Løkkes opgør med velfærdsstaten vil skabe et A- og et B-hold

”Vi vil om 25 år have nogle pensionister, hvor nogle kører på første klasse, andre på anden klasse og nogle på tredje klasse. Er det sådan et samfund, vi vil have? Nej, det er det ikke.”

Sådan siger Lars Løkke Rasmussen i et interview i Avisen Danmark søndag den 22. maj.

Nej, det er ikke det samfund, vi ønsker. Men det er netop det samfund, vi får, hvis vi følger Løkkes forslag til fremtidens ældrepleje.

Løkke bedyrer, at der er ”kæmpe udfordringer”, som kræver svære, men ”nødvendige beslutninger” for at imødegå udfordringer, når vi kigger for eksempel 60 år ud i fremtiden.

På den baggrund foreslår Løkke, at der skal være egenbetaling på ældreplejen for dem, som har råd. Men det er forkert medicin til en sygdom, som statskassen ikke lider af.

De offentlige pengekasser er sunde og raske – ikke mindst om 60 år

Det er de offentlige finansers sundhedstilstand, Løkke bekymrer sig om, men når man ser på Finansministeriets økonomiske fremskrivninger, er det svært at få øje på de dystre fremtidsudsigter.

Tværtimod har vi om 60 år udsigt til et årligt overskud på de offentlige finanser på 2,9 procent af BNP, hvilket svarer til 80 milliarder kroner målt i nutidens BNP. Samtidig forventes BNP at blive fordoblet over de næste 60 år.

Det er forkert medicin til en sygdom, som statskassen ikke lider af.

Fremskrivningerne tager højde for, at der fremover vil være flere ældre, som har brug for pleje, ligesom fremskrivningerne også er velstandskorrigerede. Det vil sige, at Finansministeriet også allerede tager højde for, at danskerne fremover vil efterspørge tidssvarende – det vil sige dyrere – velfærd.

Løkke vil nedbryde det universelle velfærdssamfund

Det danske velfærdssamfund er universelt. Det vil sige, at alle bidrager gennem skatteindbetalinger og samtidig har ret til hjælp, når det bliver nødvendigt. Hjælpen er den samme uanset økonomisk formåen. Det er selve fundamentet bag den brede opbakning til velfærdssamfundet, at man høj som lav har ret til den samme service, hvis man får brug for hjælp.

Når Løkke foreslår, at ældrepleje skal ske for egen regning for nogle danskere, er det et opgør med den universelle velfærdsmodel, vi har opbygget gennem i mere end et halvt århundrede. Nu vil Løkke nedbryde den, men det er en farlig glidebane, og konsekvensen er, at befolkningen vil blive opdelt i et A- og et B-hold.

Lars Løkke peger på en krise, der ikke er til stede, mens han slet ikke nævner den største krise for vores velfærdssamfund: mangel på medarbejdere i velfærdsfagene.

Løkkes opgør med den velfærdsmodel, vi kender, skaber nemlig et samfund, som vi kender det fra eksempelvis USA, hvor de rigeste kan betale sig til den gode service, og de fattigste må nøjes med et skrabet velfærdstilbud.

Lars Løkke peger på en krise, der ikke er til stede, mens han slet ikke nævner den største krise for vores velfærdssamfund: mangel på medarbejdere i velfærdsfagene.

Det reelle problem for fremtidens velfærd er, at vi kommer til at mangle medarbejdere i velfærdsfagene. Det problem puster Løkkes forslag vel nærmest til. Styrker man den private velfærdssektor risikerer man i endnu højere grad at dræne den offentlige sektor for dygtige medarbejdere.

Så hvis man vil sikre fremtidens ældrepleje, skal man ikke skære i velfærden og bede danskerne om selv at betale den. Man skal investere i bedre velfærdsuddannelser og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.

Et stærkt velfærdssamfund er det bedste værn mod et A- og B-hold.