Flere unge er uden job og uddannelse i store dele af Jylland og på Fyn – modsat hovedstadsområdet

Flere unge er uden job og uddannelse i store dele af Jylland – modsat hovedstadsområdet

Knap 43.000 unge var ufaglærte og uden job og uddannelse i september 2022.1  Det er en mindre stigning ift. samme måned året før. Se Bilagsfigur 1.

Andelen af ufaglærte unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller i job, er faldet med 0,6 procentpoint på landsplan siden 2016 – fra 7,0 pct. af de 15-24-årige i 2016 til 6,4 pct. i 2022. Det fremgår af Figur 1.

Selvom det går den rigtige vej er 6,4 pct. et godt stykke fra den politiske målsætning. I 2017 formulerede Folketinget en målsætning om at andelen af unge uden job og uddannelse skal være halveret i 2030, sammenlignet med niveauet i 2016. Det betyder at andelen af ufaglærte unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller i job højest må udgøre 3,5 pct. af de 15-24-årige i 2030.

Geografiske forskelle

Derudover har udviklingen på tværs af landets kommuner været meget uensartet. Det fremgår af Figur 2.

I samtlige kommuner i hovedstadsområdet er andelen faldet. Andelen er især faldet i flere københavnske omegnskommuner, bl.a. Ballerup Kommune med 3,4 procentpoint, Ishøj Kommune med 2,6 procentpoint og Gladsaxe Kommune med 2,0 procentpoint. Blandt de 29 kommuner i hovedstadsområdet er faldet på mere end 1 procentpoint i 20 kommuner og under 1 procentpoint i 9 kommuner.

I de øvrige sjællandske kommuner er andelen faldet mest i Sorø Kommune med 2,4 procentpoint og Odsherred Kommune med 2,3 procentpoint. I 4 sjællandske kommuner er andelen steget siden 2016. Mest i Vordingborg Kommune med 1,1 procentpoint.

I Jylland og på Fyn er andelen omvendt steget i 30 kommuner og faldet i 22 kommuner. Bortset fra Billund Kommune, hvor andelen er faldet med 3,4 procentpoint, og de små ø-kommuner Fanø og Samsø, er andelen faldet med under 1 procentpoint i kommuner med faldende andele.

De største stigninger ses i kommunerne Assens, med 2,4 procentpoint, Langeland med 2,0 procentpoint, Norddjurs og Ikast-Brande med 1,9 procentpoint, mens også flere nordjyske kommuner har en højere andel unge uden job og uddannelse i 2022 sammenlignet med 2016.

---

Færrest unge uden job og uddannelse i de større byer og Nordsjælland

På tværs af landet har kommunerne forskellige rammevilkår, der også har betydning for, hvor mange unge der er uden job og uddannelse. Med rammevilkår menes bl.a. sammensætningen af borgernes sociale baggrund, kommunens erhvervsliv og uddannelsesmuligheder.

Kommuner, hvor en høj andel af de unge er ufaglærte og hverken i gang med en uddannelse eller i job, er kendetegnet ved at ligge uden for de større byområder og generelt have flere borgere på offentlig forsørgelse.

Figur 3 viser, at flest unge er uden job og uddannelse i Lolland Kommune, hvor 12,7 pct. af de unge er ufaglærte og hverken er i gang med en uddannelse eller i job. Også i kommunerne Langeland, Vordingborg, Odsherred, Jammerbugt, Læsø og Samsø er mere end hver tiende unge uden job og uddannelse.

Kommuner med den laveste andel unge ufaglærte, der hverken er i gang med en uddannelse eller job, findes omkring København. I Dragør Kommune er 3,3 pct. af de unge uden job og uddannelse, mens tallet er 3,9 pct. i Frederiksberg Kommune og mellem 3,7–4,3 pct. i de nordsjællandske kommuner Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm.

Både København og de andre store bykommuner, Aarhus, Odense og Aalborg, har også relativt lave andele på 4,5–4,7 pct. af de 15-24-årige i kommunerne.

De lave andele her, skyldes dog også, at mange flytter til netop disse byer for at uddanne sig. Det er i sig selv med til at trække andelen ned. Man kan tage højde for flyttemønstre blandt de unge ved at se på, hvor de unge boede, da de var 15 år. Det har vi gjort i Bilagsfigur 2 nederst i analysen.

Blandt unge, der er vokset op i de fire store bykommuner, er andelen af ufaglærte, der ikke er i gang med en uddannelse eller i job, på mellem 6,0–7,4 pct., dvs. omtrent på landsgennemsnittet.

Tabellen nedenfor viser, hvor mange unge der er uden job og uddannelse i hver kommune.

---

Styrk folkeskolen, FGU og fleksible tilbud til de unge længst fra job og uddannelse

Udviklingen de senere år viser også, at gode konjunkturer ikke i sig selv nedbringer andelen af unge uden uddannelse og job markant. Vil man opnå den politiske målsætning om, at højest 3,5 pct. af de 15-24-årige må være ufaglærte uden at være i gang med hverken uddannelse eller i job, skal der en seriøs indsats til fra politikerne.

Mange unge uden uddannelse har forsøgt at tage en ungdomsuddannelse – især en erhvervsuddannelse – men uden at gennemføre.2  Hvis flere unge skal lykkes med at få en uddannelse, kræver det investeringer i folkeskolen, så færre forlader 9. klasse uden at have de basale færdigheder med sig. Samtidig skal der investeres i erhvervsuddannelserne, og der skal sikres mere fleksible uddannelsesmuligheder. Det kan f.eks. være muligheden for at uddanne sig på nedsat tid eller med mere støtte.

For denne gruppe af unge fungerer den forberedende grunduddannelse (FGU) som trædesten til enten job eller en ungdomsuddannelse. Reformkommissionen har vist at der er store forskelle på, i hvor høj grad kommunerne henviser unge uden uddannelse og job til FGU.3  Det er derfor fornuftigt, som Reformkommissionen foreslår at gøre FGU til en ret for alle unge, der ikke har bestået afgangsprøven i 9.klasse.

---

---

Bilag

• 1https://www.ae.dk/analyse/2023-05-trods-gode-konjunkturer-er-der-stadig-43000-unge-uden-job-og-uddannelse#toc-43-000-unge-st-r-uden-job-og-uddannelse
• 2https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_mindre_frafald_hos_boern_af_ufaglaerte_giver_milliongevinster_for_samfundet.pdf 
• 3https://reformkommissionen.dk/media/27055/nye-reformveje-2_web.pdf s.52.