Mere end hver femte lønmodtager har en løn mellem beløbsgrænsen og en sænkelse med 100.000 kr.

Om analysen

Analysen undersøger, hvor mange lønmodtagere, der vil blive berørt af en lavere beløbsgrænse. Beløbsgrænsen er en ordning, som har til formål at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU. Virksomheder kan rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU – uanset branche – hvis lønmodtageren ansættes til en årsløn, der er højere end beløbsgrænsen.

Ordningen er målrettet specialiseret arbejdskraft. Beløbsgrænsen bør derfor ligge på et niveau, der afspejler lønnen for danske lønmodtagere af samme type. En sænkning af grænsen vil betyde, at 87 pct. af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark har en løn over beløbsgrænsen. 

Beløbsgrænsen er i dag 448.000 kr., men blev i forbindelse med reformforhandlinger i foråret midlertidigt sænket til 375.000 kr. pr. 1. december i år. Den lavere beløbsgrænse gælder for en treårig periode under forudsætning af, at bruttoledigheden forbliver under 3,75 pct. og at højest 15.000 personer benytter ordningen.

Beløbsgrænsen er fortsat til diskussion. I august foreslog Dansk Erhverv at sænke beløbsgrænsen yderligere med 15.000 kr. til 360.000 kr. samt at gøre denne lavere beløbsgrænse permanent.1  Senest har Venstre også foreslået at sænke grænsen permanent og henviser til en beregning af Finansministeriet, hvor beløbsgrænsen sænkes med 100.000 kr. i 2020.2, 3  

I analysen sammenligner vi, hvor mange lønmodtagere der har en løn mellem den nuværende beløbsgrænse og et scenarie, hvor beløbsgrænsen sænkes med 100.000 kr. til 348.000 kr.

---

Store geografiske forskelle

Figur 1 viser andelen af lønmodtagere, der har en årsløn, der ligger mellem den nuværende beløbsgrænse på 448.000 kr. og 348.000 kr. I landkommuner har en større andel af lønmodtagerne en årsløn, der ligger mellem den nuværende og en lavere beløbsgrænse.

I Mariagerfjord er det f.eks. 28 pct. af lønmodtagerne, der har en løn i dette interval. Langeland, Lolland og Bornholm Kommune har de største andele af lønmodtagere med en løn i dette interval med knap hver tredje lønmodtager, men også i kommuner som Tønder, Norddjurs, Vesthimmerland, Hjørring og Nordfyn er det omkring 30 pct. af lønmodtagerne, der har en årsløn mellem 348.000 kr. og 448.000 kr.

I de større byer er der færre lønmodtagere med en årsløn mellem 348.000 kr. og 448.000 kr. I Københavns Kommune har 19 pct. af lønmodtagerne en årsløn i dette interval, og i Aarhus Kommune er det 21 pct.

Nord for København har færrest en løn mellem den nuværende og forslaget til en lavere beløbsgrænse. I Gentofte er det 9,5 pct. af lønmodtagerne, i Rudersdal er det 10 pct., og i Furesø, Allerød og Lyngby-Taarbæk Kommune er det 12 pct. af lønmodtagerne, der har en årsløn på mellem 348.000 kr. og 448.000 kr. 

---

Syv ud af otte faglærte lønmodtagere tjener mere end 348.000 kr. årligt

Tabel 1 viser andelen af lønmodtagere, der har en lønindkomst over 348.000 kr. To ud af tre ufaglærte lønmodtagere og lønmodtagere med en gymnasial uddannelse har en højere lønindkomst end den foreslåede nye beløbsgrænse, mens det gælder for syv ud af otte faglærte. Det svarer til, at ca. 217.000 lønmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og at 500.000 faglærte har en lønindkomst over den foreslåede lavere beløbsgrænse.

---

Over halvdelen af faglærte tjener mere end den nuværende beløbsgrænse

Tabel 2 viser andelen af lønmodtagere, som tjener mere end den nuværende beløbsgrænse. Mere end halvdelen af faglærte og mere end én ud tre ufaglærte lønmodtagere har i dag en indkomst, som er højere end beløbsgrænsen. Det samme gælder for lidt mere end fire ud af ti lønmodtagere med en gymnasial uddannelse.

Tabel 3 viser andelen af lønmodtagere, der har en lønindkomst, som ligger mellem 348.000 kr. og den nuværende beløbsgrænse på 448.000 kr. Det gælder for 30 pct. af de faglærte og ufaglærte lønmodtagere. Omvendt gælder det for mindre end én ud af ti akademikere. Samlet set er det lidt mere end hver femte lønmodtager, der har en lønindkomst mellem den nuværende beløbsgrænse og en grænse på 348.000 kr.

---

En beløbsgrænse på 360.000 kr. vil også ramme almindelige lønmodtagere og geografisk skævt

I august foreslog Dansk Erhverv at sænke beløbsgrænsen til 360.000 kr. samt at gøre den lavere beløbsgrænse permanent. Derfor har vi også regnet på konsekvenserne af denne beløbsgrænse.

I landkommuner har en større andel af lønmodtagerne også en årsløn, der ligger mellem den nuværende beløbsgrænse og en beløbsgrænse på 360.000 kr. ligesom i scenariet, hvor beløbsgrænsen sænkes med 100.000 kr. til 348.000 kr.

---

Metode

Metode: Sådan har vi gjort

Datasættet indeholder alle personer, som i en given måned i 2020 var beskæftiget i mere end 144 timer, svarende til en fuldtidsbeskæftigelsesgrad på mere end 0,9. Afgrænsningen på lønindkomst er opgjort på månedsindkomst.

Disse personer er efterfølgende omregnet til fuldtidspersoner, så man indgår med en tolvtedel for hver måned, man har været fuldtidsbeskæftiget. Det vil sige, at en person, som har været fuldtidsbeskæftiget i 12 måneder, vægtes 12 gange højere i beregningen af gennemsnit og median end en person, som kun har været fuldtidsbeskæftiget en enkelt måned. Man indgår således kun i analysen i de måneder, man har været fuldtidsbeskæftiget.

Analysen indeholder alle personer, der var fuldtidsbeskæftiget i Danmark i 2020, altså også grænsependlere (personer, som pr. 1. januar 2020 ikke havde bopæl i Danmark).

Lønindkomsten er opgjort på samlet niveau for måneden på tværs af forskellige ansættelser.

Lønindkomsten er beregnet som summen af variablene ajo_bredt_loenbeloeb og qarbpen, hvilket betyder, at det inkluderer ATP-beløb, personalegoder og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Idet qarbpen kun er opgjort på årsniveau, er denne omregnet til månedlig basis ved at dividere årsbeløbet med den totale fuldtidsbeskæftigelsesgrad for året og herefter gange den på beskæftigelsesgraden for måneden. Lønindkomsten er opjusteret til 2022-niveau ud fra udviklingen i timeløn i Økonomisk Redegørelse fra august 2022. Lønudviklingen er her opgjort til 6,6 pct. fra 2020 til 2022.  

I alle tabeller er celler afrundet til nærmeste 5’er. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal.

• 1 https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/dansk-erhverv-vil-saenke-beloebsgraensen-yderligere-og-goere-aftale-om-udenlandsk-arbejdskraft-permanent
• 2 https://www.venstre.dk/_Resources/Persistent/3/b/a/e/3bae15fb23097f1ce2f02fdb4006ea9c4df34fd5/Venstres%202030%20plan.pdf
• 3 https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/fiu/spm/362/svar/1716142/2285222.pdf