Læs også
Arbejdsudbud
Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til en række skattelempelser, som bl.a. skal øge arbejdsudbuddet. Men de planlagte tiltag giver kun få ekstra medarbejdere i velfærdsfagene, som er ramt af...
Kontakt
Indhold
Arbejdsudbud
Regeringens skattelempelser giver et arbejdsudbud på omkring 150 grønne medarbejdere
Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til en række skattelempelser, som bl.a. skal øge arbejdsudbuddet. Men ser man på det grønne arbejdsmarked, kan arbejdsudbuddet kun forventes at stige med omkring 150 fuldtidspersoner.
Hovedkonklusioner
- Regeringen lægger op til at bruge 4,3 mia. kr. på at hæve beskæftigelsesfradraget samt 1,4 mia. kr. på at lempe topskattesatsen for topskatteydere op til en indkomstgrænse på 750.000 kr. Det forventes ifølge Skatteministeriet at øge arbejdsudbuddet med i alt 4.300 fuldtidspersoner.
- Da skattelempelserne bliver fordelt ud på mange, vil kun en mindre andel af arbejdsudbuddet gå til grønne erhverv. AE skønner, at de planlagte skattelempelser kan give en stigning i arbejdsudbuddet blandt grønne medarbejdere på omkring to promille, svarende til omkring 150 fuldtidspersoner. Hvis medarbejdere i følgeerhverv medregnes, giver det en samlet stigning på omkring 250 fuldtidspersoner.
-
Stigningen i det grønne arbejdsudbud som følge af skattelempelserne udgør omkring én procent af den samlede stigning i jobefterspørgslen til grøn omstilling frem mod 2030.
Regneeksempel: Skattelempelser giver omkring 150 grønne beskæftigede
Regeringen har planlagt en række skattetiltag i regeringsgrundlaget, som indebærer en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og det særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere samt en lavere topskattesats op til en indkomst på 750.000 kr. årligt. Disse tiltag skønnes ifølge ministerierne at øge arbejdsudbuddet med ca. 4.300 fuldtidspersoner.1 Derudover indebærer regeringens skatteplaner en ny top-topskat på indkomster over 2,5 mio. kr. årligt, men denne vurderes ikke at have nævneværdig betydning for arbejdsudbuddet.
Figuren nedenfor viser, at regeringens planlagte skattelempelser forventes samlet at øge den grønne beskæftigelse strukturelt med 150 fuldtidspersoner. Der forventes f.eks. at komme omkring 60 ekstra faglærte til grøn omstilling.
Beregningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af grøn beskæftigelse.2 Grønne jobformål omfatter f.eks. produktion af grøn energi, arbejde med energibesparelse og miljøbeskyttelse, herunder bl.a. beskyttelse af biodiversitet, luftkvalitet og grundvand. Metoden til at fordele arbejdsudbudseffekterne er beskrevet til sidst i boksen.
Arbejdsudbudseffekten af et højere beskæftigelsesfradrag udgøres hovedsageligt af deltagelseseffekter, dvs. at flere personer vil stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.
Arbejdsudbudseffekten af den lavere topskattesats udgøres derimod hovedsageligt af timeeffekter, dvs. at personer, der allerede arbejder, vil øge deres arbejdstid. Samlet set udgør arbejdsudbudseffekten af den lavere topskattesats omkring tre fjerdedele af den samlede effekt.
Opgørelsen af fuldtidspersoner i figuren dækker altså over et større antal mennesker, der er i beskæftigelse og som øger deres arbejdsudbud en smule.
Små arbejdsudbudseffekter i forhold den forventede stigning i jobefterspørgsel
Concito har skønnet, at den grønne omstilling frem mod 2030 vil afføde en stigning i jobefterspørgslen på 20.000 årligt. Dette skyldes de nødvendige investeringer, der skal til for at indfri reduktionsmålene, herunder især investeringer i havvind.3
I Concitos opgørelser af grøn beskæftigelse, medregnes ikke blot medarbejdere, der er direkte beskæftiget med grøn omstilling (som Danmarks Statistik opgør), men også medarbejdere, der er beskæftigede i følgeerhverv.
Medregnes disse jobs i arbejdsudbudseffekten, stiger skønnet fra omkring 150 til omkring 250 fuldtidspersoner. De planlagte skattelempelser giver dermed et grønt arbejdsudbud, der svarer til omkring én procent af den samlede stigning i jobefterspørgslen til grøn omstilling frem mod 2030.
Bilag: Skøn baserer sig på to forskellige metoder
Skønnet på 150 fuldtidspersoner dækker over, at vi har beregnet de grønne arbejdsudbudseffekter med to forskellige metoder (se metodeboks for beskrivelse), som giver et spænd på mellem 120 og 180 fuldtidspersoner, jf. tabellen nedenfor.
Metode
Sådan har vi gjort
Vi har fordelt de samlede arbejdsudbudseffekter af regeringens planlagt skattelempelser, som er opgjort af Skatteministeriet. Fordelingen af arbejdsudbudseffekterne skal ses som et regneeksempel, da ministeriernes regneprincipper ikke i udgangspunktet siger noget om, hvilke individer der reagerer på en skatteændring, men er et udtryk for en gennemsnitsbetragtning.
Antallet af (fuldtids-)personer, der er beskæftiget med grøn omstilling, tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af grønne varer og tjenester fordelt på brancher. Opgørelsen er baseret på, hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning, der kan relateres til miljø-, ressource- og klimaformål. Den grønne andel af virksomhedens omsætning antages også at gælde for beskæftigelsen.
Middelskønnet i bilagstabellen dækker over et gennemsnit af to beregninger, hvor arbejdsudbudseffekterne er fordelt på medarbejdergrupper efter forskellige metoder, en ”simpel” og en ”opdelt” metode:
Med den ”simple” metode ("Metode 2") fordeles effekterne af forslagene efter andelen af medarbejdere i de enkelte uddannelsesgrupper ud af den samlede gruppe, der påvirkes af skatteændringen. For beskæftigelsesfradraget tager vi udgangspunkt i den samlede arbejdsstyrke, mens vi for den forhøjede topskattegrænse udelukkende ser på gruppen af beskæftigede i indkomstintervallet for den nye ”mellemskat” (topskattegrundlag på 568.900-690.000 kr. efter AM-bidrag).
Den ”opdelte” metode ("Metode 1") benytter samme tilgang, men hvor effekterne først opdeles efter køn, idet ministeriernes regneprincipper anvender forskellige arbejdsudbudselasticiteter for mænd og kvinder. Ministerierne antager en højere arbejdsudbudselasticitet for kvinder end for mænd. Med kønsopdelte arbejdsudbudselasticiteter stiger (falder) effekterne betydeligt for de uddannelsesgrupper, hvor der er relativt flere (færre) kvinder end mænd. Det giver samlet set et lavere skøn, end ved den simple tilgang.
Når arbejdsudbudseffekterne omregnes til at inkludere beskæftigede i følgeerhverv, tager det udgangspunkt i beregninger, som DAMVAD har lavet for Concito (se Figur 7 i DAMVAD-rapporten). Her opgøres beskæftigelsen i følgeerhverv i størrelsesordenen 65,3 pct. af den direkte beskæftigelse til grøn omstilling. Anvendes samme relative beskæftigelsesandel, svarer det til et arbejdsudbud i følgeerhverv på ca. 100 personer, når det direkte grønne arbejdsudbud øges med 150 personer.
