Kontakt
VKO’s spareplan koster 27.000 job
27000 arbejdspladser risikerer at gå tabt frem mod 2013, hvis VKO spareplanen gennemføres - samtidig vil BNP med spareplanen være cirka 1,3 pct lavere i 2013, end hvis planen ikke gennemføres.
Genopretningspakken omfatter bl.a. at progressionsgrænserne fastfryses og nulvækst i det offentlige forbrug. Dertil kommer så at regeringen, som en del af den samlede spareøvelse fremrykker finansieringen af skattereformen og aftrapper de offentlige investeringer allerede i 2011.
Nye beregninger, som AE har foretaget, viser, at VKO’s spareplan kan bringe ca. 27.000 private arbejdspladser i fare frem mod 2013.
Det samlede beskæftigelsestab af den samlede spareplan er ca. 9.400 i 2011 stigende til 27.100 personer i 2013. Spareplanen betyder isoleret set et tab på 19.000 arbejdspladser, hvoraf nulvæksten i det offentlige forbrug tegner sig for de ca. 16.000.
Endelig bevirker den gradvise finansiering af skattereformen og tilbagerulning af offentlige investeringer et beskæftigelsestab på 8.000 personer.
Samtidig bliver væksten mellem 0,3 og 0,6 pct. mindre hvert år fra 2011-2013 og BNP vil derfor i 2013 være ca. 1,3 pct. lavere, end hvis man ikke havde gennemførte planen. Det svarer til et samlet velstandstab på godt 22 mia. kr.
Servicesektoren rammes hårdt af besparelserne
Det er specielt servicesektoren, som mister arbejdspladser, som følge af planen. Cirka 77 pct. af det samlede beskæftigelsestab på 27.000 arbejdspladser ligger i servicesektoren, hvilket svarer til ca. 21.000 tabte jobs i 2013. Bygge- og anlægssektoren mister knapt 4.700 arbejdspladser og industrien mister knapt 1.400 arbejdspladser.
Det store tab af arbejdspladser i servicesektoren skyldes især, at det private forbrug rammes hårdt som følge af fastfrysningen af f.eks. satsreguleringen og den hurtigere finansiering af skattereformen. Samtidig rammer det servicesektoren hårdt, at det offentlige forbrug holdes i ro.
Servicesektoren nyeder nemlig normalt godt af det offentliges køb af varer og tjenester. Deruodver rammes servicesektoren som følge af, at de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer aftrappes, idet byggeriet, som får mindre at lave pga. de færre investeringer, får en del produktionsinput fra servicesektoren.
VKO strammer finanspolitikken for tidligt
Vi har endnu ikke set en egentlig vending på arbejdsmarkedet. Der er kraftige indikationer på, at de største og mest eksplosive stigninger er overstået, men arbejdsløsheden forventes endnu at stige en rum tid. Samtidig er omfanget af arbejdsløsheden kraftigt undervurderet.
Herudover er antallet af ledige stillinger historisk lavt. Målt i forhold til antallet af registrerede arbejdsløse er der 7 arbejdsløse pr. ledig stilling – i 2008 var forholdet 1:1. Ser man på de bruttoledige, altså de registrerede arbejdsløse inkl. de aktiverede er der hele 9 arbejdsløse for hver ledig stilling.
Endelig er væksten fortsat meget sløj. Vi ligger ikke på normalvækst endnu, hvilket ligeledes taler for, at vendingen på arbejdsmarkedet trækker lidt ud endnu. Opsvinget er meget svagt og skrøbeligt og væksten i både 3. og 4. kvartal 2009 lå under normalvækst (0,4-0,5 pct.). Derfor er det risikabelt at gå så hårdt til værks, som regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til. Det kan tage luften ud af det spirende opsving, specielt hvis forbrugerne med udsigt til hestekur bliver mere forsigtige.
Set i det lys er det alt for tidligt at stramme finanspolitikken op i 2011. Man bør vente til 2012 med at aftrappe de offentlige investeringer og tillade en moderat stigning i det offentlige forbrug.
Omtalt i Berlingske Tidende d. 28. maj 2010
