Kontakt

Politikerne skal forstå, at coronakrisen rammer skævt

Det stiller store krav til den førte politik, hvis vi skal undgå, at krisen får langvarige konsekvenser for de mest udsatte på arbejdsmarkedet.

Ledighed i forbindelse med økonomiske kriser rammer skævt. Ufaglærte, unge og ikke-vestlige indvandrere er de første, der står for skud, når virksomhederne ser sig nødsaget til at afskedige medarbejdere under lavkonjunktur. Samtidig koster kriser ufaglærte job permanent.

Det stiller store krav til den førte politik, hvis vi skal undgå, at krisen får langvarige konsekvenser for de mest udsatte på arbejdsmarkedet.

Finanskrisen blev udløst af et kollaps på finansmarkederne, mens coronakrisen udsprang af en sundhedskrise. Selvom udgangspunkterne for de to kriser var forskellige, er der ligheder i, hvordan arbejdsmarkedet er påvirket.

Under finanskrisen så vi, at arbejdsløsheden ramte ufaglærte, unge og lønmodtagere med udenlandsk baggrund hårdest. Det samme ser vi under coronakrisen. Faktisk har vi endda set, at hver tredje coronaledige også var ledig under finanskrisen. Ikke nok med at kriser rammer de samme grupper – kriser rammer de samme mennesker.

Under finanskrisen førte man en politik, som trak krisen i langdrag. Et enøjet fokus på balance på de offentlige budgetter på kort sigt betød, at man sparede på de offentlige udgifter, forkortede dagpengeperioden og indførte mindreregulering af offentlige ydelser. Det var den gale vej at gå.

Under denne krise har vi indtil videre set regeringen gå en anden vej. Hjælpepakker med lønkompensation har forhindret op mod 81.000 fyringer, dagpengeancienniteten blev fastfrosset hen over krisens værste måneder, ligesom der er sat penge af til opkvalificering af ledige og til indsatser mod langtidsledighed blandt seniorer.

Alle disse tiltag er lavet med to formål: For det første skal ledige sikres ordentlige levevilkår, mens de er uden job.

For det andet skal krisen bruges klogt. Klog krisepolitik indebærer blandt andet, at især ufaglærte og faglærte ledige kan opkvalificere sig, mens der ikke er job at få. Arbejdsmarkedet er under forandring, og det kræver, at vi tilpasser os til den nye teknologi og de automatiseringstrends, der følger med.

På samme tid kommer vi til at se en ny efterspørgsel af jobs i den grønne omstilling. Men det er ikke et problem – snarere en mulighed – så længe det bliver imødegået med mere uddannelse af lønmodtagerne.

Med opkvalificering vil ufaglærte og faglærte også være bedre stillet, næste gang en krise kommer.

Bragt af A4 Medier den 22. november 2020