Integrationen går den rigtige vej for stort set alle aldersgrupper

Beskæftigelsen slår hver måned nye rekorder 

Hver måned slår lønmodtagerbeskæftigelsen nye rekorder. Aldrig før har så mange lønmodtagere været i beskæftigelse som nu. Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige lønmodtagere rekordhøj. Det gælder både for personer med dansk herkomst og for ikke-vestlige indvandrere. Det fremgår af Figur 1.

Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere på 15-64 år er steget med 7 procentpoint siden 2008 svarende til 70.000 personer. Beskæftigelsen for 15-64-årige med dansk herkomst er steget med 1,5 procentpoint siden 2008. Da der samtidig er kommet lidt færre inden for netop de aldersgrupper, dækker den stigende andel i job over et fald på 72.000 personer.

I det følgende ser vi på lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for de enkelte aldersgrupper. De overordnede konklusioner er:

For personer med dansk herkomst er beskæftigelsesfrekvensen for aldersgrupperne under 40 år fortsat lavere end den hidtidige rekord i 2008, mens den for de ældre aldersgrupper over 40 år er højere end i 2008.

For de ikke-vestlige indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen højere end i 2008 for alle aldersgrupperne over 24 år.

Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i løbet af de sidste 5-6 år langsomt men sikkert kommet tættere på danskernes beskæftigelsesfrekvens. Faktisk er beskæftigelsesgabet mellem personer med dansk herkomst og ikke-vestlige indvandrere indsnævret for alle aldersgrupper – dog ikke for de 60-64-årige.

---

15-19 år 

Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-19-årige med dansk herkomst og ikke-vestlige indvandrere er højere end før coronakrisen, men beskæftigelsesfrekvensen er ikke rekordhøj for hverken danskerne eller de ikke-vestlige indvandrere mellem 15 og 19 år.

Til gengæld er forskellen i beskæftigelsen mellem de 15-19-årige ikke-vestlige indvandrere og de 15-19-årige danskere indsnævret betydeligt siden 2017. Her var beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk herkomst mere end 20 procentpoint højere end for de 15-19-årige ikke-vestlige indvandrere. I dag er forskellen nede på godt 10 procentpoint.

---

20-24 år

For de 20-24-årige er beskæftigelsen i dag også markant højere end før coronakrisen for både danskere og ikke-vestlige indvandrere. Beskæftigelsen var dog højere i 2008 for både danskere og ikke-vestlige indvandrere. Forskellen mellem beskæftigelsen for danskere og ikke-vestlige indvandrere er til gengæld indsnævret fra 28 procentpoint i slutningen af 2016 til knap 16 procentpoint i 2021. Det er den laveste forskel, der er målt i de 13 år, vi har data for.

---

25-29 år 

Beskæftigelsen for de 25-29-årige ikke-vestlige indvandrere er rekordhøj. Det er den ikke for de 25-29-årige danskere, hvor beskæftigelsesfrekvensen er 3,5 procentpoint lavere end i 2008. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for danskere og ikke-vestlige indvandrere er også i denne aldersgruppe blevet reduceret markant de sidste fem år fra næsten 28 procentpoint til 16 procentpoint.

---

30-34 år

For de 30-34-årige er beskæftigelsen for de ikke-vestlige indvandrere også rekordhøj, mens den for de 30-34-årige personer med dansk herkomst er godt 2 procentpoint lavere end den hidtidige rekord i 2008.

For de 30-34-årige er forskellen mellem danskernes beskæftigelsesfrekvens og de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens siden 2015 blevet reduceret fra næsten 28 procentpoint til godt 15 procentpoint.

---

35-39 år 

For de 35-39-årige danskere er beskæftigelsesfrekvensen ca. 1 procentpoint lavere end den hidtidige rekord i 2008. For de 35-39-årige ikke-vestlige indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen ikke målt højere og forskellen til danskernes beskæftigelsesfrekvens er faldet fra ca. 30 procentpoint til omkring 15 procentpoint.

---

40-44 år 

Beskæftigelsesfrekvensen for de 40-44-årigere danskere har i de seneste tal fra fjerde kvartal 2021 lige akkurat overhalet den hidtidige rekord fra 2008. Samtidig har beskæftigelsesfrekvensen for de 40-44-årige ikke-vestlige indvandrere aldrig været målt højere.

Forskellen mellem danskernes og de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er faldet fra 32 procentpoint til 17 procentpoint.

---

45-49 år 

Beskæftigelsesfrekvensen for de 45-49-årige er rekordhøj både for personer med dansk herkomst og ikke-vestlige indvandrere – om end den hidtidige rekord fra 2008 kun er slået med et mulehår for personer med dansk herkomst. Samtidig er beskæftigelsesgabet mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen blevet reduceret fra ca. 31 procentpoint til 23 procentpoint. Bemærk, at gabet er større for de midaldrende og ældre, end for de yngre aldersgrupper.

---

50-54 år 

Beskæftigelsesfrekvensen for de 50-54-årige er rekordhøj både for personer med dansk herkomst og ikke-vestlige indvandrere, om end beskæftigelsen blandt 50-54-årige med dansk herkomst igen kun er et lille nøk over 2008-niveauet.

Beskæftigelsesgabet mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen er blevet reduceret med godt 6 procentpoint fra ca. 37 procentpoint til ca. 29 procentpoint.

---

55-59 år 

Beskæftigelsen er rekordhøj for både danskere og ikke-vestlige indvandrere, men forskellen mellem danskernes beskæftigelsesgrad og de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesgrad er helt oppe på 33 procentpoint. Det er højt sammenlignet med de andre aldersgrupper, men lavt i en historisk sammenhæng. Således er forskellen faldet siden 2015, hvor den var helt oppe på 40 procentpoint. Det dækker over en stigning på 39.000 personer med dansk herkomst og 9.000 indvandrere med ikke-vestlig herkomst.

---

60-64 år

De 60-64-årige danskere har siden 2008 haft en kraftig fremgang i beskæftigelsen. I 2008 var beskæftigelsesgraden for de 60-64-årige på blot 39 procent. I dag er beskæftigelsesgraden på 64,2 procent.

For de ikke-vestlige indvandrere er beskæftigelsesgraden også steget, men slet ikke i samme tempo, som for danskerne. Dermed er forskellen i beskæftigelsesgraden mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere vokset over tid for de 60-64-årigere i modsætning til de andre aldersgrupper. Udviklingen i de seneste kvartaler er gået en smule imod den tendens.

---

Integrationen går den rigtige vej 

Beskæftigelsen i dansk økonomi har aldrig været højere, og den gamle rekord fra 2008 lige inden finanskrisen er slået.

Beskæftigelsen er dog anderledes sat sammen end tidligere. I dag er en lavere andel af de unge i beskæftigelse sammenlignet med 2008, mens der omvendt er markant flere ældre i beskæftigelse sammenlignet med samme år. Det kan der være flere forklaringer på.

For det første så vi umiddelbart efter finanskrisen en øget uddannelsestilbøjelighed hos de unge. Mange trak sig ud af arbejdsstyrken og begyndte på en uddannelse. Uddannelsestilbøjeligheden er ikke blevet ved med at stige, men den er højere end den var inden finanskrisen. Samtidig har de unge især orienteret sig mod de videregående uddannelser, og i mindre grad mod de erhvervsfaglige uddannelser - hvilket også kan have betydning for de unges beskæftigelse. Når man tager en erhvervsfaglig uddannelse og skal i lære medregnes man i beskæftigelsen, og når man er færdig, får man hurtigt et job. Men hvis de unge i højere grad søger mod de længerevarende videregående uddannelser, ikke har arbejde ved siden af studierne og kommer senere ud på arbejdsmarkedet, er det med til at trække beskæftigelsen for de unge ned.

For det andet har politikerne i mange år haft fokus på, at de ældre skal blive på arbejdsmarkedet og har hævet tilbagetrækningsalderen. Det bemærkes dog, at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige var stigende før efterlønsalderen blev hævet i 2014. Samtidig har de unge som nævnt ikke i lige så stort omfang været på arbejdsmarkedet som tidligere, og derfor har der været relativt god plads til, at de ældre i højere grad kunne blive på arbejdsmarkedet. Nogle ældre har dog svært ved at finde arbejde. Blandt de arbejdsløse 60-64-årige er fire ud af ti således langtidsledige, og af de 60-64-årige, som mistede deres arbejde i første bølge af coronakrisen, er det kun cirka halvdelen, som er kommet i arbejde.

For det tredje er det tegn på, at man i beskæftigelsespolitikken og aktiveringsindsatsen er blevet bedre til at møde ikke-vestlige indvandrere som jobparate og få dem ud i nogle gode aktiveringsforløb ude på virksomhederne. Det er vigtigt, at man stiller forventninger til de ikke-vestlige indvandrere, og de ikke ender nederst i bunken hos sagsbehandlerne. Ikke-vestlige indvandrere skal hurtigt i aktivering – gerne ude på en virksomhed fulgt op af danskundervisning og opkvalificering, som er relevant for arbejdsmarkedet.

Nogle kommuner arbejder også med særlige teams med speciale i at få indvandrere i arbejde. Medarbejderne i disse teams kan hjælpe indvandrerne med de udfordringer de måske har ved siden af arbejdsløshed. Udfordringer som for eksempel krigstraumer eller ikke-vestlige kvinder, som er udsat for social kontrol. På den måde kan vi sandsynligvis få endnu flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

Samlet set må man også sige, at vi de sidste fem-seks år har haft held til at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Det skyldes ikke mindst, at perioden 2016-2019 samt 2021 har været rigtig gode år for dansk økonomi med masser af nye arbejdspladser og rift om arbejdskraften. Det har givet bedre muligheder for at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Heldigvis har coronakrisen ikke ødelagt de gode takter, vi så inden coronakrisen.

Det er endnu et åbent spørgsmål, hvad Ruslands invasion af Ukraine vil betyde for konjunktursituationen i Danmark og efterspørgslen efter de ikke-vestlige indvandreres arbejdskraft. Erfaringerne fra finanskrisen og coronakrisen viser, at den slags udsving har en tendens til at sænke beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere mere end for personer af dansk herkomst – men at den økonomiske politik også gør forskel og kan afbøde virkningen af internationale omslag. Krigen i Ukraine vil næppe føre til et langvarigt efterspørgselsfald i Danmark, men hvis det sker, så kan den få varig betydning for integrationen.