Uddannelsesinvesteringer for tusindvis af kroner per elev og studerende

Tusindvis af kroner til elever og studerende

Siden regeringen trådte til i 2019, er uddannelsesområdet blevet styrket. Regeringen har først og fremmest annulleret omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet fra 2020, men der er også tilført nye midler.

Vi har i denne analyse kortlagt de samlede tilførsler siden 2019. Analysen omfatter det annullerede omprioriteringsbidrag og nye midler frem til finansloven for 2022. 1

De samlede tilførsler til uddannelsesområdet er 1,5 mia. kr. i 2020, hvilket stiger til over 5,5 mia. kr. i 2023, og i de følgende år omkring 5 mia. kr. om året.

Annulleringen af omprioriteringsbidraget giver 670 mio. kr. ekstra til uddannelserne i 2020. Herefter stiger beløbet med over 600 mio. kr. pr. år indtil 2023, hvor annulleringen af besparelserne samlet set svarer til en styrkelse af uddannelserne på 2,5 mia. kr. pr. år.

Det er værd at bemærke, at det annullerede omprioriteringsbidrag ikke betyder, at der tilføres flere penge til institutionerne. Det annullerede omprioriteringsbidrag betyder, at der fra 2019 ikke længere skal spares de to procent pr. år, som ellers var gældende fra 2016.

Ser man på nye midler til uddannelsesområdet, fordeles pengene en smule anderledes over perioden. Allerede i 2021 modtog uddannelserne omkring 2,4 mia. kr. i nye midler, hvilket i 2022 stiger til 2,8 mia. kr. Tilførslerne stiger indtil 2023, hvor der tilføres 3 mia. kr. i nye midler. Herefter falder tilførslerne til 2,4 mia. kr. i 2025. Dette fremgår af Figur 1.

Via finansloven for 2022 bliver der de kommende år tilført midler til læreruddannelsen og penge til lavere klasseloft i folkeskolen. Derudover er fritidspædagogikken blevet styrket, man har løftet FGU’en samt indført taxameterløft på almene voksenuddannelser. Initiativerne fra finansloven for 2022 løfter isoleret set uddannelsesområdet med 227 mio. kr. i 2022 og 560 mio. kr. i 2023.2

Samlet set har regeringen med initiativerne indtil nu styrket uddannelsesområdet med mellem 4,7 og 5,5 mia. kr. årligt fra 2022 til 2025.

Figur 2 viser de samlede midler tilført de forskellige uddannelsesområder. Uanset område stiger tilførslerne frem mod 2022 eller 2023, hvorefter de falder en smule.

De videregående uddannelser er det område, der samlet set over perioden har fået flest midler med en årlig forøgelse af deres budgetter på omkring 1,5 mia. kr. årligt fra 2022. Herefter følger de gymnasiale uddannelser og folkeskolen, som følges nogenlunde ad i løbet af perioden og stiger frem til hhv. 2023 og 2024, hvor folkeskolen får tilført 1,2 mia. kr., og de gymnasiale uddannelser får 1,1 mia. kr.

Erhvervsuddannelserne styrkes med ca. 180 mio. kr. i 2020 stigende til knap 1 mia. kr. i 2021 og 2022. Herefter falder tilførslerne frem til 2025, hvor de får 520 mio. kr. Profilen for erhvervsuddannelserne afspejler alene nye midler, da omprioriteringsbidraget allerede blev annulleret fra finansloven i 2019.

Det skal bemærkes, at 500 mio. kr. om året af de nye midler til erhvervsuddannelserne er midler i forbindelse med trepartsaftalen fra november 2020 om ”flere lærepladser og entydigt ansvar”. Midlerne er fra AUB, dvs. arbejdsgivernes uddannelsesbidrag og er blandt andet afsat til lærepladsunderstøttende arbejde, øget lønrefusion til arbejdsgivere, når lærlinge er på skoleophold, og øget rekrutteringsindsats til den offentlige sektor.

At man annullerede omprioriteringsbidraget, styrker derfor især økonomien på de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser. Samtidig er der en række af de nye midler for erhvervsuddannelserne, der udløber i 2023 eller 2024.

Udover de nævnte områder er andre områder såsom VUC, AMU-uddannelser samt frie fagskoler og efterskoler også styrket med cirka 130 mio. kr. i 2020 stigende til cirka 830 mio. kr. i 2023. Cirka 60 procent skyldes annullerede besparelser i perioden 2021-2025. Se evt. Bilagstabel 3.

Figur 3 viser år for år tilførslerne til de forskellige områder, alt efter hvordan de er sammensat. Det ses, at de videregående uddannelser står til at modtage det største beløb over perioden samlet set, når man ser på både annullering af besparelser og tilførslen af nye midler.

Som det fremgår af Figur 3, har hverken folkeskolen eller de erhvervsfaglige uddannelser været underlagt sparekrav fra 2020. Deres tilførsler i perioden udgøres derfor af nye midler. I starten af perioden kanaliseres der flest nye midler til de erhvervsfaglige uddannelser med 990 mio. kr. årligt, mens der fra 2023 postes flest nye midler i folkeskolen med op til 1.450 mio. kr. årligt.

Bilagstabel 1-3 viser fordelingen af de annullerede besparelser og nye midler.

---

Regeringens prioriteringer svarer til tusindvis af kroner pr. elev

Sammenholder man, hvor meget der er tilført til de forskellige områder med antallet af elever og studerende, så får man et udtryk for, hvor meget det svarer til pr. elev.

I gennemsnit fra 2020 til 2025 svarer regeringens prioriteringer på uddannelsesområdet til godt 1.600 kr. pr. elev årligt på folkeskoleområdet og til cirka 6.000 pr. elev på ungdomsuddannelserne og cirka 5.000 kr. pr studerende på de videregående uddannelser. Det ses af Figur 4.

Regeringens prioriteringer på uddannelsesområdet svarer til 6.100 kr. pr elev på de erhvervsfaglige uddannelser i gennemsnit i perioden fra 2020 til 2025. Til sammenligning tilføres i gennemsnit 5.800 kr. pr. elev på de gymnasiale uddannelser pr. år.

Der er dog stor variation over årene. Det ses af Figur 5. På folkeskoleområdet bliver der tilført flere penge pr. elev år for år, mens beløbene stiger for de øvrige uddannelser frem til 2022 eller 2023, hvorefter de falder.

Det største beløb pr. folkeskoleelev er 2.300 kr. pr. elev i 2025. De erhvervsfaglige uddannelser modtager cirka 8.500 kr. ekstra pr. elev i 2021 og 2022, og er dermed den uddannelse, der modtager flest penge pr. elev i hele perioden. Fra 2023 og frem modtager de gymnasiale uddannelser flere penge pr. elev og kommer op på 7.900 kr. i 2023 og 6.100 kr. pr. elev i slutningen af perioden. De videregående uddannelser modtager lige under 6.000 kr. ekstra pr. elev.

Hvis man opregner til, hvad prioriteringerne svarer til pr. klasse eller hold med 24 personer, så får man en fornemmelse af, hvor meget det drejer sig om for institutionerne.

Pr. skoleklasse i folkeskolen svarer regeringens prioritering af uddannelse til cirka 55.000 kr. pr. skoleklasse i folkeskolen i 2025. På erhvervsuddannelserne er det 209.000 kr. pr. hold på erhvervsuddannelserne allerede i 2021. Det ses af Figur 6.

---

Vigtigt at uddannelsesområdet prioriteres efter flere år med massive besparelser

Regeringen har målrettet prioriteret uddannelsesområdet siden 2019. Da regeringen tiltrådte i 2019, var det oven på fire år med store besparelser på uddannelsesområdet. VLAK-regeringens besparelser fra 2016 betød, at landets uddannelsesinstitutioner hvert år skulle spare yderligere to procent. I 2019 havde ”omprioriteringsbidraget” kostet i omegnen af 3 milliarder kroner set i forhold til 2015.

De store besparelser på uddannelsesområdet er gået ud over kvaliteten i vores uddannelsessystem.

Dertil kommer, at særligt erhvervsuddannelserne og folkeskolen mangler ressourcer, men også voksenuddannelserne har været klemt på økonomien i en årrække ovenpå omprioriteringsbidraget.

---

Flere midler til uddannelsesområdet på vej

Regeringen har målrettet prioriteret uddannelsesområdet siden 2019. Først og fremmest er omprioriteringsbidraget annulleret, men som analysen viser, er der siden 2019 blevet tilført midler til uddannelsesområdet ad flere omgange.

Senest i finansloven for 2022 blev bl.a. folkeskolen og voksenuddannelserne tilgodeset, og regeringen har i den politiske aftale om ”En ny reformprakke for dansk økonomi” fra januar 2022 yderligere styrket uddannelsesområdet med 1,3 mia. kr. Aftalen går på fire konkrete tiltag: klimaerhvervsskoler, takstløft på LVU, at gøre uddannelsesløftet på 110% dagpenge permanent og sikre bedre velfærdsuddannelser. Dertil kommer cirka 700 mio. kr. tilovers som bl.a. skal sikre bedre kvalitet i uddannelse, men det er ikke besluttet, hvordan pengene skal bruges konkret.

Som analysen beskriver, er uddannelsesområdet blevet prioriteret de seneste år. Men der er er alligevel behov for at styrke flere områder.

En stor del af de midler, der er blevet prioriteret til erhvervsuddannelserne, går til arbejdet med at sikre lærepladser. Det er en vigtig prioritering, men der er også behov for, at vi investerer mere i bedre kvalitet i undervisningen på erhvervsuddannelserne.

Det er vigtigt, at vi investerer i, at flere unge får en uddannelse. Hvis vi skal indfri de politiske målsætninger om at hjælpe de ca. 45.000 unge, der hverken er i job eller uddannelse, og som ikke har fået en uddannelse, så er det afgørende, at vi prioriterer folkeskolen og de tilbud, der retter sig til at hjælpe de udsatte unge, som f.eks. FGU’en.

• 1Analysen bygger på egne beregninger samt et notat udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i oktober 2021, der viser de samlede tilførsler til ud-dannelses- og undervisningsområdet frem til og med finanslovsforslaget 2022. Elementer fra FL2022 er medtaget i analysen. Se bilagstabel 4.
• 2Se bilagstabel 4.