Der er intet reelt råderum til skattelettelser

I dag kommer det økonomiske råd med sin forårsrapport for dansk økonomi. Rapporten tager bl.a. temperaturen på dansk økonomi og ser på holdbarheden af de offentlige finanser. Vi har i dag holdbare offentlige finanser. Det har fået flere inkl. regeringen til at foreslå skattelettelser. Men lad os slå koldt vand i blodet og se nærmere på det såkaldte ’økonomiske råderum’.

Ifølge Finansministeriet er der et såkaldt ’økonomisk råderum’ på 37 mia. kr. frem mod 2025. I den politiske debat bliver det fremstillet som penge politikerne frit kan disponere over. Men bruger man pengene på skattelettelser, vil det være på bekostning af milliardbesparelser på den offentlige service. Selv i fravær af skattelettelser, er råderummet ikke tilstrækkeligt til, at det offentlige forbrug kan følge med befolknings- og velstandsudviklingen i Danmark.

Det ’økonomiske råderum’ er et meget misvisende begreb. Pengene eksisterer kun, hvis man forudsætter besparelser i den offentlige sektor. Det er et politisk valg, men vælger man at anvende de 37 mia. kr. på skattelettelser, vil det have store konsekvenser for den offentlige service.

Der er to forhold der betyder, at brugen af råderummet til skattelettelser, vil føre til besparelser.

1) Råderummet på de 37 mia. kr. fremkommer kun ved nulvækst i det offentlige forbrug. De kommende år bliver der markant flere brugere af den offentlige service i form af flere ældre og børn. Det betyder, at den befolkningsmæssige udvikling gør, at der skal bruges flere penge på det offentlige forbrug, hvis de offentlige udgifter blot skal være uændret pr. bruger. Når der eksempelvis kommer flere børn, betyder det, at udgifterne til vuggestuer, børnehaver, skoler mv. gerne skulle følge med antallet. Hvis der indføres nulvækst i det offentlige forbrug vil det helt enkelt betyde, at der bliver et lavere serviceniveau pr. bruger.

Skal det offentlige forbrug følge med demografien, skal der bruges 25 mia. kr. frem mod 2025. Dermed er der 12 mia. kr. tilbage af det såkaldte råderum.

2) År for år bliver vi heldigvis mere velstående i Danmark. Det betyder også, at vi forventer mere af de offentlige tilbud. Eksempelvis vil vi gerne have, at vores hospitaler kan tilbyde den nyeste medicin og de nyeste behandlingstilbud. Vi stiller os ikke tilfredse med, at vores sundhedstilbud er forældede. Ligeså vil vi gerne have, at der undervises i de nyeste teknologier på skolerne. Undervisning på skrivemaskine eller i DOS er langt fra nok til fremtidens IT-kundskaber.

Skal den velstandsforbedring, der sker som helhed i økonomien også komme den offentlige service til gode, skal bruges omkring 17 mia. kr. yderligere frem mod 2025. Ellers vil de offentlige tilbud fremstå som stadigt dårligere år for år.

Samlet betyder de to forhold, at hvis de offentlige tilbud skal følge med både den ændrede befolkningssammensætning og med velstandsudviklingen, skal der findes ca. 42 mia. kr. frem mod 2025. Det er hvad økonomer kalder for et neutralt forløb. Men så langt rækker råderummet imidlertid ikke. Når de 37 mia. kr. bliver italesat som et råderum for skattelettelser, er det på bekostning af de offentlige tilbud. Bliver pengene brugt på skattelettelser, vil det være en udhuling af vores fælles folkeskole, sygehuse, plejehjem mv.

Der er selvfølgelig muligheder for at effektivisere den offentlige sektor. Kan vi gøre det samme billigere eller bedre, så er det værd at foretrække. Man skal bare gøre sig klart, at en effektivisering af den offentlige sektor på 42 mia. kr. er meget voldsomt. Til trods for, at mange skiftende regeringer har haft programmer for omprioriteringer, effektiviseringer, afbureaukratisering osv., så mangler vi fortsat at finde columbusægget. Derfor vil en strategi, hvor man giver markante skattelettelser og samtidig håber på at kunne effektivisere for hele 42 mia. kr. frem mod 2025, være meget dristig.

Samfundsøkonomisk kan besparelser på det offentlige forbrug også have negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og produktiviteten, og dermed den økonomiske vækst. Eksempelvis lavede IMF sidste år en rapport, der viste positive effekter på BNP og beskæftigelse af at udbygge børnepasningsmulighederne i Tyskland. Ligeledes viser beregninger fra AE, at unge ufaglærte typisk har en beskæftigelsesgrad på omkring 50 procent. Hvis man giver en erhvervsuddannelse til de ufaglærte unge øges beskæftigelsen med 30 procentpoint. Det er vel og mærke, når der er taget højde for en række baggrundsforhold såsom opvækst og forældrenes uddannelse.

Når man diskuterer det danske skattetryk, skal man derfor huske på, at vi får noget for vores skattekroner. Det skal med i regnestykket, hvis man overvejer at finansiere skattelettelser ved besparelser på det offentlige forbrug.

Samlet står der tilbage, at der ikke er et ’økonomisk råderum’ på 37 mia. kr., som politikerne frit kan disponere over. Bruges pengene på skattelettelser, vil det være på bekostning af den offentlige service. Det nuværende råderum er ikke engang stort nok til at følge med befolknings- og velstandsudviklingen i Danmark.

Bragt i Berlingske d. 30. maj 2017