Kontakt

Offentlige udgifter

Højere grundkapital er uhensigtsmæssigt i den aktuelle konjunktursituation

Den kommunale medfinansiering af almene boliger kaldes kommunal grundkapital. En forhøjelse af grundkapitalen vil betyde, at der de kommende år vil blive bygget markant færre almene boliger. Til gengæld vil det også medføre et stort byggeboom her og nu. Det vil være uhensigtsmæssigt.

Almene boliger finansieres gennem optagelse af almindelige realkreditlån og en kombination af statslig og kommunal støtte samt beboerindskud. Den kommunale medfinansiering kaldes kommunal grundkapital.

Ændringer i den kommunale grundkapital har stor betydning for de tilsagn kommunerne giver til alment boligbyggeri. I perioder med lav kommunal grundkapital observeres typisk et højt tilsagnsniveau, og et lavt tilsagnsniveau i perioder med høj kommunal grundkapital. 

En forhøjelse af grundkapitalen fra de nuværende 10 pct. vil betyde, at der de kommende år vil blive bygget markant færre almene boliger. Til gengæld vil det også medføre et stort byggeboom her og nu, fordi kommunerne har et incitament til at fremskynde opførelsen af almene boliger inden grundkapitalen bliver hævet.

I den nuværende konjunktursituation vurderes dette at være uhensigtsmæssigt.