Læs også
INFLATION
Forbrugerprisudviklingen fortsatte med at stige i september måned. Prisstigningerne kom op på 10 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Den høje inflation er drevet af udlandet. Det har været...
Kontakt
Indhold
Inflation
Stramning af finanspolitikken bekæmper ikke inflationen
Flere politikere har meldt ud, at de vil stramme finanspolitikken for at mindske inflationen. Men det er finanspolitikken ikke et særlig godt værktøj til. Vil man sænke inflationen bare 0,1 procentpoint, kræver det besparelser i det offentlige forbrug svarende til 20.500 offentligt ansatte.
Hovedkonklusioner
- Finanspolitik er ikke et godt instrument til at sænke inflationen – særligt ikke, når inflationen kommer fra udlandet.
-
Vil man sænke inflationen med blot 0,1 procentpoint ved hjælp af finanspolitik, skal den offentlige beskæftigelse sænkes med 20.500 personer.
Om analysen
Inflationen nåede i september 2022 et niveau på 10,0 procent. Det betyder, at det gennemsnitlige forbrug hos husholdningerne er 10 procent dyrere nu i forhold til september 2021. Det har ramt mange husholdninger hårdt og er derfor også et tema i den nuværende valgkamp. Senest var Lars Løkke Rasmussen ude i Børsen med sætningen: ”Det bliver vigtigt at stramme på finanspolitikken for at få inflationsbølgen til at flade ud noget før.”
Inflationen er i høj grad kommet udefra, hvilket AE tidligere har vist i en analyse. Det gør det lidt spøjst at ville bekæmpe inflationen med dansk finanspolitik, som primært virker på indenlandsk bestemt inflation.
Generelt er finanspolitik et dårligt instrument til at sænke inflationen i en åben økonomi som den danske, da der er mange led mellem finanspolitik og inflation.
For at se, hvor stor en effekt man kan få på inflationen gennem en stramning af finanspolitikken ved at sænke den offentlige beskæftigelse, laver vi et stød på den makroøkonometriske model ADAM. Mekanismen er som følger.
Når finanspolitikken strammes ved at mindske den offentlige beskæftigelse, så bliver arbejdsløsheden højere, da de tidligere offentligt beskæftigede melder sig arbejdsløse. Når arbejdsløsheden stiger, vil lønkravene blive lavere. Når lønnen er lavere end før, vil virksomhederne have færre omkostninger, og de vil derfor sætte deres priser ned. Det vil sænke inflationen.
Metode: Sådan har vi gjort
Analysen er lavet på baggrund af den makroøkonometriske model ADAM. Den største multiplikatoreffekt på økonomien kommer ved hjælp af offentlig beskæftigelse. Der er derfor ændret i den offentlige beskæftigelse, til inflationen var sænket med hhv. 0,1 og 0,2 procentpoint i forhold til grundforløbet.
Finanspolitikken kan ikke dæmpe inflationen nævneværdigt
Ser man på effekten af den finanspolitiske opstramning, så er effekten på inflationen ubetydelig. Det kræver et fald i den offentlige beskæftigelse på 20.500 personer at få inflationen ned med blot 0,1 procentpoint i det første år. Det vil samtidig mindske BNP med omkring 0,6 pct.
Det tager tid for løn- og priseffekter at slå igennem i modellen, men selv efter flere år er effekten ubetydelig. I år 4 er den steget fra 0,1 procentpoint til 0,11 procentpoint.
Ikke realistisk
Inflationen var som sagt 10,0 procent i september 2022. For at danskerne for alvor skal mærke, at inflationen er sænket, skal den ned med nogle procentpoint. Det kan ikke gøres ved hjælp af finanspolitikken. Forsøg herpå vil kræve så voldsomme besparelser i det offentlige, at det vil ændre det danske samfund markant. Det er derfor ikke realistisk.
