Kontakt

Geografisk ulighed

Fem gange højere grundskyldspromille på Norddjurs end på Frederiksberg. Hvordan kan det retfærdiggøres?

Nye boligskatteregler skævvrider grundskylden på tværs af landet. Der er brug for en harmonisering af grundskylden for at mindske forskellene mellem land og by.

Med de nye boligskatteregler, der træder i kraft næste år, indføres der nye lavere grundskyldspromiller. Ændringerne vil skubbe yderligere til den geografiske ulighed, vi allerede har set forværret i det danske samfund hen over de seneste mange år.

Allerede i dag er der stor forskel på, hvor mange promiller af grundens værdi boligejerne rundt omkring i landet betaler i grundskyld. Det er den enkelte kommune, der fastsætter grundskyldssatsen, der dog skal ligge mellem 16 og 34 promille.

Når de nye ejendoms- og grundvurderinger træder i kraft i 2024, vil de være væsentlig højere end de nuværende vurderinger, der for ejerboliger stammer tilbage fra 2011. Men det politiske flertal bag de nye boligskatteregler har aftalt at frede boligejernes grundskyld, så provenuet fra grundskylden samlet set ikke må stige i den enkelte kommune.

Ændringerne vil skubbe yderligere til den geografiske ulighed, vi allerede har set forværret i det danske samfund hen over de seneste mange år.
Direktør Lars Andersen

Dermed er der lagt loft på, hvilken promille den enkelte kommune må opkræve i grundskyld. De store værdistigninger siden 2011 sammenholdt med fastholdelsen af grundskylden betyder, at promillen vil styrtdykke i kommuner, hvor borgerne har oplevet store værdistigninger på deres grunde i de senere år.

Det er især i og omkring de store byer – for eksempel i Frederiksberg Kommune, der ender med den laveste grundskyldspromille i 2024. Her har lokalpolitikerne fastsat en grundskyld på 24,75 promille, men fra næste år må den ikke være højere end 3,30 promille. I den anden ende af skalaen bliver grundskyldspromillen på 16,50 promille i Norddjurs Kommune.

Med andre ord er der en faktor 5 til forskel på kommunen i henholdsvis top og bund. Lige nu er der godt en faktor 2 til forskel. Konsekvensen venter i fremtiden.

Fordi politikerne ikke ønsker at øge den samlede boligbeskatning i forbindelse med boligskattereformen, vil der blive en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jord- og ejendomsbesiddelser på tværs af landet.

Med andre ord er der en faktor 5 til forskel på kommunen i henholdsvis top og bund. Lige nu er der godt en faktor 2 til forskel. Konsekvensen venter i fremtiden.
Direktør Lars Andersen

For eksempel vil en værdistigning på 500.000 kroner udløse en ekstra skat på 1.650 kroner om året i Frederiksberg Kommune, mens en tilsvarende værdistigning i Norddjurs Kommune udløser en ekstra skat på 8.250 kroner om året. Hvordan kan det retfærdiggøres?

En anden konsekvens af de store nedsættelser af grundskyldspromillerne er, at de sætter sig i boligpriserne. Analyser fra blandt andet vismændene viser, at lavere grundskyld blot nedvæltes i boligpriserne. Det betyder med andre ord, at lavere skat giver højere boligpriser – og dermed kapitalgevinster for de nuværende ejere.

Gevinsten er dog sandsynligvis allerede kommet de nuværende boligejere til gode i form af højere boligpriser, da de nye grundskyldspromiller blot afspejler, at grundskyldsbeskatningen i dag slet ikke afspejler den reelle værdi på grund af skatteloftet indført i 2003, suspensionen af nye ejendomsvurderinger i 2013 samt fastfrysninger af grundskylden i 2016 og 2017.

Der bør sikres en harmonisering af grundskyldspromillerne, så de store skævheder i ejendomsbeskatningen på tværs af land og by mindskes. Det kan og bør dog ikke ske fra den ene dag til den anden, da grundskylden vil skulle øges markant i byerne.

Der bør sikres en harmonisering af grundskyldspromillerne, så de store skævheder i ejendomsbeskatningen på tværs af land og by mindskes
Direktør Lars Andersen

Derfor bør en harmonisering indfases over en længere periode, for eksempel over 10-20 år, for at mindske de afledte konsekvenser af stigende grundskyld for særligt de boligejere, der er trådt ind på boligmarkedet i de senere år.

Boligbeskatning er og bliver en varm politisk kartoffel, men boligmarkedet er også en ulighedsgenerator, der er med til at skævvride landet. Det er vigtigt, at skattesystemet ikke bidrager til den udvikling – som det sker i dag - men tværtimod modarbejder den.