Kontakt

Fordeling & Levevilkår

Sprækkerne i det danske samfund vokser sig stadig større

Uligheden i Danmark stiger. Det har potentiale til at skabe kløfter og store afstande i samfundet. I denne temapublikation tager AE temperaturen på fordeling og levevilkår i Danmark.

I et internationalt perspektiv er Danmark et lige land. Vi har gratis eller stærkt subsidieret uddannelse, sundhed og børnepasning. Den danske arbejdsmarkedsmodel opnår resultater for lønmodtagere i top og bund. Vi er gode til at skabe jobs, der giver mere velstand for den enkelte og samfundet. Og vores progressive skattesystem gør, at det er de bredeste skuldre, der løfter tungest.

Men det går den forkerte vej. Uligheden i Danmark stiger.

I en lang årrække har vi set, at de rige er stukket af fra ikke blot de fattige, men også resten af befolkningen, når det kommer til indkomstniveauet. Tendensen har taget yderligere fart siden finanskrisen. I denne temapublikation viser vi, at udviklingen fortsætter.

I 2019 steg de 10 procent rigestes indkomster med 5,4 procent sammenlignet med året før. Til sammenligning steg de 40 procent fattigste indkomster kun med 1,6 procent. Så selvom de 40 procent med de lavest indkomster igen er begyndt at få del i den velstandsfremgang, vi har, er deres bid af kagen beskeden.

Stigende ulighed har potentiale til at skabe kløfter i et samfund. I Danmark har vi et folkestyre, hvor vi taler sammen. Vi formår at finde brede løsninger på svære udfordringer. Det være sig klima, demografi eller globalisering. De udfordringer kræver, at vi løfter i flok.

Det nytter ikke noget, hvis sammenhængskraften halter. Med mistillid til systemet og til vores medborgere ender vi i en debat, der ikke finder løsninger, men optrapper konflikter. Selvom Danmark er et lille land, kan afstandene blive store. De økonomiske forudsætninger kan blive for forskellige, og det kan skabe afmagt og frustration.

Vi skal prise os lykkelige over, at vi er et lige land. Men vi skal holde øje med uligheden og handle på den. Kun med det i baghovedet kan man føre den rette politik.

Derfor laver vi i AE årligt denne publikation, Fordeling & Levevilkår.

Temapublikationens hovedkonklusioner

  • De 10 pct. rigeste har øget deres indkomst efter skat og inflation med 25 pct. siden 2010. I 2019 alene voksede indkomsten i det øverste lag med 5,4 pct. – langt mere end indkomststigningen for den typiske dansker som lå på 1,5 pct.
  • Den gennemsnitlige indkomst i de rigeste kommuner i landet er over dobbelt så stor som i de fattigste kommuner. Forskellen mellem rig og fattig kommune er kun vokset i løbet af det seneste årti.
  • Indkomstvæksten i de øvre lag er særligt trukket af udviklingen i indkomsten blandt den rigeste procent. Indkomststigningen i denne gruppe på i alt 48 pct. efter skat og inflation siden 2010 bunder i særlig grad i voksende formueindkomster, der udgør over halvdelen af indkomstfremgangen.
  • Umiddelbart før coronakrisen ramte, var der i Danmark omkring 248.000 personer, der levede under fattigdomsgrænsen. Heraf var 59.700 af dem børn.
  • Det er andet år i træk, at antallet af relativt fattige personer i Danmark falder, om end fra et historisk højt niveau. Der er således fortsat ca. 48.000 flere under fattigdomsgrænsen i dag end for fire år siden.
  • Det faldende antal personer under fattigdomsgrænsen dækker dog over en modsatrettet udvikling: Den vedvarende fattigdom, der måles som tre år i træk under fattigdomsgrænsen, er stigende. Det er en forsinket konsekvens af den stigning i étårsfattige, vi så i 2016-2017.
  • Coronaledighed har ramt hårdest i bunden. Den femtedel med de laveste lønninger havde tre gange så høj risiko som den mest vellønnede femtedel for at blive ledig under ledighedsbølgen i foråret 2020.
  • De ufaglærte arbejdere rammes i særlig høj grad af ledighed. Det er ikke første gang, vi ser dette, da finanskrisen også ramte socialt skævt. Faktisk var mere end hver tredje af de coronaledige også ledig under finanskrisen.
  • At miste jobbet under lavkonjunktur trækker lange spor ind i ens fremtidige indkomst og beskæftigelseschancer. Selv ti år efter finanskrisen lider dem, der blev ramt af ledighed, fordi arbejdspladsen lukkede, et indkomsttab sammenlignet med dem, hvis arbejdsplads forblev.

Bl.a. omtalt af Mandag Morgen den 1. februar 2021