Kontakt

Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

At give unge en uddannelse er en guldrandet investering. Erhvervsuddannelserne som fx uddannelser til frisør, mekaniker, tømrer og SOSU betaler sig hurtigst tilbage, idet uddannelsen allerede er betalt tilbage før uddannelsen er i hus og begynder at give overskud til samfundet.

Samtlige uddannelser har et positivt nettobidrag til de offentlige finanser, når man sammenligner med, hvis den samme person, var forblevet ufaglært.

Hver gang en person tager en faglært uddannelse, så forbedres de offentlige finanser med 2,7 mio. kr. set over livet. Det betyder, at strømmen af skatteindbetalinger fratrukket udgifter til overførsler og uddannelse over livet er cirka 2,7 mio. kr. større for en gennemsnitlig faglært set i forhold til en sammenlignelig ufaglært.

I regnestykket er der taget højde for baggrundsfaktorer såsom køn, herkomst, uddannelsesbaggrund hos forældrene etc. Gevinsten målt på de offentlige finanser ligger på knap 4 mio. kr. for en kort videregående uddannelse, mens den er på 5 mio. kr. på en mellemlang videregående og 9,5 mio. kr. for en lang videregående uddannelse.

For erhvervsuddannelserne som gennemsnit og for alle erhvervsuddannelser undtagen fotografer mm. er uddannelsen allerede en gevinst inden den er i hus.

Det at have en praktikplads i en virksomhed giver en arbejdsmarkedstilknytning og en indkomst, som man i disse år har svært ved at opretholde som ung ufaglært.

For de videregående uddannelser er tilbagebetalingstiden noget længere end for erhvervsuddannelserne, og variationen er stor inden for hoveduddannelsesgrupperne.  Selvom variationen er stor, så er faktum dog, at ingen af de videregående uddannelser betaler sig lige så hurtigt tilbage som erhvervsuddannelserne.

Skolepraktik gør ikke erhvervsuddannelserne til en dårlig forretning
Når en elev skal i skolepraktik har samfundet udgifter i form af taxameterudgifter og samtidig går samfundet glip af skatteindbetalinger, som eleven havde haft, hvis vedkommende var i virksomhedspraktik og betalte skat af lærlingelønnen.

En gennemsnitlig erhvervsuddannelse taget vha. virksomhedspraktik giver 2,7 mio. kr. i gevinst på de offentlige finanser, og betaler sig tilbage allerede under uddannelsen, mens en erhvervsuddannelse med 6 måneders skolepraktik giver 64.000 kr. mindre kr. i afkast og betaler sig tilbage en måned efter endt uddannelse.

Et års skolepraktik giver et afkast, der er 128.000 kr. lavere end normalt, mens tilbagebetalingstiden nu er 11 måneder efter endt uddannelse. En hel uddannelse taget i skolepraktik giver et afkast, der er 281.000 kr. lavere end ellers – svarende til 11 procent - og vil betale sig tilbage 2 år og 9 måneder efter endt uddannelse.

Omtalt af Jyllands-Posten d. 20. juli 2015