet lige lægge en dæmper på boligpriserne.

Samtidig har mange efter en lang nedlukning et stort opsparet behov for oplevelser, og det kan give et skift i forbrugssammensætningen, så vi i højere grad bruger penge på oplevelser og tjenester fremfor at købe bolig.

Dermed ikke sagt, at boligpriserne ikke kan falde. Hvis der sker en meget pludselig ændring i forbrugsmønstret, eller renterne stiger hurtigere end ventet, kan det udløse fald i boligpriserne - også selvom der ikke har været en boble. Man kan altid diskutere, om den viste langsigtstrend i figuren herunder er en for simpel afspejling af de langsigtede tendenser i boligprisen – og om niveauet for den viste trend ligger rigtigt. Men bedømt ud fra figuren må man sige, at boligpriserne ligger højt.

---

Pas på økonomiske senfølger

Coronakrisen er en ekstrem krise, og som opleves vidt forskelligt i samfundet. Mens brancher som luftfart, rejsebureauer, hoteller og restauranter virkelig har lidt under krisen, har der omvendt været gyldne dage for internethandel og postordre, udlejning og leasing.

Når man ser på arbejdsløshedstallene, kan man også observere store forskelle. Det er de ufaglærte, som er blevet hårdest ramt af krisen. Selvom det nu lysner, og der er mulighed for et forbrugsboom, tjener de hårdest ramte erhverv ikke den tabte indtjening hjem fra den ene dag til den anden, og selvom der slås masser af stillinger op, er det ikke sikkert, at det udvikler sig til en jobfest for alle.

Danmark er sluppet relativt godt igennem krisen, og fordi der op til krisen ikke var alvorlige ubalancer i økonomien – for eksempel i form af en boble på boligmarkedet, og husholdningerne var godt polstrede op til krisen – er der også gode muligheder for en hurtig genopretning.

Hvis sundhedskrisen trækker ud, og der bliver ved med at være forsinkelser i vaccinationsprogrammet, er det dog en anden snak.

Jo længere tid sundhedskrisen trækker ud, jo større er risikoen for, at coronakrisen bliver til en egentlig økonomisk krise, hvor forbrugerne og virksomhederne på grund af usikkerhed og frygt for fremtiden bliver mere forsigtige med at forbruge og investere.

Hvis virksomhederne for alvor begynder at holde igen med investeringerne, kan krisen medføre et mere varigt tab af velstand, fordi der så ikke bliver investeret tilstrækkeligt i nye maskiner og teknologi.

Indtil videre har investeringerne klaret det overraskende godt, men risikoen for at virksomhederne på grund af usikkerheden begynder at holde igen med investeringerne består - ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder.

En anden potentiel senfølge af krisen kan blive den voksende langtidsledighed. Langtidsledigheden kan fortsætte med at vokse.

For dem der allerede er blevet langtidsledige, er vejen tilbage i beskæftigelse længere end for dem, som kun har været ledige i kort tid.

Vi skal være særligt opmærksomme på de ufaglærte og ikke-vestlige indvandrere, som også under mere normale tider ofte har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Genopretningen oven på coronakrisen drejer sig derfor ikke kun om, hvornår vi kan genåbne samfundet, smittetal og indefrosne feriepenge. Den handler i lige så høj grad om opkvalificering og efteruddannelse, så arbejdsstyrken bliver klædt bedre på til fremtidens opgaver, så vi ikke pludselig står og mangler faglært arbejdskraft i for eksempel industrien samtidig med, at ledigheden for ufaglærte forbliver høj.

---

Overblik: Nøgletal samlet