Fremskrivning af det pædagogiske arbejdsmarked

Udbud af pædagoger

Udbuddet af pædagoger (inkl. diplomuddannelsen i pædagogik) i arbejdsstyrken er fremskrevet ud fra de seneste års uddannelsesovergange og erhvervsfrekvenser, men med et indregnet skøn over betydningen af forskellige arbejdsudbudsreformer, særligt med betydning for tilbagetrækningsalderen, som er aftalt i Velfærdsforliget (2006) og Aftale om Senere Tilbagetrækning (2011).

Udgangspunktet for fremskrivningen er Danmarks Statistiks befolkningsprognose, der er fordelt efter alder, køn og herkomst. For givent køn, alder og herkomst fremskriver vi befolkningens uddannelsestilbøjelighed ud fra andelen, der er i gang med eller har afsluttet en af uddannelserne i de senest tilgængelige data.

Uddannelsestilbøjeligheden er fremskrevet på følgende måde:

Udgangspunktet er tilgangen til pædagoguddannelsen i 2021 og 2022. For at tage højde for demografiske forskelle i de ungdomsårgange, der vælger uddannelse i de kommende år, er alle niveauer skaleret til 25-årige i pågældende år, der svarer til gennemsnitsalderen for ny-tilgange til pædagoguddannelsen i 2022. I juli 2023 viste ansøgningstallene til videregående uddannelser, at antallet som søgte ind på pædagoguddannelsen, var lavere i 2023 end i 2022. Derfor er fremskrivningen lavet med den antagelse, at den årlige tilgang falder yderligere i 2023, med samme rate som fald i tilgang fra 2021 til 2022, og efter 2023 fastholdes på dette niveau. Tilgangen skal dermed svare til 5,61 pct. af 25-årige i 2023 eller et faktisk optag på 4.468 personer. Det svarer omtrent til et fald på 10 pct. fra 2022-niveauet.

I bilaget er der desuden en fremskrivning med en årlig tilgang som i 2022, hvor 4.900 personer begyndte på pædagoguddannelsen. Det svarer til 6,17 pct. af 25- årige i 2022.

Uddannelsestilbøjeligheden justeres dog på hovedniveau (f.eks. mellemlange videregående uddannelser), så det på langt sigt svarer til Børne- og Undervisningsministeriets profilmodels forventning til en ungdomsårgangs fremtidige uddannelsesfordeling. I de alternative scenarier, hvor tilgangen til pædagoguddannelsen justeres, antages de personer at tilgå eller komme fra øvrige mellemlange videregående uddannelser for at fastholde profilmodellens forventning til det langsigtede uddannelsesniveau. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik er fra 2023, og Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel beskriver uddannelsesovergange med udgangspunkt i 2021. 

Vi benytter seneste fuldførte uddannelse i stedet for højest fuldførte uddannelse.

Fremskrivningen af arbejdsstyrken foretages herefter ved at fastholde erhvervsfrekvensen fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) for givent køn, alder, herkomst, uddannelsesniveau og uddannelsesstatus. Denne fremskrivning er mekanisk og tager derfor som udgangspunkt ikke højde for arbejdsudbudsreformer, der endnu ikke er implementeret. Vi har derfor indlagt en vurdering af, hvordan tilbagetrækningsmønsteret ændrer sig som konsekvens af Velfærdforliget og Aftale om Senere Tilbagetrækning, der gradvist indekserer efterløns- og pensionsalderen med stigningen i restlevetiden. Udgangspunktet for demografisk- og uddannelsesfordelte erhvervsfrekvenser stammer fra RAS 2021. 

Justeringen af erhvervsfrekvenser omkring stigende tilbagetrækningsalder tager udgangspunkt i den foreløbige erfaring med senere tilbagetrækning, nemlig at man i høj grad udskyder tilbagetrækningen i takt med, at efterløns- og pensionsalderen stiger. Derfor er fremskrivningen af arbejdsstyrken for de aldersgrupper, der vil blive påvirket af stigende efterløns- og pensionsalder frem mod 2040 justeret ved at ”forlænge” erhvervsfrekvensen umiddelbart før efterløns- og pensionsalderen i 2021 til også at gælde for de senere årgange. F.eks. er pensionsalderen i 2021 66½ år, mens den i 2040 stiger til 70 år. Det betyder, at den forventede erhvervsfrekvens blandt 70-årige i 2040 i høj grad svarer til den faktiske erhvervsfrekvens for 66½-årige i 2021 (for givet køn, alder, herkomst og uddannelsesniveau). For aldersgrupper over pensionsalderen ligger Danmarks Statistiks udvikling i den forventede restlevetid som 60-årig til grund for erhvervsfrekvensens udvikling. Derudover nedjusterer vi antallet af efterlønsmodtagere som konsekvens af øget modregning af pensionsformue.

Arbejdsstyrken skaleres til den strukturelle arbejdsstyrke i regeringens konvergensprogram fra maj 2023 for at tage højde for øvrige arbejdsudbudsreformer samt reduceret uddannelsesgennemslag på erhvervsfrekvensen. Pga. den kraftige stigning i arbejdsudbuddet i 2022 og 2023 er der lavet en lineær fremskrivning af arbejdsudbuddet for pædagoger fra 2021 (seneste år med historiske data) til 2027, der er første år med strukturelt arbejdsudbud i Finansministeriets konvergensprogram. Det er gjort for ikke at lave en mekanisk overvurdering af udbuddet af pædagoger i 2022 og 2023, men det har ingen betydning for udbudsfremskrivningen efter 2027.

Efterspørgsel af pædagoger

Daginstitutioner

Pædagogbehovet på daginstitutionsområdet er i høj grad drevet af antallet af 0-5-årige. Fremskrivningen bygger på Danmarks Statistiks opgørelser over børn og voksne i daginstitutioner, som er opgjort i fuldtidspersoner. Der tages også højde for dækningsgrad, dvs. hvor stor en andel af børn i de enkelte kommuner, der går i dagtilbud. Fra 2024 er der lagt minimumsnormeringer ind i fremskrivningen. Da normeringer i daginstitutioner er et kommunalpolitisk anliggende, er minimumsnormeringer lagt ind på kommuneniveau for at sikre, at ingen kommuner får dårligere normeringer, end det er tilfældet i dag. Ledere indgår med 85 pct. i minimumsnormeringerne.

Pædagogandel

Pædagogandelen er beregnet som antallet af uddannede pædagoger divideret med antallet af pædagoger, pædagogiskmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagogstuderende og elever på den pædagogiske assistentuddannelse. Ledere tæller i både tæller og nævner med en vægt på 85 pct. I nævneren indgår pædagogstuderende med en vægt på 43 pct. og elever på den pædagogiske assistentuddannelse indgår i nævneren med en vægt på 24 pct..

Skole- og fritidsområdet

Pædagogbehovet på skole- og fritidsområdet tager udgangspunkt i et registerudtræk over antallet af fuldtidsbeskæftigede pædagoger i følgende brancher: ”85.20.10 Folkeskoler o. lign”, ”88.91.40 Skolefritidsordninger og fritidshjem” og ”88.91.60 Fritids- og ungdomsklubber”. Dette antal er fremskrevet til 2040 med antallet af 6-15-årige i DST’s befolkningsprognose.

Specialområdet

Pædagogbehovet på specialområdet tager udgangspunkt i fuldtidsbeskæftigelsen for socialpædagoger i 2021. Antallet af socialpædagogårsværk er fundet ved først at opgøre antallet af socialpædagogårsværk i kommunerne på KRL-data (ansatte i stillingerne, ’244 Pæd. pers., særlige stillinger’, ’245 Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr.’ og ’278 Socialpædagoger og pæd.pers.døgninst.mv.’ på kontoområderne ’538 Tilbud til voksne med særlige behov’ og ’528 Tilbud til børn og unge m. særlige behov’ ekskl. ’52825 Særlige dagtilbud og særlige klubber’). Dernæst er den kommunale beskæftigelse skaleret med antallet af socialpædagoger ansat på socialområdet uden for kommunerne (baseret på registerudtræk).

Den fremadrettede stigningstakt i behovet for pædagogisk arbejdskraft på socialområdet beregnes som et vægtet gennemsnit af en stigningstakt i antallet af udsatte børn/unge og en stigningstakt i antallet af udsatte voksne. Vægtene fastsættes som det relative arbejdskraftbehov pr. udsat barn/ung henholdsvis pr. udsat voksen.

Siden 2015 har udsatte børn og voksne udgjort en stigende andel af befolkningen i deres aldersgrupper, bl.a. som følge af stigende overlevelse blandt borgere med handicap og ofre for trafikuheld. Den trend antages at fortsætte, men bøje af frem mod 2030, hvorefter andelen af udsatte børn og voksne antages at være konstant. Den samlede befolkning på hvert alderstrin fremskrives ved hjælp af DST’s befolkningsprognose. Aldersfordelingen for udsatte børn og unge på 1-års-alderstrin og udsatte voksne på 10-års-alderstrin antages konstant i alle år svarende til aldersfordelingen i 2020. Trenden og aldersfordelingen af udsatte borgere er baseret på Social-, Bolig- og Ældreministeriets ’Socialpolitisk Redegørelse 2022’.

Vækstraterne i antallet af udsatte børn og voksne vægtes sammen til en vækstrate i behovet for socialpædagogisk personale. Vægtene fastsættes ud fra forholdet mellem arbejdskraftbehovet pr. udsat barn og arbejdskraftbehovet pr. udsat voksen. Nærmere bestemt ses der på forholdet mellem antal kommunalt ansatte socialpædagoger på børn/unge-området pr. udsat barn hhv. antal kommunalt ansatte socialpædagoger på voksenområdet pr. udsat voksen i 2022.