Fire ud af fem coronaledige er tilbage i job

Om analysen

Da coronakrisen ramte Danmark i foråret 2020, mistede tusindvis af danskere deres job. Denne analyse kortlægger disse personers arbejdsmarkedsstatus ved udgangen af 2022.

Sådan har vi gjort

Analysen tager udgangspunkt i personer, der ifølge BFL var i lønmodtagerbeskæftigelse umiddelbart op til coronakrisen og undersøge, hvorvidt de som blev ledige under coronakrisens første bølge er kommet tilbage i beskæftigelse.

Der afgrænses til personer, der ikke er under uddannelse (ud fra igangværende ordinær uddannelse eller modtagelse af SU) i 1. kvartal 2020. Der afgrænses desuden til 16-54-årige personer, ligesom der ses bort fra hjemmeboende børn. SU-status opgøres ligeledes forud for krisen. Opgørelsen af baggrundsvariable er opgjort 1. januar 2020.

Perioden før coronakrisen defineres som uge 1 til uge 8 2020, mens ledighed under coronakrisens første bølge opgøres for uge 11 til uge 27 2020.

Beskæftigelses- og ydelsesstatus i 2022 er opgjort vha. DREAM-registret, da det er de mest aktuelle data. Der kan være efterregistreringer ift. både beskæftigelse og sociale ydelser i den seneste måned. Beskæftigelse er opgjort som ordinær beskæftigelse ved at betinge på, at der er registreret lønmodtagerbeskæftigelse i en given måned, samtidig med at personerne ikke må have modtaget offentlig forsørgelse i nogen uger i måneden. Uger er placeret i måneder ud fra torsdagen i ugen. Resultaterne er robuste over for at ændre dette valg til de to/tre midterste uger i måneden. Personer som er på sygedagpenge fra beskæftigelse anses som værende i beskæftigelse.

I sammenligningen med finanskrisen indgår kun personer, der var mellem 30-45 år 1. januar 2009, og der afgrænses til personer, som var i beskæftigelse op til finanskrisen, dvs. tredje kvartal 2008, men blev ledige i begyndelsen af 2009. For at sikre, at forskelle mellem coronaledige og finanskriseledige ikke er påvirket af sæson, tages der udgangspunkt i de personer, som var ledige i samme uger i 2009, som der ses på i 2020.

Efterfølgende beskæftigelsesstatus opgøres i november.

---

Fire ud af fem coronaledige er tilbage i job

Figur 1 viser, hvor mange af de personer, var i lønmodtagerbeskæftigelse forud for coronakrisen, som var tilbage i beskæftigelse i november 2022, fordelt på, om de blev ledige under krisens første fase eller ej.

I november 2022 var ca. fire ud af fem af dem, der blev ledige under corona, tilbage i beskæftigelse.

---

Faglærte er i højest grad tilbage i beskæftigelse

Figur 2 viser, at blandt de coronaledige var det i højeste grad faglærte, otte ud af ti (81 pct.), der var tilbage i job i november 2022. Omvendt var andelen lavest blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ("Grundskole" og "Gymnasiale" i figuren), hvor lidt mere end syv ud af ti var i beskæftigelse.

---

Klog krisepolitik fik det danske arbejdsmarked godt igennem coronakrisen

Under coronakrisen blev der ført en krisepolitik, der bl.a. indebar lønkompensationsordninger og ekspansiv finanspolitik. Lønkompensationsordningerne betød, at mange lønmodtagere blev fastholdt i deres job. Samtidig sikrede den ekspansive finanspolitik, at efterspørgslen efter varer og tjenester ikke faldt uforholdsmæssigt meget under krisen. Det medførte tilsammen, at virksomhederne hurtigt kom op i omdrejninger, da efterspørgslen igen steg.

Figur 3 og 4 viser, at det danske arbejdsmarked klarede sig godt internationalt set. Det gælder både, når man ser på størrelsen og varigheden af beskæftigelsestilbagegangen under coronakrisen.

Til sammenligning blev der under finanskrisen ført en kontraktiv finanspolitik. Dvs. at man forsøgte at spare sig ud af krisen, hvilket medførte, at krisen blev unødvendigt langvarig.

---

Coronaledige er i højere grad i beskæftigelse end ledige fra finanskrisen

Forskellene i den førte politik under coronakrisen og finanskrisen afspejler sig også på individniveau, når man ser på vejen tilbage i beskæftigelse for dem, som blev ledige. I det følgende sammenlignes arbejdsmarkedsstatus i 2022 for personer, som blev ledige under hhv. finanskrisen og coronakrisen.

Figur 5 viser arbejdsmarkedsstatus for de coronaledige og finanskriseledige. Der er afgrænset til personer, som var 30-45 år, da de blev ledige.

Mens 78 pct. af de coronaledige var tilbage i job i november 2022, to et halvt år efter de mistede jobbet, var billedet et andet for de ledige fra finanskrisen. Selv 13 år efter finanskrisen ses et beskæftigelsesefterslæb blandt dem, som mistede jobbet. Og frem til fem år efter, at de blev ledige, var mindre end to ud af tre tilbage i beskæftigelse. AE har også tidligere vist, at der ti år efter krisen fortsat var et indkomstefterslæb – også for dem, som var tilbage i job. 

Blandt de coronaledige var 6,9 pct. ledige i november 2022. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har været ledige gennem hele perioden, da der er tale om et nedslag. Derudover var 2,4 pct. i gang med en uddannelse, og 6,4 pct. var selvforsørgende, hvilket vil sige, at de hverken var i lønmodtagerbeskæftigelse, under uddannelse eller modtog offentlige ydelser i perioden.

Sammenligner man med finanskrisen, var de ikke-beskæftigede ledige fra finanskrisen i højere grad end de ledige fra coronakrisen relativt langt fra arbejdsmarkedet. Andelen på førtidspension og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var således højere, mens andelen, som f.eks. var under uddannelse, var lavere.