Kontakt
Økonomiske effekter af uddannelsesløft på socialområdet
Hvis andelen af socialpædagoger på de socialpædagogiske tilbud skal løftes med 10 procentpoint frem mod 2030, skal der uddannes 6.350 flere socialpædagoger i de kommende år. Det vil øge beskæftigelsen med ca. 500 personer på sigt, da uddannelse har en tendens til at forbedre folks tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig øges BNP med ca. 750 mio. kr., og de offentlige finanser forbedres med 90 mio. kr. På kort sigt vil et sådant tiltag dog sænke beskæftigelsen og BNP og forværre de offentlige finanser.
Hovedkonklusioner
- I analysen regner vi på, hvad der sker hvis 6.350 ufaglærte får en uddannelse som socialpædagog. Det vil øge andelen af socialpædagoger på de socialpædagogiske tilbud med 10 procentpoint.
-
Det vil øge beskæftigelsen med ca. 500 i 2038-2065, forudsat at effekten på de uddannedes beskæftigelsesfrekvens svarer til den effekt af en mellemlang videregående uddannelse, som Finansministeriet lægger til grund i langsigtede fremskrivninger. Under generelle antagelser vil BNP stige med ca. 750 mio. kr. i 2038-2065. På kort sigt – i de år, hvor uddannelsen står på – vil beskæftigelsen og BNP falde.
-
Tiltaget forbedrer de offentlige finanser med ca. 90 mio. kr. i 2038-2065 og har alt i alt en positiv virkning på den finanspolitiske holdbarhed. Frem mod 2027 forringer tiltaget dog de offentlige finanser. For at forslaget kan gennemføres, skal der afsættes gennemsnitligt 140 mio. kr. på finansloven i årene frem til 2027.
Analysen er lavet i samarbejde med Socialpædagogerne
Kvaliteten af den sociale indsats kan hæves ved at løfte uddannelsesniveauet blandt de ansatte på området. Et uddannelsesløft kan samtidig øge arbejdsudbuddet og velstanden og forbedre de offentlige finanser.
I denne analyse regner vi på konsekvenserne for arbejdsudbuddet, velstanden og de offentlige finanser, hvis vi kan løfte andelen af socialpædagoger på de socialpædagogiske tilbud med 10 procentpoint frem mod 2030. Det betyder, at uddannelsesmønsteret skal ændres på en måde, hvor der uddannes yderligere 6.350 socialpædagoger frem mod 2030. Det har AE og Socialpædagogerne tidligere vist 1 .
Effekter på arbejdsudbud og BNP
Den ubalance, antager vi her, kan løses med en uddannelsespolitik, der i seks år giver 1.000 ufaglærte på det sociale område en uddannelse som socialpædagog via meritpædagoguddannelsen. Det er en ”genvej” til at blive socialpædagog, hvor man får merit for at have arbejdet på området. De sidste 350 af de 6.350 socialpædagoger, antager vi, er personer med en ungdomsuddannelse, der bliver løftet via den ordinære socialpædagoguddannelse. Uddannelsestiltaget løber fra 2022 til 2030 og deltagerne er i gennemsnit 30 år, når de starter på uddannelsen.
Når man får en kompetencegivende uddannelse, stiger ens tilknytning til arbejdsmarkedet. I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, indregner ministeriet derfor, at beskæftigelsen stiger i takt med uddannelsen. Konkret regner Finansministeriet med, at når en ufaglært får en mellemlang videregående uddannelse (MVU), så stiger hendes/hans beskæftigelsesfrekvens med en tredjedel af den umiddelbare forskel mellem ufaglærtes og MVU’ers beskæftigelsesfrekvens. Det har vi også lagt til grund her.
Vi antager i beregningerne, at de medarbejdere, der sendes på opkvalificering, bliver afløst af jobrotationsvikarer under uddannelsens første år. Det er ledige, der bliver ansat i en midlertidig stilling under jobrotationsordningen for at få bedre kontakt til arbejdsmarkedet. 2
Det tiltag, vi ser på, har således to afledte effekter på beskæftigelsen: Dels en effekt på deltagerne i uddannelsesløftet, som kommer til at stå bedre på arbejdsmarkedet. Og dels en effekt på jobrotationsvikarerne, som får foden inden for på arbejdsmarkedet. På kort sigt vil tiltaget dog reducere arbejdsudbuddet (i fuldtidspersoner), fordi ansatte ufaglærte kun erstattes af jobrotationsvikarer på uddannelsens første år, men ikke på andet og tredje år. Her vil de være studerende halvdelen af tiden. Beregningerne er nærmere uddybet i boksen sidst i analysen.
I Figur 1 har vi vist beskæftigelseseffekten både med og uden virkningen af jobrotationsordningen.
Hvis vi kun ser på uddannelsens effekt på deltagerne, som der som sagt findes knæsatte regneregler for, så vil tiltaget reducere beskæftigelsen med ca. 900 fuldtidspersoner i fire år (2024-2027). Men fra 2030 går arbejdsudbudseffekten i plus. I 2038-2065 øges beskæftigelsen med ca. 530 fultidspersoner om året, hvorefter effekten aftager i takt med at de uddannede går på pension.
Hvis vi indregner virkningen af jobrotationsordningen, bliver beskæftigelsesfaldet i de første år reduceret, og i 2030-2036 ses også en effekt. Vi har indregnet virkningen af jobrotationsordningen på baggrund af en ny evaluering af ordningen, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udført. 3 Her findes en to-årig beskæftigelseseffekt på 4,9 procent, som vi har antaget klinger ud over ti år. Dermed er den langsigtede effekt af tiltaget uændret.
Bemærk, at vi ikke har indregnet en fastholdelseseffekt på jobrotationsvikarerne.
Tiltaget øger BNP både på grund af det højere arbejdsudbud, og fordi de uddannede får løftet deres produktivitet.
Hvis vi indregner jobrotationsordningens effekt på vikarernes tilknytning til arbejdsmarkedet, vil BNP stige fra 2029 og frem. I årene 2023-2028, har tiltaget en negativ BNP-effekt (på i gennemsnit 360 mio. kr. årligt), mens effekten i 2038-2065 er på ca. 750 mio. kr. årligt. Det fremgår af Figur 2. Igen er antagelserne bag beregningen uddybet i boksen sidst i analysen.
Effekter på de offentlige finanser
Tiltaget påvirker de offentlige finanser ad en række forskellige kanaler – både mekaniske effekter og afledte effekter. De mekaniske effekter dækker bl.a. over de direkte udgifter til undervisning, kommunernes forøgede lønudgifter til de færdiguddannede, samt de forøgede lønudgifter, når både eleverne og jobrotationsvikarerne skal have løn under uddannelsens første år. De er uddybet i bilag 1. De afledte effekter dækker over, at beskæftigelsen stiger efter uddannelsen/jobrotationsforløbet. Når beskæftigelsen stiger, får staten således både højere skatteindtægter og lavere udgifter til dagpenge.
De mekaniske effekter udgør 155-210 mio. kr. i 2022-2027. Fra 2030 og frem falder de direkte udgifter til et niveau på ca. 90 mio. kr., som skyldes, at de færdiguddannede socialpædagoger skal have en højere løn end før.
Den højere løn hænger sammen med, at uddannelsen øger de ansattes produktivitet. Bemærk, at vi antager, at den højere produktivitet ikke får kommunerne til at ansætte færre på området – lønstigningen er direkte afspejlet i de offentlige udgifter. I beregningerne lægger vi med andre ord op til, at kommunerne bliver kompenseret for de ekstra lønudgifter. Det betyder, at tiltaget her vil forbedre kvaliteten i den sociale indsats. Vi har ikke indregnet, at en højere kvalitet i sociale indsatser kan have positive effekter på de offentlige finanser, fordi modtagerne af sociale indsatser bliver mere selvhjulpne og – f.eks. for børn og unge – på sigt kan komme tættere på arbejdsmarkedet.
De mekaniske effekter forringer den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) med 24 mio. kr., jf. Tabel 3. Det kan ses som et mål for den gennemsnitlige årlige saldoeffekt i al fremtid.
Hvis vi indregner de dynamiske effekter af uddannelsen, bliver udgifter vendt til et overskud fra 2035 og frem. I 2039-2065 forbedres saldoen med ca. 90 mio. kr. Alt i alt forbedrer de dynamiske effekter af uddannelsen den finanspolitiske holdbarhed med 29 mio. kr. Tiltaget styrker altså de offentlige finanser.
Hvis vi ydermere indregner de dynamiske effekter på jobrotationsvikarernes beskæftigelse, så forbedres de offentlige finanser yderligere i årene frem mod 2037. De dynamiske effekter på jobrotationsvikarerne forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 3 mio. kr. Vi har som sagt ikke indregnet en fastholdelseseffekt på jobrotationsvikarerne.
Det kan tænkes, at nogle af arbejdsgiverne vil foretrække en ordning, hvor de eleverne får SVU på uddannelsens første år, og deres plads ikke besættes af en jobrotationsvikar. I så fald bliver effekten på de offentlige finanser omtrent de samme som ovenfor i den beregning, hvor vi ser bort fra effekten på jobrotationsvikarerne.
Bilagstabel
- 1Jf. Tabel 2 i analysen, ”Ubalancer på arbejdsmarkedet for socialpædagoger i 2030”, https://www.ae.dk/analyse/2021-08-ubalancer-paa-arbejdsmarkedet-for-socialpaedagoger-i-2030
- 2Det første uddannelsesår på meritpædagoguddannelsen varer 10 måneder, mens jobrotationsordningen højst kan vare 9 måneder. For at løftet skal kunne lade sig gøre, skal man altså udvide jobrotationsordningen med 1 måned.
- 3STAR (2021): ‘Jobrotationsvikarers Beskæftigelse. En kvantitativ analyse af hvorvidt jobrotationsvikariater fører til øget beskæftigelse’, https://star.dk/media/18162/effektanalyse-af-jobrotationsordningen.pdf