Kontakt

Indhold
Ulighed

Konservatives skatteplan: Den rigeste tiendedel skal have ti gange mere end den typiske dansker

Det Konservative Folkeparti foreslår at sænke personskatter for 18,2 mia. kr. i 2030. Skattelempelserne vil i høj grad være for de rige. Den rigeste tiendedel af befolkningen står til gennemsnitligt at få lidt mere end 30.000 kr. om året, mens den typiske dansker får ca. ti gange mindre. Samtidig kan den rigeste procent se frem til skattelempelser for ca. 108.000 kr. Geografisk vil skattelempelserne primært komme borgere i Nordsjælland til gode. F.eks. vil en borger i Gentofte Kommune i gennemsnit få mere end ti gange større skattelempelser end en gennemsnitsborger i kommuner som Langeland, Læsø, Ærø og Lolland.

Hovedkonklusioner

  • Konservatives plan om at sænke personskatter for 18,2 mia. kr. vil primært være for de rigeste danskere.
  • Den rigeste tiendedel af danskerne vil få ca. 30.000 kr. om året, mens den typiske dansker (medianen) vil få ca. 2.800 kr. Den fattigste tiendedel vil få knap 700 kr. Den rigeste procent af danskerne vil få 108.000 kr. mere til sig selv om året.
  • For den rigeste procent af danskerne udgør skattelempelserne en stigning i den disponible indkomst med otte procent. For den typiske dansker er det cirka én procent.
  • Konservative vil trække Danmark endnu mere skævt, end landet er i forvejen. Borgere nord for København får i gennemsnit ti gange mere end i kommuner, hvor borgerne får mindst. 
  • Finansieringen af skattelempelserne til de rige skal betales af ledige, studerende og lønmodtagere med ret til tidlig pension og gennem offentlige besparelser. Bliver Konservatives planer en realitet vil mange derfor blive fattigere.

Om analysen

AE har beregnet de fordelingsmæssige konsekvenser af lempelserne af personskatterne i Det Konservative Folkepartis 2030-skatteplan ”En sund økonomi med finansierede skattelettelser og råd til velfærd”. Lempelser af personskatterne giver samlet set et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 18,2 mia. kr. Det svarer til lempelser af personskatterne for ca. 29 mia. kr. før tilbageløb og adfærd.

De mest markante forslag er at fjerne topskatten og øge beskæftigelsesfradraget, men Konservative vil også fjerne skat på arbejdstelefoner, sænke skatten på aktieindkomster, sænke renten på studielån og afsætte en reserve til yderligere skattelettelser. 

Ud over forslag der omhandler personskatter, vil Konservative bl.a. også fjerne arveafgiften, sænke selskabsskatten, elafgiften, registreringsafgiften for elbiler og fastfryse grundskylden for samlet set 23 mia. kr. De tiltag er ikke en del af denne analyse.

Skatte- og afgiftslempelser finansieres gennem offentlige besparelser og ved at sænke dimittendsatsen, mindreregulere dagpenge og SU, tilbageføre kontanthjælpsloft og fjerne børnetilskud til kontanthjælpsmodtagere samt fjerne retten til tidlig pension for lønmodtagere med lange arbejdsliv. 

Derudover forudsætter finansieringen at der vil være betydelige dynamiske effekter af at lempe skatterne og besparelser på overførselsindkomster, samt at der ikke er negative dynamiske effekter af besparelser på offentlig velfærd.


Konservative vil lempe personskatterne markant for de rigeste

Den gennemsnitlige skattelempelse vil være meget skævt fordelt, når vi inddeler befolkningen i ti lige store grupper på baggrund af deres husstandsækvivalerede disponible indkomst. Derudover har vi også opgjort, hvad personer i den rigeste procentdel vil få med Konservatives skatteplan. 

Alene forslagene, der omhandler personskatter, vil forgylde den rigeste procent med lidt mere end 108.000 kr. om året. De ti procent rigeste vil i gennemsnit få lempet skatten for lidt mere end 30.000 kr. om året. Det er en meget markant forskel ift. personer i midten af indkomstfordelingen. Medianen vil få lempet skatten med ca. 2.800 kr. om året, mens de ti procent fattigste vil få knap 700 kr. mere om året. 

Vi har her kun opgjort skattelempelserne i Konservatives plan. Mange vil slet ikke få del i skattelempelserne, og personer, der modtager kontanthjælp, dagpenge eller SU, vil få en lavere disponibel indkomst med Konservatives skatteplan.

Derudover er det en forudsætning for skatteplanen, at der sker besparelser i den offentlig sektor. Det er ikke gratis at skære i velfærd, for når den offentlige service bliver forringet, oplever borgere et tab i de udvidede forbrugsmuligheder, som offentlig service giver.  

Figur 1

Det er især forslaget om at afskaffe topskatten, der vil give en markant skattelempelse til de rigeste. Den rigeste procent vil alene på det forslag få 104.500 kr. pr. person, mens de ti procent rigeste i gennemsnit vil få 26.600 kr. mere om året pr. person alene på afskaffelsen af topskatten.  

For personer der ikke blot er blandt den rigeste procent, men også blandt de 1.000 rigeste danskere, vil skattelempelsen være endnu større. Et svar fra Skatteudvalget fra maj 2022 viser, at afskaffelse af topskatten vil lempe skatten for de rigeste 1.000 personer med i gennemsnit 1.100.000 kr. om året.1

En højere sats og grænse for beskæftigelsesfradraget vil i større grad komme alle beskæftigede til gavn, og derfor have en fladere fordelingsprofil. Det vil være den primære skattelempelse for de 80 procent af befolkningen med de laveste indkomster. Afskaffelse af skat på arbejdstelefon og en lavere aktiebeskatning fra 27 til 26 pct. har samlet set mindre betydning i kroner og ører, men er også primært en skattelempelse i toppen af indkomstfordelingen.

Tabel 1

Det er ikke kun i kroner og ører, at Konservative vil give markante lempelser af skatten til de rigeste. Selv når man tager højde for de eksisterende indkomstforskelle og ser skattelempelsen i procent af den disponible indkomst, har de rigeste danskere udsigt til den største gevinst. 

For den rigeste procent udgør skattelempelsen en stigning i den disponible indkomst på otte procent. For den rigeste tiendedel samlet set er skattelempelsen på knap seks pct. Det er meget mere end for de øvrige indkomstgrupper. For de fattigste 40 procent af befolkningen udgør skattelempelsen under én pct. af den disponible indkomst, mens tallet er ca. én procent i midten af indkomstfordelingen.

Figur 2

Konservatives forslag vil trække Danmark skævt

Den gennemsnitlige skattelempelse fordelt efter de skattepligtige i hver kommune viser, at der er meget store forskelle på, hvor i landet skattelempelserne vil være størst. 

I nordsjællandske kommuner som Gentofte, Hørsholm og Rudersdal er lempelsen størst med over 22.000 kr. om året, mens den i kommuner som Langeland, Lolland, Ærø og Læsø vil være mindst med ca. 2.500 kr. i gennemsnit. En gennemsnitlig borger i Gentofte Kommune vil få en skattelempelse, der er over ti gange større end en gennemsnitlig borger i Langeland Kommune.

Ud over de direkte skattelempelser vil Konservatives forslag om at fastfryse grundskylden også give de største gevinster til boligejere nord for København, som på grund af boligskattestoppet siden starten af 00’erne i forvejen har oplevet de største boligprisstigninger.

Figur 3

Blandt de tyve kommuner med de største skattelempelser er der blot én kommune, der ikke ligger omkring København. Det er Skanderborg Kommune på en tyvendeplads.

De kommuner, hvor borgerne omvendt vil kunne se frem til de mindste skattelempelser, er kendetegnet ved at ligge langt fra de store byer. Det er bl.a. kommunerne Lolland, Guldborgsund, Bornholm, Odsherred, Tønder, Thisted og Vesthimmerlands.

Tabel 2
Tabel 3

Konservative vil finansiere skattelempelser til de rigeste i vores samfund gennem offentlige besparelser og ved at skære i ydelserne til de fattigste familier og fjerne rettigheder for de lønmodtagere, der har haft de længste arbejdsliv.

Konservatives skatteplan vil skubbe yderligere til den stigende ulighed og øge den geografiske skævvridning af Danmark. Finansieringen af Konservatives skatteplan forudsætter at der vil være betydelige dynamiske effekter af at lempe skatterne og skære på overførselsindkomster, samt at der ikke er negative dynamiske effekter af besparelser på offentlig velfærd.


Metode: Sådan har vi gjort

AE har beregnet konsekvensen af Konservatives forslag om at lempe personskatterne for 18,2 mia. kr., som fremgår af Konservatives skatteplan ”En sund økonomi med finansierede skattelettelser og råd til velfærd” fra august 2022.

Beregningerne er foretaget i AE’s skattemodel, der er baseret på samme datagrundlag som Finansministeriet, nemlig Lovmodellens datagrundlag. Beregningen er foretaget med afsæt i skatteregler- og satser i 2025, der er seneste regelsæt i Finansministeriets Familietypemodel, og beregnet på baggrund af 2018-indkomstdata fremskrevet til 2022 på baggrund af forudsætningerne i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, Danmarks Konvergensprogram og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Der er regnet på følgende ændringer i skattesystemet:

  • Topskatten afskaffes
  • Aktieindkomstskat under progressionsgrænsen sænkes fra 27 til 26 pct.
  • Beskæftigelsesfradraget øges med 4 procentpoint og loftet hæves med 16.300 kr.
  • Afskaffelse af skat på arbejdstelefon
  • 1 https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sau/spm/401/svar/1889321/2584989.pdf