Kontakt

Ubalancer på arbejdsmarkedet

Mangel på faglærte kan øge uligheden

Danmark kommer til at mangle faglærte, mens ufaglærte kommer i overskud. Løses ubalancerne ikke, vil det medføre lønpres og højere ledighed for ufaglærte.

Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Det viser en fremskrivning, vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd netop har offentliggjort.

Samtidig vil der være overskud af ufaglært arbejdskraft. Løses ubalancerne ikke, vil det medføre et nedadgående lønpres og højere ledighed for ufaglærte.

Læs også

none
Ubalancer på arbejdsmarkedet

En fremskrivning af ubalancer på arbejdsmarkedet viser, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Samtidig vil der være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 59.000 personer og et...

Frem mod 2030 vil den faglærte arbejdsstyrke falde markant. Det skyldes, at mange faglærte forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension de kommende år, mens der langt fra er nok unge, der vælger en erhvervsuddannelse.

Det vil betyde, at der i 2030 vil være store ubalancer på arbejdsmarkedet: Arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning vil ganske enkelt ikke opfylde virksomhedernes efterspørgsel.

Formår vi ikke at løse ubalancerne gennem uddannelse og opkvalificering, vil det ikke bare være dyrt for virksomheder og samfundsøkonomi – det vil også øge uligheden
Chefanalytiker Emilie Agner Damm

Formår vi ikke at løse ubalancerne gennem uddannelse og opkvalificering, vil det ikke bare være dyrt for virksomheder og samfundsøkonomi – det vil også øge uligheden, fordi ufaglærte vil opleve et pres på deres løn og højere ledighed.

At vi kommer til at mangle faglærte, er ikke nyt. Vi har vidst det længe, og der har fra politisk side været fokus på det. Men tiden er gået, uden at problemet er blevet løst. Faktisk er manglen på faglærte kun vokset.

Derfor bør det være en topprioritet for arbejdsmarkedets parter og regeringen at sikre flere faglærte.

Det handler dels om opkvalificering af voksne ufaglærte, og dels om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

Under coronakrisen har vi set flere gode tiltag, som forbedrer mulighederne for at efteruddanne sig og skaber flere praktikpladser, men vi er slet ikke i mål.