Tusinder af offentligt ansatte skiller rød og blå blok
Antallet af børn og ældre stiger markant i de kommende år, og der er store forskelle på, hvilke svar de røde og blå partier giver på den udfordring. Socialdemokratiet og Radikale lægger op til at øge antallet af offentligt ansatte frem mod 2030. Venstres og Konservatives 2030-planer giver derimod henholdsvis ca. 2.000 og ca. 39.000 færre offentligt ansatte. Liberal Alliance og Nye Borgerlige vil reducere den offentlige beskæftigelse i 2035 med hhv. ca. 95.000 og ca. 129.000 personer. Danmarksdemokraternes udmeldinger svarer til 13.000 færre offentligt ansatte.
Syv partier har sat tal på deres prioriteringer til velfærd i de kommende år. I denne analyse sammenligner vi deres prioriteringer og beregner, hvor mange offentligt ansatte prioriteringerne giver plads til, når der ses bort fra det aftalte løft af forsvaret.
Socialdemokratiet og De Radikales planer giver plads til henholdsvis ca. 4.000 og ca. 10.000 flere offentligt ansatte i 2030, når der ses bort fra det aftalte løft af forsvaret.
Venstres og Konservatives 2030-planer giver henholdsvis ca. 2.000 og ca. 39.000 færre offentligt ansatte, mens Liberal Alliance og Nye Borgerliges 2035-planer giver henholdsvis ca. 95.000 og ca. 129.000 færre offentligt ansatte. Danmarksdemokraternes udmeldinger svarer til 13.000 færre offentligt ansatte i 2030.
I analysen har vi beregnet, hvad partiernes planer betyder for den offentlige beskæftigelse i hver kommune.
Røde og blå 2030-planer tegner to veje for velfærden
Frem mod 2030 vil antallet af børn under 7 år stige med ca. 51.000, og antallet af ældre over 80 år vil stige med ca. 135.000. Samtidig giver det finanspolitiske råderum mulighed for at afsætte flere penge til velfærd uden at hæve skatterne.
Foreløbig har syv af Folketingets partier fremlagt økonomiske planer og krav, der sætter tal på deres prioriteringer for de kommende år og præsenterer deres svar på, hvordan det demografiske pres, den grønne omstilling osv. skal håndteres.
Vi har samlet de syv partiers målsætninger for det offentlige forbrug i Figur 1. I dag udgør det offentlige forbrug 545 mia. kr., når vi ser bort fra det nationale kompromis om sikkerhedspolitikken samt midlertidige udgifter til corona og hjælp til ukrainske flygtninge. Som det fremgår af figuren, er der store forskelle på de røde og blå partiers planer for, hvordan velfærdsudgifterne skal udvikle sig i de kommende år.
Blandt de røde partier har Socialdemokratiet og Radikale Venstre afsat henholdsvis 35 og 39 mia. kr. til at løfte velfærden frem mod 2030 sammenlignet med niveauet i 2022.
Blandt de blå partier har Venstre og Konservative afsat henholdsvis 31 og 5,9 mia. kr. i deres 2030-planer, mens Danmarksdemokraterne har krævet, at de kommende finanslove dækker det demografiske træk, som udgør 23,5 mia. kr. Liberal Alliance og Nye Borgerlige har budgetteret med nedskæringer for 18,8 mia. kr. og 42,6 mia. kr. i deres planer, der har 2035 som slutår. De lyseblå felter i figuren markerer, hvad LA og Nye Borgerliges nedskæringer vil betyde i 2030, hvis besparelserne skal indfases gradvist.
Partiernes prioriteringer er nærmere uddybet i Boks 2.
Figur 1
De forskellige målsætninger for det offentlige forbrug giver anledning til betydelige forskelle i, hvor mange offentligt ansatte der er råd til. Det fremgår af Figur 2, hvor vi har omregnet det offentlige forbrug til offentlig beskæftigelse ved hjælp af Finansministeriets regneregler. Beregningen er uddybet i Boks 3.
Figur 2
I dag er der ansat 842.000 personer i den offentlige sektor, når vi fraregner den merbeskæftigelse, som forsvarsløftet, coronaindsatsen og modtagelsen af ukrainske flygtninge giver anledning til.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre har i deres 2030-planer afsat midler til at forøge den offentlige beskæftigelse med henholdsvis ca. 4.000 og ca. 10.000 personer.
Derimod giver de blå partiers planer ikke plads til at øge den offentlige beskæftigelse. Selvom både Venstre og Konservative har afsat penge til at øge det offentlige forbrug, vil begge partiers planer betyde en reduktion i antallet af offentligt ansatte. Det skyldes, at der er afsat for få penge til, at den samlede lønramme kan følge med lønningerne. Vi har forklaret sammenhængen nærmere nedenfor.
Konkret vil den offentlige beskæftigelse falde med ca. 2.000 personer i Venstres 2030-plan og ca. 39.000 personer i De Konservatives 2030-plan. Danmarksdemokraternes udmeldinger svarer til ca. 13.000 færre offentligt ansatte i 2030. Liberal Alliance og Nye Borgerliges planer vil betyde henholdsvis ca. 95.000 og ca. 129.000 færre offentligt ansatte i 2035.
Figur 3
I beregningerne på Venstres plan har vi lagt til grund, at der faktisk er finansiering til de prioriteringer, der fremgår af planen. Men partiet har bl.a. budgetteret med, at det lykkes partiet at inddrive manglende skatter for 2 mia. kr. – en finansieringskilde der må siges at være særdeles usikker. Hvis det ikke lykkes, skal den offentlige beskæftigelse falde med 5.000 personer, for at planen hænger sammen.
Det kan tilføjes, at De Konservative siden 2016 har haft en 2034-plan med en eksplicit målsætning om at reducere den offentlige beskæftigelse til ”omkring en halv million”. Det vil kræve, at der nedlægges 340.000 stillinger i det offentlige. Partiet har ikke officielt droppet sin 2034-plan, men den har været forsvundet fra partiets hjemmeside siden i sommers.
I Boks 1 herunder har vi forklaret, hvorfor Venstres og Konservatives planer trods en (lille) stigning i det offentlige forbrug giver et fald i den offentlige beskæftigelse.
Sådan rammer partiernes planer de enkelte kommuner
Partiernes målsætninger for det offentlige forbrug vil kunne mærkes lokalt. Dels har partiernes prioriteringer betydning for den service, vi møder i det offentlige. Og dels har de betydning for antallet af statslige, kommunale og regionale arbejdspladser i de enkelte kommuner.
I Tabel 1 har vi sat tal på, hvad partiernes planer vil betyde for den offentlige beskæftigelse i de enkelte kommuner ved den aktuelle fordeling af offentlige jobs. Igen er der set bort fra beskæftigelse relateret til corona, ukrainske flygtninge og det nationale kompromis om sikkerhedspolitikken.
I kommuner såsom Lolland, Faaborg-Midtfyn, Skive og Mariagerfjord betyder de røde planer, at der i runde tal skal oprettes 30-60 offentlige arbejdspladser. De blå planer betyder, at der skal nedlægges 30-550 stillinger, hvis stillingerne skal nedlægges, dér hvor de er i dag.
I kommuner såsom Sønderborg, Holstebro og Hjørring svarer de røde planer til, at der skal oprettes omkring 50-110 nye stillinger (afrundet), mens de blå planer betyder, at der skal sløjfes 60-1.000 offentlige stillinger.