Kontakt

Beskæftigelse

Svage jobtal i juli

Antallet af beskæftigede lønmodtagere er faldet med 1.200 personer i juli. Dagens magre jobtal er forhåbentlig en enlig svale. Det vidner ikke om et arbejdsmarked, der er ved at koge over. Samtidig skal man være opmærksom på, at en stor del af jobfremgangen, vi har oplevet siden 2013, har været båret af deltidsstillinger.

Lønmodtagerbeskæftigelsen er ifølge Danmarks Statistik faldet med 1.200 personer i juli. Udviklingen i juli dækker over, at den offentlige beskæftigelse er faldet med 800 personer, mens den private beskæftigelse er faldet med 300 personer.

Jobtallene vidner ikke om et arbejdsmarked, der er ved at koge over. Samtidig skal man være opmærksom på, at en stor del af jobfremgangen siden 2013 har været båret af deltidsstillinger.

Ser man på fuldtidsbeskæftigelsen ligger denne fortsat et godt stykke under niveauet fra før krisen ramte. Den gennemsnitlige arbejdstid har i lyset af de mange meldinger om mangel på arbejdskraft overraskende nok haft en nedadgående tendens.

Det vidner om, at der fortsat er en ledig arbejdskraftressource, som virksomhederne kan udnytte ved at skrue op for arbejdstiden. Virksomhederne kan oprette flere fuldtidsstillinger.