Læs også
Ulighed
Det Konservative Folkeparti foreslår at sænke personskatter for 18,2 mia. kr. i 2030. Skattelempelserne vil i høj grad være for de rige. Den rigeste tiendedel af befolkningen står til gennemsnitligt...
Kontakt
Regnemetoder og regnemodeller
Regner Konservative med Finansministeriet, eller gør de ikke?
Konservative vil ikke stå ved beregninger og regneregler, som Finansministeriet har brugt i årtier.
Konservative har på det seneste mistænkeliggjort Finansministeriet og ministeriets konsekvensberegninger. Konservative bruger ellers flittigt konsekvensberegninger foretaget med Finansministeriets regneregler, når det handler om arbejdsudbudseffekter af topskattelettelser, men når det handler om velfærdsforringelser er de pludselig ubrugelige.
Konservatives 2030-plan indebærer store skattelempelser til især de rigeste. Til gengæld skal væksten i det offentlige forbrug ned på 0,13 procent. Det er kun en fjerdedel af, hvad det kræver at dække den demografiske regning frem mod 2030, hvor vi får 125.000 flere ældre over 70 år og 50.000 flere børn under 7 år.
Konservatives målsætning for velfærden betyder ikke bare lavere velfærdsudgifter pr. bruger, men også, at der bliver færre offentligt ansatte i 2030. Finansministeriet skønner, at en vækst på 0,13 procent giver 39.000 færre offentligt ansatte i 2030.
Det virker måske kontraintuitivt, at en (lille) vækst medfører færre offentligt ansatte. Men med en vækst på 0,13 procent kan den offentlige lønramme ikke følge med lønningerne, og dermed kommer der færre offentligt ansatte.
Konservatives målsætning for velfærden betyder ikke bare lavere velfærdsudgifter pr. bruger, men også, at der bliver færre offentligt ansatte i 2030.
Konservatives målsætning for velfærden betyder ikke bare lavere velfærdsudgifter pr. bruger, men også, at der bliver færre offentligt ansatte i 2030.
Det følger af Finansministeriets almindelige regneregler, hvor lønnen og varekøbet antages at udgøre omtrent konstante andele af det offentlige forbrug. Det er rimeligt at antage – dels ud fra de historiske erfaringer, og dels fordi borgerne forventer, at det offentlige køber tidssvarende ind af medicin, IT og så videre.
Et tidssvarende indkøb giver en automatisk forbrugsvækst, hvilket kræver færre ansatte, når der kun er afsat penge til en lille vækst på 0,13 procent. Finansministeriet har brugt den samme regneregel i mindst to årtier – også når K har siddet i regering.
K anfægter regnereglen, fordi partiet ikke har præciseret varekøbets størrelse i partiets plan (som generelt er ret upræcis på finansieringssiden). Men partiet har ingen forslag til at nedbringe varekøbet – deres forslag trækker faktisk i den modsatte retning.
Finansordfører Rasmus Jarlov (K) har i øvrigt selv bedt Finansministeriet beregne antallet af offentligt ansatte i 2030 ved en nulvækst i det offentlige forbrug. Hvorfor gjorde han det, hvis han ikke tror på beregningen?
