Konservatives skatteplan: Så meget mere skal de rige have

Skattelempelser i Konservatives finanslovsudspil 2022

• Topskattegrænsen hæves fra 552.500 til 602.500 kr.
• Den progressive aktieindkomstskat sænkes fra 42 til 40 pct.
• Det skrå skatteloft sænkes fra 52,07 til 50 pct.
• Beskæftigelsesfradraget øges med 1.900 kr. og satsen med 0,5 pct.-point.
• Skat på fri telefon afskaffes (3.000 kr., dog 2.250 kr. ved ægtefællerabat).
• Nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 22 til 21 pct.
• Annullering af indeksering af visse punktafgifter fra Finansloven 2020.
• Sænkelse af arveafgift (bo- og gaveafgift) ved virksomhedsoverdragelse (generationsskifte) fra 15 til 5 pct.
• Afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i folkepension.

AE har regnet på de fordelingsmæssige konsekvenser af alle de foreslåede skattelempelser, der var en del af Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil1  for 2022, der beløber sig til i alt 6,8 mia. kr. Partiet foreslår blandt andet topskattelettelser, lavere skat på de største aktieindkomster og lavere arveafgift ved virksomhedsoverdragelser end for alle andre. Skattelempelserne finansieres ved at droppe tidlig pension, efterløn og seniorjob, skære i det offentlige forbrug og reducere dimittenddagpengene. Grundlaget for beregningen og en beskrivelse af samtlige tiltag, der er medregnet, er beskrevet til sidst i analysen i boksen.

---

Nordsjælland forgyldes af Konservatives skattelempelser

Figur 1 viser et Danmarkskort over den gennemsnitlige skattelempelse i 2022 opgjort blandt de skattepligtige i hver kommune, hvis Konservatives foreslåede skattelempelser bliver til en realitet. De mørkeblå kommuner er den femtedel af kommunerne, hvor skattelempelsen er størst, mens de lyseblå kommuner er den femtedel, hvor de får mindst ud af de foreslåede skattetiltag.

---

Top 10: Kommuner med største skattelempelser

Det er særligt i kommunerne nord for København, at borgerne står til de største skattelempelser. Af den femtedel af kommunerne, hvor borgerne vil få mest ud af Konservatives foreslåede skattelempelser, er blot én at finde uden for Københavnsområdet (Skanderborg Kommune).

Den femtedel af kommunerne, hvor borgerne får mindst ud af Konservatives forslag, placerer sig langt væk fra de største byer, og mange af dem er ø-kommuner.

Af Tabel 1 fremgår de 10 kommuner, hvor borgerne står til den største gennemsnitlige skattelempelse. Gentofte Kommune ligger helt i top med en gennemsnitlig skattelempelse på 6.620 kr., efterfulgt af Hørsholm Kommune på 5.770 kr. Nummer tre på listen er Rudersdal Kommune, hvor borgerne ville kunne se frem til skattelempelser for lidt under 5.000 kr.

Resten af kommunerne fremgår på de andre faner eller kan søges frem.

---

Meget mindre skattelempelser de fleste andre steder i landet

I Tabel 2 er kommuneopgørelsen vendt på hovedet. Den viser først og fremmest de 10 kommuner, hvor borgerne får mindst ud af Konservatives foreslåede skattelempelser. På Langeland får borgerne den mindste skattelempelse af alle på 1.190 kr. Men også borgerne på Lolland, Ærø, Læsø, Bornholm og Morsø får en gennemsnitlig skattelempelse på under 1.500 kr. Det er altså særligt borgerne på øerne, der trækker det korteste strå med Konservatives forslag.

Borgerne nord for København får altså op mod fire-fem gange så stor en lempelse som borgerne i de danske ø-kommuner. Det vil trække indkomstforskellene på tværs af landet endnu skævere, end den udvikling vi i forvejen har været vidne til.

---

Den rigeste procent forgyldes med 33.000 kr.

Figur 2 viser den gennemsnitlige skattelempelse fordelt på indkomstgrupper. Befolkningen er inddelt i ti lige store grupper (indkomstdeciler) på baggrund af deres husstandsækvivalerede disponible indkomst. Det vil sige indkomsten efter skat og renteudgifter tillagt lejeværdien af egen bolig og korrigeret for stordriftsfordele, så tallene er sammenlignelige på tværs af forskellige typer af husstande.

Udover de ti indkomstdeciler fremgår også den rigeste procent af danskerne med de største indkomster.

Det er blandt de allerrigeste, at Konservatives skattetiltag vil lempe skatten mest. Med over 33.000 kr. i årlig skattelempelse bliver den rigeste procent forgyldt med skatteplanen. Der er – selv for de allerrigeste danskere – tale om et stort beløb og en væsentlig del af de 6,8 mia. kr. i skattelempelser, der vil tilfalde dem, der i forvejen har mest.

Da der udelukkende er regnet på skattelempelserne i Konservatives udspil, står alle indkomstgrupper til en gevinst. Der er dog væsentlig forskel, da eksempelvis de ti procent fattigste blot får en lempelse på 550 kr. I 2. decil, altså de 10 procent næstfattigste, er lempelsen på 670 kr.

---

Reduktion af aktieskat og nedsættelse af skrå skatteloft giver meget til de rigeste

Tabel 3 viser, hvordan de enkelte skattetiltag beløber sig i kroner og øre for de forskellige indkomstgrupper.

Det er særligt reduktionen af den høje sats på aktieindkomster fra 42 til 40 pct. og nedsættelsen af det skrå skatteloft fra 52,07 til 50 pct., der trækker fordelingen af Konservatives skattetiltag i en helt skæv retning. Nedsættelsen af det skrå skatteloft er en skjult topskattelettelse, da det kun kommer topskattebetalere til gavn, og er de facto er en reduktion af topskattesatsen. Der er dog også tale om skævt fordelte skattetiltag, når Konservative foreslår en forhøjelse af topskattegrænsen med 44.000 kr. og en afskaffelse af skatten på fri telefon, som primært betales af højtlønnede.

---

Skattelempelser udgør mere end to pct. af de rigestes indkomst

Det er ikke blot i kroner og øre, at Konservatives pakke med skattelempelser til i alt 6,8 mia. kr. fordeler sig skævt. Selv når der tages højde for de eksisterende indkomstforskelle og skattelempelsen opgøres i procent af den disponible indkomst, står de rigeste til den største gevinst.

For den rigeste procent udgør skattelempelserne mere end to pct. af den disponible indkomst – mere end for nogen anden indkomstgruppe. For de fleste borgere udgør den årlige skattelempelse ved Konservatives skattetiltag omkring en halv pct. af den disponible indkomst. Det viser Figur 3.

---

Det Konservative Folkeparti vil give skattelempelser i toppen og lavere ydelser til dem i bunden. Finanslovsudspillet vil skubbe yderligere til den i forvejen stigende ulighed og geografiske skævvridning af Danmark.

---

Metode: Sådan har vi gjort

AE har på regnet på de skattemæssige konsekvenser af skattelempelserne for i alt 6,8 mia. kr. i Det Konservative Folkepartis finanslovsforslag for 2022. Beregningerne er foretaget i AE’s skattemodel, der er baseret på samme datagrundlag som Finansministeriet, nemlig Lovmodellens datagrundlag. Beregningen er foretaget med afsæt i skatteregler og -satser for 2022 inkl. de nyligt udmeldte kommuneskattesatser for 2022 på baggrund 2018-indkomstdata fremskrevet til 2022 på baggrund af forudsætningerne i Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, Danmarks Konvergensprogram og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Der er regnet på følgende ændringer i skattesystemet i 2022:

• Topskattegrænsen hæves fra 552.500 til 602.500 kr.
• Den progressive aktieindkomstskat sænkes fra 42 til 40 pct.
• Det skrå skatteloft sænkes fra 52,07 til 50 pct.
• Beskæftigelsesfradraget øges med 1.900 kr. og satsen med 0,5 pct.-point.
• Skat på fri telefon afskaffes (3.000 kr., dog 2.250 kr. ved ægtefællerabat).
• Nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 22 til 21 pct.
• Annullering af indeksering af visse punktafgifter fra Finansloven 2020.
• Sænkelse af arveafgift (bo- og gaveafgift) ved virksomhedsoverdragelse (generationsskifte) fra 15 til 5 pct.
• Afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i folkepension.

Incidensen af lavere arveafgift ved virksomhedsoverdragelse er skønnet på baggrund af oplysninger om antallet af generationsskifter af ikke-børsnoterede virksomheder fordelt på indkomstgruppen for modtagerne af virksomheden (børnene). Det formodes, at virksomheder, der overdrages af mere velstående personer, er af højere værdi end øvrige virksomheder. Dette tager denne metode ikke højde for, hvorfor der formentlig er tale om et underkantsskøn af fordelingsvirkningen. Der findes på nuværende tidspunkt ikke et bedre grundlag for at foretage skøn over fordelingsvirkningen.

Modregning af arbejdsindkomst i folkepension er teknisk set ikke en del af skattesystemet, men vi følger her Konservatives egen opdeling af tiltagene i deres finanslovsudspil.

• 1Konservatives finanslovsudspil 2022: https://konservative.dk/en-borgerlig-retning/