Nyuddannede: Kun 6 ud af 10 læreruddannede arbejder i folkeskolen

Analysen er lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

---

Blot 6 ud af 10 nyuddannede lærere får job i folkeskolen

AE har i samarbejde med DLF lavet en forløbsanalyse af en årgang af nyuddannede lærere i forhold til ansættelse og videreuddannelse.

Konkret har vi fulgt nyuddannede lærere fra fuldtidsuddannelsen fra skoleåret 2015 og deres ansættelsessted frem til 2020. Vi har samtidig undersøgt, hvor mange lærere, der efter- og videreuddanner sig.

Analysen omfatter nyuddannede lærere fra skoleåret 2015, der blev uddannet på en læreruddannelse i fuldtidsregi1 . Mere om metoden ses i boksen nederst.

Tabel 1 og Figur 1 viser de nyuddannede lærere fordelt efter ansættelsessted år for år. Det første år er 64 procent af de nyuddannede lærere ansat i folkeskolen, mens 35,9 procent enten ikke er i lønmodtagerjob eller er ansat andetsteds. 12 procent er ansat på private grundskoler. Herefter stiger andelen af lærere ansat i folkeskolen til 66,7 procent, hvorefter andelen falder støt til knap 61 procent fem år efter endt uddannelse.

Fra år 1 til år 5 er der 140 færre lærere, der arbejder i folkeskolen, det er et fald på næsten 10 procent.

Den faldende andel ansat i folkeskolen modsvares af, at flere ansættes andetsteds. Det gælder både private grundskoler, anden undervisning og andre steder2 . Men det er andelen af nyuddannede med job uden for grundskoleområdet, der stiger mest i årene efter endt uddannelse (fra 6 procent til 8,4 procent).  Andelen af nyuddannede, der ikke er i lønmodtagerjob falder. Det ses i Figur 2, der viser udviklingen andelen af læreruddannede, der arbejder andre steder end i folkeskolen.

I takt med at flere af de nyuddannede forsvinder væk fra folkeskolen falder andelen i folkeskolen fra knap 67 procent i år 1 til 61 procent i år 5. Dermed er andelen af nyuddannede lærere uden for folkeskolen steget fra 33 til 39 procent. Dermed er knap 4 ud af 10 nyuddannede lærere uden for folkeskolen fem år efter endt uddannelse.

---

Den største tilgang til folkeskolen sker blandt lærere uden lønmodtagerjob

Nedenfor har vi belyst hvor folkeskolen får nyuddannede lærere fra, når vi ser på skift i ansættelsessted fra år 0 til år 5.  Resultaterne ses i Tabel 2 og Figur 2.

Fra år 0 til år 1 sker den største tilgang til folkeskolen på 230 personer, eller hvad der svarer til næsten 10 procent af årgangen. Hovedparten af tilgangen – knap 6 procent – sker blandt personer, der ikke var i job året før, mens cirka 1 procent tilgår fra private grundskoler, mens 2,5 procent tilgår fra andre job, dvs. uden for grundskoler3 .

Efter år 1 falder tilgangen til folkeskolen fra de næsten 10 procent af en årgang til omkring det halve – altså fem procent af en årgang. Hovedparten af tilgangen sker fortsat blandt personer, der året før ikke var i lønmodtagerjob.

---

6-8 procent af en årgang forlader folkeskolen om året

Vi har også undersøgt afgangen fra folkeskolen. 6-8 procent af årgangen eller hvad der svarer til 130-180 personer om året forlader folkeskolen til fordel for et andet job eller forlader lønmodtagertilværelsen. Omkring halvdelen af afgangen sker blandt personer, der ikke er i lønmodtagerjob året efter. Det kan være personer, der er ledige, men det kan også være personer, der går selvstændigt eller læser videre. Blandt de nyuddannede, der forlader folkeskolen til fordel for et andet job, er der nogenlunde lige mange, der går til private grundskole og andre former for job.

Figur 5 viser udviklingen i tilgangen til og afgangen fra folkeskolen blandt nyuddannede.

12 procent af de nyuddannede læser videre de første år

Vi har også undersøgt, hvor stor en del af de nyuddannede lærere, der læser videre. Vi har både skelet til uddannelsesaktivitet i det ordinære uddannelsessystem, dvs. fuldtidsuddannelser, men vi har også set på, hvem der tager kurser i VEU-regi, hvor alle offentligt regulerede efteruddannelsesaktiviteter er registreret. Tabel 4 og Figur 6 viser, at 7 procent af de 2.380 nyuddannede lærere fra 2015 er i gang med en uddannelse året efter. Andelen stiger til cirka 12 procent år 2 og 3 år efter endt uddannelse.

Hovedparten af dem, der uddanner sig de første to år, er i gang med en uddannelse i ordinært regi4 , men fra to år efter endt uddannelse, så er hovedparten af aktiviteten i VEU-regi.5  Ser man på, hvilke kurser de nyuddannede lærere deltager i, så er man typisk i gang med uddannelsesaktiviteter, der kan bruges i deres arbejde som lærer.

Det skal bemærkes, at det at være i gang med en uddannelsesaktivitet ikke nødvendigvis betyder at man ikke er i job. Flertallet af dem, der er i gang med en uddannelse, er i job samtidig.

---

Metode: Sådan har vi gjort

Nyuddannede læreres vej ud på arbejdsmarkedet
I denne analyse undersøges årgangen af nyuddannede lærere fra 2015 i forhold til efterfølgende beskæftigelses- og uddannelsesstatus. Udgangspunktet er nyuddannede lærere fra de ordinære fuldtidsuddannelser fra skoleåret 2015, som går fra 1. oktober 2014 til 30. september 2015.

Gruppen af læreruddannede er defineret efter Danmarks Statistik DISCED-gruppe, mellemgruppe ’502020 folkeskolelærer, MVU’, der indeholder:

• Folkeskolelærer, prof. bachelor, 5440
• Den frie læreruddannelse, 5441
• Speciallærer, 8440
• Praktiklærer til læreruddannelsen, diplomuddannelse, 8445
• Folkeskolelærer, årskursus, 9030

Jobstatus efterfølgende
I denne del undersøges beskæftigelsesstatus i november-måned i 2015 og 5 år frem, dvs. fra 2015 til 2020, ud fra lønmodtagerbeskæftigelsen (BFL). Der er maksimalt medtaget én ansættelse pr. person pr. år. I tilfælde af flere ansættelser på samme tid, prioriteres der i følgende rækkefølge:

1. Lønmodtagerjob i kommunale grundskoler
2. Lønmodtagerjob i private grundskoler
3. Lønmodtagerjob enten i
   a. anden form for undervisning uanset hvilken sektor
   b. regionale grundskoler
4. Ansættelser helt uden for grundskolen og undervisningssektoren
5. Intet job

Har en person flere ansættelser af samme type/prioritet vil den ansættelse med flest timer i november i året blive medtaget i analysen.

”Grundskolen” er defineret som ansættelser i følgende brancher: 

• Førskoleundervisning (127-gruppering: ”Grundskole”), 851000
• Folkeskoler o.lign. (127-gruppering: ”Grundskole”), 852010
• Specialskoler for handicappede (127-gruppering: ”Grundskole”), 852020 
• Ungdoms- og efterskoler (127-gruppering: ”Gymnasier og erhvervsfaglige udd.”), 853110

”Undervisning” er defineret som følgende (øvrige brancher under 36-grupperingen ”P Undervisning”):

• 853120       Gymnasier, studenter- og HF-kurser
• 853200     Tekniske skoler og fagskoler
• 854100      Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau
• 854200     Videregående uddannelser på universitetsniveau
• 855100      Undervisning inden for sport og fritid
• 855200     Undervisning i kulturelle discipliner
• 855300     Køreskoler
• 855900     Anden undervisning i.a.n.
• 856000     Hjælpeydelser i forbindelse med undervisning

Arbejdsstedets sektorkode er anvendt til at afgrænse, hvorvidt man er ansat i en privat eller kommunal grundskole. Private grundskoler er defineret som grundskoler jf. branchekoderne ovenfor, i enten sektoren ”Private virksomheder” eller ”Private nonprofitorganisationer”.

Uddannelsesstatus efterfølgende
I denne del har vi undersøgt, hvor mange af de nyuddannede lærere fra 2015, der efterfølgende er i gang med en ordinær fultidstidsuddannelse eller et kursusforløb i VEUV-registeret pr. 1.  oktober hvert år frem til 2020.

Grundet Danmarks Statistiks diskretionshensyn må celler med få personer ikke offentliggøres. I nogle tabeller er små kommuner o.l. derfor ikke medtaget, eller der er anvendt en bredere gruppering. Alle tal er afrundet til nærmeste hele 10’er, og procenter er beregnet på baggrund heraf. Summer kan afvige på tværs af tabeller pga. afrunding.

• 1Dog er nyuddannede lærere fra ”Den Frie læreruddannelse” ikke medtaget grundet diskretionshensyn. Det drejer sig om 45 personer, der blev uddannet fra Den Frie læreruddannelse i 2015.
• 2Dækker over mange forskellige brancher. Den største undergrupper er ”sundhed og socialvæsen” som fx døgninstitutioner for børn og unge, samt skolefritidsordninger og fritidshjem.
• 3”Anden undervisning” og ”anden ansættelsessted” er lagt sammen grundet diskretionshensyn.
• 4Dette dækker over mange forskellige uddannelser som fx pædagogik på DPU, digital design og sociologi.
• 5Flertallet af dem, der læser i VEU-regi er i gang med kursusaktivitet på læreruddannelsen eller diplomuddannelsen i pædagogik.