Flere penge og flere børn til privatskolerne

Siden Lars Løkke Rasmussen kom til i 2015, er tilskuddet til privatskoler øget ad flere omgange. I 2015 var koblingsprocenten på 71, mens den nu er på 76 pct. Det betyder, at det gennemsnitlige offentlige tilskud for at sende sit barn på en privatskole nu er på 76 pct.

Regeringen har dermed øget det statslige tilskud til privatskoler i Danmark. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at det at hæve tilskuddet til privatskoler fra 71 pct. til 76 pct. koster 355 mio. kr. om året.. Penge, vi i stedet kunne have brugt på at styrke vores fælles folkeskole.

Og flere og flere vælger privatskolerne til. I dag går hvert femte barn i 8. klasse på privatskole, mens det er én ud af seks i 1. klasse. Der er de sidste mange år sket en gradvis stigning i antallet af børn, som går i privatskole. Folkeskolen taber således fortsat kampen om børnene, når flere tilvælger det private alternativ.

Overordnet er andelen af privatskolebørn højere, jo tættere befolkningstætheden er. Der er dog en undtagelse, nemlig de tyndtbefolkede områder. Det er således ikke længere kun storbyeliten, der sender deres børn på privatskole.

Når vi ser på eleverne i 1. klasse, er der tale om en ny tendens. Her er andelen af privatskolebørn i tyndtbefolkede områder steget markant. For eleverne i 1. klasse er der nu en større andel børn, der går på privatskole i de tyndest befolkede områder end i de tættest befolkede områder.

Set over tid er den generelle tendens, at stigningen i andelen af privatskoleelever er væsentlig højere, jo mere tyndtbefolket et område er. I 1. klasse er andelen af privatskoleelever, som bor i et tyndtbefolket område, steget fra 15,8 pct. i 2009 til 23,5 pct. i 2017.

Også blandt 8. klasseeleverne er privatskoler blevet mere populære. Her er der snart lige så mange, der går på privatskole i de tættest og tyndest befolkede områder.

Det er især i yderkommunerne, at der sker en stigning i antallet af privatskoleelever, mens der i de større byer kun er en mindre fremgang. Der kan være flere forklaringer på de tendenser. En del af forklaringen på, at andelen af privatskoleelever i byerne ikke vokser mere, kan være, at privatskolerne er fyldt op, og der er ventelister.

Samtidig har den politiske kurs de sidste år skubbet bag på tilgangen til privatskolerne i tyndtbefolkede områder. På folkeskoleområdet har vi set en kraftig centralisering. Over 200 folkeskoler er lukket siden 2007. Udviklingen har især betydet, at mange byer har måttet lukke den lokale folkeskole. Det er børn fra Fyn, Nord- og Sydjylland, der oftest er blevet ramt af skolelukninger.

Tallene tyder på, at privatskoler i de tyndest befolkede områder bliver oprettet i takt med, at folkeskolerne lukker. Skolelukninger skubber simpelthen bag på privatskolernes fremmarch. 16 procent af de folkeskoleskoleelever, der har oplevet, at deres lokale skole er blevet lukket, fortsætter skolegangen på en privatskole.

Derudover har folkeskolen været under massivt pres såvel indefra som udefra de seneste år både pga. reformen, lange skoledage, inklusion mv.

I takt med at flere og flere tilvælger privatskolerne, så kan vi se, at antallet af skoler med en blandet elevsammensætning falder. For 10 år siden havde næsten 40 pct. af landets skoler en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle indkomstgrupper fra top til bund. I dag er det blot 28 pct. af skolerne, der har det.

Skoler, hvor børn fra samfundets top og bund mødes, er sjældnere i dag end for bare ti år siden. Det er bekymrende. Skolen har tidligere været det sted, hvor børn med forskellige sociale og økonomiske baggrunde har mødt hinanden.

Når børn fra forskellige dele af samfundet lever i hver sin boble, vokser forståelseskløften, og vi mister en af grundstenene i vores samfund. Derudover risikerer den øgede opdeling at sætte folkeskolen under et yderligere pres. Når skoleklasserne bliver mere opdelte, så betyder det ikke kun, at de svageste elever ikke kan tage ved lære af de stærke elever. Det betyder også, at nogle skoler og klasser bliver ekstra tunge, og det bliver ekstra svært at få alle med.

Diskussionen om privatskoler har desværre ofte handlet om retten til alternativet til folkeskolen. Men med den udvikling, vi har set de seneste år, så er vi kommet dertil, hvor opdelingen er så stor, at det kan blive svært at finde tilbage.

Med hundredvis af folkeskolelukninger, centralisering og et øget tilskud til privatskolerne fra politisk side ser vi i disse år en erosion af folkeskolen brede sig ud over Danmark. I stedet for at øge tilskuddet til privatskolerne er der behov for at investere i en stærk folkeskole.

Bragt i Politiken d. 16. december 2018