Kontakt

Grøn omstilling

Grøn omstilling kan skabe tusindvis af nye job i Danmark

AE og 3F har i samarbejde udarbejdet en beregning af potentialet for grønne job i Danmark. Der er regnet på jobeffekterne af 12 konkrete projekter herunder etablering af fire affaldssorteringsanlæg, etablering af to bioraffinaderier, etablering af en række forskellige vindmølleparker, energirenovering, udskiftning af gas- og oliefyr til varmepumper, udbygning af fjernvarme og 120 biogasanlæg med mere.

Alle projekterne vurderes til sammen at koste 280 mia. kr. Det vil give en midlertidig ekstra beskæftigelse på 380.000 årsværk – defineret som et job i et år. Det fremgår af tabel 1, der viser årsværk og pris for de grønne projekter.