Kontakt
Kriminalitet, psykisk sygdom og andre sociale problemer præger personer på kanten af arbejdsmarkedet
I denne analyse ser vi nærmere på de ca. 82.000 personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ved hjælp af en række karakteristika inddeles gruppen i 6 klynger. Klyngerne kan give os vigtig viden i den offentlige debat om, hvordan man kan få flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job, fordi vi bliver klogere på gruppens udfordringer.
Hovedkonklusioner
- Der var i 2018 ca. 82.000 personer på kanten af arbejdsmarkedet. I denne analyse inddeles disse personer på baggrund af en række karakteristika i seks klynger, kaldet arketyper.
-
Den største klynge består af primært danske personer, der objektivt set er blandt de stærkeste på kanten af arbejdsmarkedet.
-
Den næststørste klynge består af unge mænd med dansk oprindelse og mange psykiske diagnoser. Gruppen er desuden overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken og har oftere end andre været anbragt i løbet af barndommen.
-
Den tredjestørste klynge er især karakteriseret ved et dårligt fysisk helbred, og indvandrerkvinder er klart overrepræsenterede i gruppen.
Det er ofte til debat, hvordan man kan få flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. For at nuancere debatten kan det være relevant at undersøge, hvem personer på kanten af arbejdsmarkedet er. Ofte gøres dette ved hjælp af endimensionielle mål, som f.eks. andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, andelen med psykiske udfordringer m.v.
Gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet er dog så kompleks, at det ofte giver et forsimplet billede. Til at nuancere billedet er såkaldt multivariate analyser et godt redskab, og netop derfor foretages der i denne analyse en klyngeanalyse af personer på kanten af arbejdsmarkedet.
Klyngeanalysen inddeler gruppen i seks arketyper med hver deres karakteristika. Formålet med inddelingen i disse arketyper er at se på alle faktorer samtidigt – og så inddele dem i grupper, som samlet har mest tilfælles. Det kan gøre det lettere at designe policytiltag, som kan hjælpe personer fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Se også Boks 1.
Analysen belyser personer mellem 25 og 54 år på kanten af arbejdsmarkedet. Gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet er defineret ud fra deres arbejdsmarkedsstatus. Definitionen tager udgangspunkt i Carsten Koch-udvalgets afgrænsning af personer på kanten af arbejdsmarkedet med mindre afvigelser. Det betyder, at kanten af arbejdsmarkedet i denne analyse er defineret som personer, der modtager en af følgende ydelser:
- Passiv kontanthjælp, dvs. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
- Integrationsydelse
- Sygedagpenge fra ledighed
- Revalidering
- Ressourceforløb
Denne afgrænsning adskiller sig fra Carsten Koch-udvalgets definition ved at mangle eksempelvis førtidspensionister og fleksjobbere. Førtidspensionister er udeladt, fordi de vurderes at være for langt fra arbejdsmarkedet. Fleksjobbere er udeladt, da det antages, at deres beskæftigelsespotentiale allerede er udtømt. Den gruppe, der kigges på i det følgende, udgøres af knap 83.000 personer. Gruppen er således hverken i job eller at finde i ledighedsstatistikkerne, men står uden for arbejdsmarkedet. Analysen tager udgangspunkt i Finansministeriets lovmodels datagrundlag og indeholder oplysninger om køn, alder, herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sundhed, kriminalitet og indkomst. Valget af variable til klyngeanalysen samt datagrundlaget er nærmere beskrevet i Boks 2.
Arketyperne
På baggrund af klyngeanalysen har AE fundet seks arketyper af personer på kanten af arbejdsmarkedet. De seks typer beskrives herunder. Yderligere detaljer ses i Tabel 1a-1d. Klyngerne 5 og 6 er dog så små, at de er udeladt af visualiseringen nedenfor.
Klynge 1: Objektivt relativt stærke personer med dansk oprindelse
Denne klynge er med knap 32.000 personer den største. Gruppen er kendetegnet ved – på papiret – at være den stærkeste. Gruppen har en overvægt af danske kvinder, og lidt flere end generelt på kanten af arbejdsmarkedet har en erhvervsuddannelse. Gruppen har lidt mere erhvervserfaring end gennemsnittet, men dog kun ca. halvt så meget som den generelle befolkning på samme alder. Objektivt er gruppen den mest raske af arketyperne på kanten af arbejdsmarkedet både fysisk og psykisk. Psykisk er der dog flere diagnoser end i baggrundsbefolkningen.
Klynge 2: Unge, ufaglærte danske mænd med psykiske problemer og kriminel historik
Med ca. 28.000 personer er denne klynge næststørst. Den udgøres af primært danske, unge mænd, som har mange psykiske udfordringer. Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har gruppen i gennemsnit ca. 8 gange så mange psykiske diagnoser. Især diagnoser inden for personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, stress og rusmiddellidelser er udbredte. Mere end hver tredje har været anbragt som barn, hvilket er syv gange så meget som i baggrundsbefolkningen. Over halvdelen – dvs. knap en faktor 10 ift. den generelle befolkning – har en strafferetslig dom inden for enten vold, ejendomsberigelse eller narkotika. Næsten ni ud af ti personer er ufaglærte, og størstedelen bor alene. Gruppen er fysisk rask og har omtrent samme antal fysiske diagnoser som baggrundsbefolkningen.
Klynge 3: Indvandrerkvinder med dårligt fysisk helbred, som bor med familien
Denne gruppe udgøres af knap 20.000 personer, hvoraf størstedelen er kvinder med indvandrerbaggrund. Omkring tre ud af fire i gruppen er således kvinder, mens godt halvdelen ikke er født i Danmark. Ca. hver tredje bor alene, hvilket er markant færre end blandt andre på kanten af arbejdsmarkedet. Det svarer til niveauet i befolkningen generelt.
Mange i gruppen har et dårligt fysisk helbred, hvor især sygdomme i hjertekar, nervesystemet, fordøjelsessystemet og bevægeapparatet går igen. Gennemsnitligt er disse typer af sygdomme mere end fem gange så hyppige blandt personer i denne gruppe som i baggrundsbefolkningen. Gruppen er lidt bedre uddannet end gennemsnittet på kanten af arbejdsmarkedet, men dog dårligere uddannet end baggrundsbefolkningen.
Klynge 4: Unge danske kvinder med psykiske diagnoser
Denne klynge af godt 2.100 personer udgøres primært af danske kvinder med psykiske udfordringer. Faktisk er gruppen overrepræsenteret i alle de ti kategorier af psykiske diagnoser, og i gennemsnit har personerne én eller flere diagnoser inden for tre af de viste kategorier. Det vil sige, at gennemsnitspersonen i denne gruppe har ca. 14 gange flere psykiske diagnoser end den gennemsnitlige person i befolkningen. Gruppen har lidt mere uddannelse end gennemsnittet på kanten af arbejdsmarkedet, men mindre end baggrundsbefolkningen.
Klynge 5: Øvrige A
De knap 800 personer i denne klynge er karakteriseret ved at have dårligere fysisk helbred end gennemsnittet af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det gælder især, hvad angår diabetes og diagnoser inden for fordøjelsessystemet. Personer med indvandrerbaggrund udgør en tredjedel af gruppen, og kønsfordelingen er omtrent lige.
Klynge 6: Øvrige B
Denne klynge bestående af blot 330 personer ligner på mange områder klynge 5, men har generelt mere erhvervserfaring og har lidt oftere diagnoser inden for hjerte-karsygdomme og nervesystemet.