Regeringen forringer den offentlige service

Regeringen offentliggjorde d. 10. april 2019 sit konvergensprogram, som er en slags selvangivelse, regeringen hvert år skal sende ned til EU. Heraf fremgår det, at regeringen planlægger en vækst i det offentlige forbrug på 11,25 mia. kr. frem til og med 2025. Skal det nuværende serviceniveau bevares, kræver det imidlertid en vækst i det offentlige forbrug på 20,5 mia. kr.

I takt med at vi bliver mere velstående, forventer vi os mere af de offentlige servicetilbud. Eksempelvis vil vi gerne have, at vores hospitaler kan tilbyde den nyeste medicin og de nyeste behandlingstilbud. Samtidig bliver vi i de kommende år flere brugere af den offentlige sektor. Bl.a. bliver der flere ældre, som har behov for ældrepleje og et velfungerende sundhedsvæsen, ligesom der bliver flere børn, som har brug for gode daginstitutioner.

Hvis man udover at sikre en offentlig service, som kan følge med befolkningsudviklingen, også vil sikre en offentlig service, som er tidssvarende, og hvor velstandsfremgangen i samfundet smitter af på de offentlige servicetilbud, skal der betydeligt mere til end 20½ mia. kr. Derfor er der også hvert år et behov for at afsætte flere penge til det offentlige forbrug, hvis serviceniveauet pr. bruger skal bevares, og kvaliteten skal følge med udviklingen.

Samfundsøkonomisk kan besparelser på det offentlige forbrug have negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og produktiviteten, og dermed den økonomiske vækst. Samtidig kan en udhuling af den offentlige service have fordelingsmæssige konsekvenser. De dårligst stillede er mest afhængige af en god offentlige service, og hvis man ikke prioriterer de offentlige tilbud nok, så vælger dem, der har råd, de private tilbud. De dårligst stillede har ikke den mulighed. Risikoen er, at vi får skabt et A- og B-hold i vores samfund.

Omtalt af A4Medier d. 9. maj 2019.