Kontakt

Formueulighed

Lempet arveafgift vil øge milliardærarvingers bid af kagen uden at gavne arbejdsudbuddet

En lempet afgift på generationsskifter i erhvervsvirksomheder er en skattelempelse målrettet nogle af de allerrigeste danskere, der ikke hjælper regeringen på vej mod sit mål om at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer.

Regeringen har fået den dårlige idé at lempe bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Det er en skattelempelse målrettet de allerrigeste i vores samfund.

Koncentrationen af formuer i toppen af det danske samfund er i forvejen enorm, viser en analyse vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for nylig udgav.

Den mest velhavende procent af danskerne ejer 25,5 procent af den samlede nettoformue, der består af reale aktiver som erhvervsvirksomhed, bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.

De resterende 99 procent af danskerne må deles om resten af kagen.

Regeringens vej er den forkerte vej at gå. Vi har behov for finansiering til velfærden, klimaet og forsvaret. I forvejen har regeringen planlagt at lempe skatter for knap 11 milliarder kroner (knap 7 milliarder kroner efter tilbageløb og adfærd), men arveafgiften bør den ikke pille ved.

Regeringen har fået den dårlige idé at lempe bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Det er en skattelempelse målrettet de allerrigeste i vores samfund.
Direktør Lars Andersen

Skat på arv og gaver er fornuftigt, da det i modsætning til skat på arbejde ikke er forbundet med negative effekter på arbejdsudbuddet. Arveafgiften er ikke forvridende.

Når skatter er ”forvridende”, betyder det, at man ofte får lidt mindre af det, man opkræver skat af. Altså at højere skat på arbejde mindsker viljen til at arbejde det samme antal timer.

Da skat på arv og gaver generelt ikke er forbundet med den negative effekt, er det altså økonomisk sund fornuft at bevare bo- og gaveafgiften. Faktisk ved vi, at skat på arv kan løfte arbejdsudbuddet blandt arvinger.

Det er  økonomisk sund fornuft at bevare bo- og gaveafgiften. Faktisk ved vi, at skat på arv kan løfte arbejdsudbuddet blandt arvinger.
Direktør Lars Andersen

Derudover er formuer som nævnt meget ulige fordelt, hvilket naturligvis hænger sammen med fordelingen af arv og gaver. Betydningen af at blive født ind i den ”rigtige” eller ”forkerte” familie for ens plads i samfundet kan derfor mindskes ved at beskatte arv. Man kan så bruge midlerne til at investere i børn og unge eller sætte indkomstskatten ned. 

Særligt ejerandele i unoterede aktier, som blandt andet dækker over familieejede virksomheder, er voldsomt skævt fordelt. En analyse fra sidste år viser, at den mest velhavende procent af danskerne besidder over 80 procent af den samlede formue i unoterede aktier. Der findes ikke andre formuekomponenter, der er tilnærmelsesvist så ujævnt fordelt.

Når unoterede aktier overdrages – for eksempel ved et generationsskifte - sker det næsten udelukkende blandt de allerrigeste i samfundet.

Lige netop disse overdragelser af formuer på milliardbeløb er dér, hvor regeringen altså påtænker at lempe bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 procent – og tilmed indføre mere favorable beregningsmodeller for virksomhedens værdiansættelse.

Når unoterede aktier overdrages – for eksempel ved et generationsskifte - sker det næsten udelukkende blandt de allerrigeste i samfundet
Direktør Lars Andersen

Den målrettede skattelempelse til de rigeste koster en milliard kroner og gavner hverken arbejdsudbuddet eller produktiviteten.

Det er nødvendigt at opkræve skatter for at finansiere den brede offentlige velfærd, som der er stor opbakning til blandt danskerne. I de kommende år skal der investeres i velfærden, for det er tiltrængt efter en årrække med smalhals. Spørgsmålet er, hvordan vi opkræver skatter bedst muligt.

Svaret bør være at gøre det på en måde, der gør mindst muligt skade. Vi kommer ikke uden om skat på arbejdsindkomst, men fra et økonomisk perspektiv giver det bedre samfundsøkonomisk mening at opkræve skat på arv og gaver.

I modsætning til skat på arbejde er det nemlig ikke forbundet med negative effekter på arbejdsudbuddet. Samtidig undgår vi at skubbe yderligere til den enorme økonomiske ulighed.

Den målrettede skattelempelse til de rigeste koster en milliard kroner og gavner hverken arbejdsudbuddet eller produktiviteten
Direktør Lars Andersen

Læs også

none
Skat

Et studie fra Norge viser, at arvinger, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven, vil arbejde mindre som følge af at have modtaget arven. Det er blandt arvinger, der modtager de største...