Kontakt
Hvad får man for en lønpulje på tre mia. kr.?
Socialdemokratiet har foreslået at øremærke en pulje til løn og arbejdsvilkår blandt offentligt ansatte faggrupper på i alt 3 mia. kr. Bruges puljen på løn bringer det en umiddelbar lønsum på ca. 6,8 mia. kr. til forhandlingsbordet mellem arbejdsmarkedets parter, når man tager højde for skatter og tilbageløb. Beløbet svarer til at hver tredje offentligt ansatte kan få en lønstigning på 2.300 kr. om måneden for fuldtidsbeskæftigelse eller hver fjerde kan få 3.100 kr. om måneden for fuldtidsbeskæftigelse.
Hovedkonklusioner
- En lønpulje på 3 mia. kr. efter skat og tilbageløb giver en umiddelbar lønsum på ca. 6,8 mia. kr. med gængse regneregler. Det er med udgangspunkt i en tilbageløbsfaktor på 56 pct., der svarer til en marginalskat over grænsen for fuldt beskæftigelsesfradrag, men under topskattegrænsen, og inkl. en tilbageløbsfaktor på 23 pct.
- Hvis der er et ønske om at give en lønstigning til hver tredje offentligt ansatte, vil det give 2.300 kr. om måneden til en fuldtidsbeskæftiget. Det svarer til ca. 245.000 fuldtidsbeskæftigede i 2023.
- Hvis der er et ønske om at give en lønstigning til hver fjerde offentligt ansatte, vil det give 3.100 kr. om måneden til en fuldtidsbeskæftiget. Det svarer til ca. 185.000 fuldtidsbeskæftigede i 2023.
- Hvis sigtelinjen er at give en lønstigning til 200.000 offentligt ansatte, så vil hver person kunne få 2.800 kr. om måneden og hvis sigtelinjen er at give en lønstigning til 300.000 offentligt ansatte, så vil hver person kunne få 1.900 kr. om måneden.
Om analysen
AE har beregnet, hvor mange offentligt ansatte, der vil kunne få del i en samlet lønpulje på 3 mia. kr. efter skat og tilbageløb, for forskellige lønbeløb. Analysens formål er at vise nogle overordnede rammer for sammenhængen mellem det gennemsnitlige lønbeløb pr. modtager, og hvor mange der kan få del i lønpuljen. Den samlede lønsum før skat og tilbageløb er på 6,8 mia. kr.
Så mange kan få del i en lønpulje på 3 mia. kr.
Hvis hver tredje offentligt ansatte skulle have del i lønpuljen, så ville hver person kunne få ca. 2.300 kr. mere om måneden ved fuldtidsbeskæftigelse. Det svarer til ca. 27.700 kr. om året. En tredjedel af de offentligt ansatte svarer til ca. 245.000 fuldtidsbeskæftigede.
Hvis det i stedet er en lønpulje, der skal fordeles til hver fjerde offentligt ansatte, så vil hver person kunne få ca. 3.100 kr. om måneden ved fuldtidsbeskæftigelse, hvilket svarer til ca. 36.900 kr. om året. En fjerdedel af de offentligt ansatte svarer til ca. 185.000 fuldtidsbeskæftigede.
Man kan også vende beregningen om og se på, hvor meget hver enkelt person kan få, hvis 200.000 personer skal have del i lønpuljen. Hver person vil i det scenarie kunne få 2.800 kr. om måneden, hvilket svarer til 34.100 kr. om året. Er der i stedet et ønske om at 300.000 personer skal have del i lønpuljen, vil hver person i gennemsnit kunne få 1.900 kr. om måneden – eller 22.700 kr. om året.
Metode
I beregningen benyttes en samlet tilbageløbsfaktor på 56 pct., hvilket svarer til marginalskatten i en gennemsnitskommune, for indkomster over grænsen for beskæftigelsesfradrag, men under topskattegrænsen, samt et tilbageløb fra øget forbrug mv. på 23 pct.
Det samlede tilbageløb inkl. skat kan både være lidt mindre eller større afhængigt af indkomstsammensætningen blandt de offentligt ansatte, der får del i lønstigningen. For lønmodtagere, der har en indkomst under grænsen for fuldt beskæftigelsesfradrag, vil tilbageløbsfaktoren være ca. 53 pct., mens den for lønmodtagere, der har en indkomst over topskattegrænsen, vil være ca. 66,5 pct.
Finansministeriet har i et udvalgssvar til beskæftigelsesudvalget d. 26. september (BEU-svar 465 2021-2022), regnet på en hypotetisk lønstigning til sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere, med en tilbageløbsfaktor på 57 pct. Havde vi alternativt benyttet den tilbageløbsfaktor havde lønstigningerne været 2,3 pct. højere. Beregningen er derfor udtryk for et mere forsigtigt skøn, end Finansministeriet regner med.
Tilbageløbsfaktoren på 23 pct. for indkomstskatter er beskrevet i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019. Tilbageløbsfaktoren kommer ved at en øget disponibel indkomst bl.a. vil blive brugt på øget forbrug, der øger statens indtægter fra moms og forbrugsafgifter.
I beregningen antager vi lønstigningen ikke påvirker reguleringsordningen.
Det umiddelbare mindreprovenu bliver på 6,8 mia. kr. ved en lønpulje på 3 mia. kr.
I beregningen tager vi udgangspunkt i, at der ifølge Finansministeriets 2030-planforløb i 2023 vil være 857.000 offentligt ansatte. Vi antager at de offentligt ansatte i gennemsnit arbejder 138 timer om måneden, hvilket svarer til fuldtidsgraden blandt offentligt ansatte i 2019. Det svarer til en forventning om at der er 740.000 offentligt ansatte i 2023 omregnet til fuldtidsbeskæftigede.
