Der er fortsat 43.000 unge uden job og uddannelse trods høj beskæftigelse. Mange af dem er mere vedvarende i gruppen, hvormed de ender som ufaglærte og får det svært på arbejdsmarkedet.
43.000 unge mellem 15 og 24 år var uden job og uddannelse i 2023. Lyder tallet bekendt? Det er, fordi tallet er det samme som i 2022. Det viser en ny analyse, vi i AE netop har udarbejdet.
De 43.000 unge svarer til 6,3 procent af alle 15-24-årige og ligger langt fra målsætningen om en andel på 3,5 procent i 2030.
I september, som er den måned, antallet af unge er opgjort, rundede beskæftigelsen tre millioner lønmodtagere – for første gang nogensinde. Men opsvinget kommer ikke de svageste unge til gode.
Antallet af unge uden job og uddannelse er uændret, selvom efterspørgslen på arbejdskraft buldrer af sted. I september, som er den måned, antallet af unge er opgjort, rundede beskæftigelsen tre millioner lønmodtagere – for første gang nogensinde. Men opsvinget kommer ikke de svageste unge til gode.
Læs også
På trods af de seneste års beskæftigelsesfremgang og store politiske fokus på at hjælpe flere unge godt på vej til job og uddannelse, var der fortsat 43.000 unge uden job og uddannelse i september...
Under hovedtallet ligger en anden dårlig nyhed: Mange af de unge er uden job og uddannelse i flere år. Problemet er vedvarende.
Forsker Helle Bendix Kleif har ellers her i Børsen sagt, at: ”Mellem 70 pct. og 80 pct. af de unge uden job og uddannelse kommer hurtigt tilbage til eller i gang med arbejde eller uddannelse.”
Det ville være dejligt, men det er ikke rigtigt. Vores analyse viser, at kun 40 procent af de unge har forladt gruppen ét år efter, og omkring halvdelen er også i gruppen efter fire år.
Blandt ufaglærte 25-årige har fem ud af seks været i gruppen på et tidspunkt mellem 15 og 24 år. Samtidig er mange ufaglærte 25-årige stadig uden job. De har altså udelukkende forladt gruppen af unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse, fordi de er fyldt 25 år.
Ufaglærte har det sværere på arbejdsmarkedet, og det er derfor essentielt, at vi får hjulpet de unge i gang med en uddannelse, så de står stærkere.
De unge er 43.000 forskellige individer, og hver af dem har sine udfordringer. Der er dog nogle træk, der går igen blandt mange. For eksempel har færre unge uden uddannelse ikke bestået både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Langt færre faktisk.
Vores analyse viser, at kun 40 procent af de unge har forladt gruppen ét år efter, og omkring halvdelen er også i gruppen efter fire år
De seneste tal viser tilmed, at færre 9.-klasses-elever har bestået både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Det betyder, at flere er i risiko for at ende i gruppen af unge uden job og uddannelse inden for kort tid.
Læs også
Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består både dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen. Der er store geografiske forskelle. Især i sønderjyske og...
Der er brug for handling. Flere skal bestå dansk og matematik i folkeskolen. Det øger chancen for at få en uddannelse, hvilket igen øger chancen for at få et job. Folkeskoleaftalen fra tidligere i år er et skridt i den rigtige retning, men den løser ikke problemet for de 43.000 unge, der står uden job og uddannelse i dag.
At være ung uden job og uddannelse skal anerkendes som en seriøs udfordring. Det skal ikke negligeres som et forbigående problem.
Vi ved, at den her gruppe af unge har mange større – for eksempel sociale eller helbredsmæssige – problemer og ender med at hænge fast i gruppen.
At være ung uden job og uddannelse skal anerkendes som en seriøs udfordring. Det skal ikke negligeres som et forbigående problem.
Derfor skal vi styrke indsatser, der formår at løfte flere unge varigt i beskæftigelse eller får dem til at gennemføre en uddannelse. Her er for eksempel FGU’en, den relativt nye forbedrende grunduddannelse, vigtig. Men det kræver både midlerne til at løfte opgaven og fleksibilitet i uddannelsessystemet for den enkelte udsatte unge.
