Kontakt
Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere slår ny rekord
Siden 2016 har der været en markant fremgang i antallet af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Selvom coronakrisen truede med at bremse denne udvikling, har tendensen i de seneste kvartaler været, at mange ikke-vestlige indvandrere i takt med samfundets genåbning er kommet i job. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere er den højeste, der er målt, og det er især ikke-vestlige indvandrerkvinder, der er trådt ind på arbejdsmarkedet. Mange ikke-vestlige indvandrere har fundet job inden for sundhed og rengøring, men der har været en stigning i mange brancher.
Hovedkonklusioner
- Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere var på 55,8 pct. i tredje kvartal 2021. Det er den højeste beskæftigelse, der er målt i 13 år. Stigningen skyldes især, at mange ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i job.
-
Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder er 3,5 procentpoint højere end før coronakrisen.
-
En del ikke-vestlige indvandrere har fundet job inden for sundhed og rengøring, men mange har også fundet job indenfor industrien og handel. Fra andet kvartal 2020 til tredje kvartal 2021 er lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke vestlige indvandrere steget i 18 ud af 19 brancher.
-
Langtidsledigheden for ikke-vestlige indvandrere er også faldet de seneste måneder og er tilbage på omtrent samme niveau som før krisen.
Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere er den højeste i 13 år
Da første smittebølge indtraf i marts 2020, var der risiko for at tabe de seneste års jobfremgang blandt ikke-vestlige indvandrere på gulvet. I andet kvartal 2020 faldt beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere med godt 6.200 personer, men hjælpepakker har været med til at afbøde krisen og holde hånden under arbejdsmarkedet. Mange er kommet i job, og beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har sågar indhentet og overgået niveauet fra før coronapandemiens udbrud.
For ikke-vestlige indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen (antallet af beskæftigede lønmodtagere mellem 15 og 64 år i pct. af befolkningen mellem 15 og 64 år) nu højere, end før coronakrisen brød ud. I første kvartal 2020 var 53 pct. af de ikke-vestlige indvandrere beskæftigede i et lønmodtagerjob, mens det var 55,8 pct. i tredje kvartal 2021.
Beskæftigelsesfremgangen for ikke-vestlige indvandrere skyldes især, at mange ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i job. Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder er 3,5 procentpoint højere end før coronakrisen.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling, da ikke-vestlige indvandrere og i særdeleshed ikke-vestlige indvandrerkvinder historisk set har været længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter kriser. Det kom for eksempel til udtryk i kølvandet på finanskrisen, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere først begyndte at stige i løbet af 2016, mens den for personer med dansk herkomst begyndte at stige fra omkring 2013. Det fremgår af Figur 1 og Figur 2.
Størst stigning inden for sundhed, men fremgang i mange brancher
Samlet set er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget med 17.000 personer siden andet kvartal 2020.1 Heraf er ca. 4.100 personer blevet ansat i social- og sundhedsvæsnet. Den store fremgang inden for social-og sundhedsvæsnet skal blandt andet ses i lyset af COVID-19, som har skabt et stort behov for arbejdskraft i test- og vaccinationscentre.
Mange ikke-vestlige indvandrere har dog også fundet arbejde inden for handel, industri, rengøring og operationel service m.v. og lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er faktisk steget i 18 ud af 19 brancher i tabellen.
Færre langtidsledige ikke-vestlige indvandrere
Den positive beskæftigelsesudvikling ses også afspejlet i ledighedstallene for ikke-vestlige indvandrere. Langtidsledigheden for ikke-vestlige indvandrere steg hurtigt i begyndelsen af coronakrisen, men er nu faldet til samme niveau som før krisen. Det fremgår af Figur 3, som viser udviklingen i langtidsledigheden for ikke-vestlige indvandrere i procent af arbejdsstyrken.
Det er fortsat blandt ikke-vestlige indvandrere, at flest er langtidsledige, men det er ekstremt positivt, at langtidsledigheden for ikke-vestlige indvandrere ikke har bidt sig fast under krisen, som man kunne have frygtet, at den ville.
Opsvinget kan åbne døre til arbejdsmarkedet
De seneste års jobfremgang for ikke-vestlige indvandrere er ikke blevet tabt på gulvet, og selvom noget af fremgangen sandsynligvis skyldes behovet for testpersonale og rengøringspersonale i forbindelse med COVID-19, kan selv midlertidige coronarelaterede job være med til at åbne døre til nye job. Samtidig har mange også fundet arbejde i andre brancher som for eksempel industrien og inden for handel.
Beskæftigelsesgabet mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere er nedadgående og lavere end før krisen, men beskæftigelsesfrekvensen er fortsat 18 procentpoint lavere for ikke-vestlige indvandrere end for personer med dansk oprindelse. Lige nu er der dog ekstra rift om arbejdskraften, og dermed har vi en historisk mulighed for at få integreret flere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet – især hvis vi også kan optimere beskæftigelsesindsatsen og få de ledige ikke-vestlige indvandrere ud i de rigtige aktiveringsforløb. Og hvis virksomhederne er villige til at give dem en chance.
Bilag
Analysen er opdateret med Bilagsfigur 1 den 4. januar 2022.
Analysen er opdateret med Bilagsfigur 2 den 13. januar 2022.
- 1 Inkl. alle beskæftigede over 15 år. Ses kun på de 15-64-årige har fremgangen været på ca. 16.000 personer fra andet kvartal 2020 til tredje kvartal 2021.
