Læs også
Finansministeriet opjusterede i maj 2023 råderummet med 16 mia. kr., hvoraf ca. 10 mia. kr. skyldtes en opjustering af forventningerne til dansk økonomi. Alligevel ser råderummet fortsat ud til at...
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er uenig i, at økonomien er overophedet i den grad, som vismandsrapporten vurderer, og at det er nødvendigt at stramme finanspolitikken. Faktisk er der ifølge den økonomiske tænketank plads til at bruge flere penge på velfærd allerede næste år, selv hvis politikerne ønsker at føre en neutral finanspolitik.
Det Økonomiske Råds formandskab, vismændene, mener, at dansk økonomi risikerer at bliver overophedet og lægger derfor op til en opstramning af finanspolitikken.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er repræsenteret i Det Økonomiske Råd, er ikke enige med vismændene i, at finanspolitikken skal strammes.
Den aktuelle BNP-vækst kan nemlig tilskrives ekstraordinært høje indtægter i medicinalindustrien, som ikke nødvendigvis er tegn på en generel overophedning i økonomien. Korrigerer man for medicinalindustrien er dansk økonomi i bakgear, og derfor er der ikke behov for en opstramning.
Samtidig er de kommende år karakteriseret ved demografisk modvind, idet store generationer forlader arbejdsmarkedet og i stigende grad bliver plejekrævende.
Den såkaldte finanseffekt skal således ligge omkring 0,2 procent af BNP frem mod 2030 for at føre en neutral finanspolitik.
"I vores øjne er der ikke behov for en opstramning af finanspolitikken. Set i lyset af den igangværende afmatning og det voksende plejebehov inden for velfærdsområderne, mener vi tværtimod, at der er plads til et højere offentligt forbrug i 2024, end det regeringen lægger op til," siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Vismændene forventer et fald i beskæftigelsen på 20.000 personer i 2024 og 27.000 personer i 2025, som følge af afmatningen i dansk økonomi.
AE forventer ikke, at faldet i beskæftigelsen bliver helt så kraftigt. Tænketanken har tidligere vist i en analyse, at den strukturelle beskæftigelse kan være betydeligt undervurderet.
”Vi forventer, at en større del af beskæftigelsesfremgangen de seneste år er en varig forbedring af det strukturelle beskæftigelsesniveau. Problemet ved at undervurdere den strukturelle beskæftigelse er, at det har betydning for, hvor stort det finanspolitiske råderum bliver beregnet til at være. På den måde kan det få konsekvenser for den førte politik,” siger Michael Rosholm.
Den faldende arbejdstid er ikke et faktum i alle statistikker