Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

løbet af de sidste 20 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer med en kort videregående uddannelse (KVU) eller en professionsbacheloruddannelse (MVU).

1995 kunne man læse en kort- eller mellemlang videregående uddannelse i henholdsvis 47 og 52 ud af de nuværende 98 kommuner. I 2015 var det blot muligt i 32 og 39 ud af 98 kommuner.

I løbet af de sidste 20 år er der sket en reduktion i antallet af kommuner, der har en uddannelsesinstitution inden for de korte videregående uddannelser på 32 pct. og en reduktion i kommuner, der har de mellemlange videregående uddannelser, på 25 pct.

Udviklingen har været mindre voldsom i Jylland. Antallet af kommuner med uddannelsesinstitutioner er reduceret mest på Fyn og Sjælland.

Argumenterne for centralisering af uddannelsesudbuddet har ofte været enten direkte økonomiske hensyn eller indirekte i form af argumenter om, at man kan øge kvaliteten af undervisningen og sikre et mere attraktivt studiemiljø i forhold til oprettelse af store skoler, fx campusmiljøer.

Placeringen af skolerne må dog sikre, at der er uddannelsesmuligheder bredt udover Danmark, men også at der med uddannelsernes placering sikres udbud af forskellige former for arbejdskraft med videregående uddannelse i alle dele af landet.

Derudover skal man også huske på, at uddannelsernes placering har stor betydning for den regionale udviklingspolitik. Især i lyset af den teknologiske udvikling bør man måske være særlig opmærksom på, om man kunne styrke områder udenfor storbyerne og sikre et højere uddannelsesniveau.

Omtalt af Berlingske d. 16. november 2017