Kontakt

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Fra ufaglært til faglært forbedrer de offentlige finanser

Der er store samfundsøkonomiske gevinster af at uddanne ufaglærte unge til faglært niveau. De langsigtede effekter på BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser ved at uddanne 2.000 ekstra ufaglærte til faglært niveau er større, end hvis man afskaffer topskatten eller registreringsafgiften.

I Danmark finansierer det offentlige mange opgaver. Børnepasning, uddannelse, sundhedsvæsen, infrastruktur og meget mere. Samtidig er vi i Danmark et af de rigeste lande i verden. Det skyldes i høj grad, at det offentlige tilvejebringer skattefinansierede investeringer. Skattekroner investeret i fx sundhed og uddannelse er således med til at sikre en god og produktiv arbejdsstyrke.

De offentlige udgifter til bl.a. uddannelse bliver ikke imidlertid ikke tillagt en retvisende værdi i ministeriernes regnemaskiner. Det gør, at vi systematisk undervurderer værdien af at investere i uddannelse, hvilket trækker i retning af, at vi investerer for lidt i uddannelse. I forbindelse med finanslovsforhandlinger vil det derfor altid være billigere for politikerne at bruge penge på skattelettelser frem for at bruge dem på uddannelse.

Spørger man direkte i Finansministeriet, hvad effekterne af et højere uddannelsesniveau er, så anerkender man, at det er en god samfundsøkonomisk investering. Men de bagvedliggende regneregler, ministeriet bruger, siger dog samtidig, at effekterne af at løfte de unge, der i dag ikke har en uddannelse, til faglært niveau er begrænsede. Enten er effekterne små, eller de medregnes ikke.

Beregningerne i denne publikation viser, at det bedre kan betale sig at uddanne flere ufaglærte unge end at lette en række afgifter eller give skattelettelser. Faktisk er de langsigtede effekter på BNP og arbejdsudbud større, end hvis man afskaffer topskatten eller registreringsafgiften

Finansministeriet regner i dag med såkaldte dynamiske effekter på skatteområdet. Det betyder, at når man giver skattelettelser eller nedsætter afgiften på fx chokolade eller biler, så regner man med, at folk vil ændre adfærd og arbejde mere. Dermed kommer der positive effekter for dansk økonomi og for statskassen, fordi det kan måles på arbejdsudbuddet, produktiviteten og vores samlede velstand. Dynamiske effekter regner man imidlertid ikke med – eller kun i meget beskedent omfang – når det drejer sig om penge brugt på offentligt forbrug.

Finansministeriet har flere gange sagt, at man gerne vil regne med dynamiske effekter af offentlige udgifter, hvis man bliver præsenteret for evidens. I denne publikation har vi derfor regnet på, hvad effekten er, når unge uden uddannelse får en faglært uddannelse. På den baggrund viser vi, hvad de konkrete effekter på den offentlige saldo, BNP og arbejdsudbud vil være, hvis 2.000 ufaglærte 30-årige blev opkvalificeret til faglært niveau. Vi regner altså for første gang konkrete dynamiske effekter af at uddanne ufaglærte unge til faglært niveau.

Beregningerne i denne publikation, som bygger på omfattende registeranalyser, viser, at det bedre kan betale sig at uddanne flere ufaglærte unge end at lette en række afgifter eller give skattelettelser. Faktisk er de langsigtede effekter på BNP og arbejdsudbud større, end hvis man afskaffer topskatten eller registreringsafgiften, om end effekterne af uddannelse kommer noget langsommere. Og til forskel fra skattelettelserne vil en investering i et uddannelsesløft til ufaglærte unge samtidig reducere uligheden, da det især kommer personer med lavere indkomster og ringere arbejdsmarkedstilknytning til gode.

Hensigten med publikationen er ikke, at der skal laves en ny regnemodel. Hensigten er, at regnemodellerne i lige så høj grad skal medtage effekterne af uddannelse som ændringer af lavere skatter og afgifter, så vi ikke fortsætter med systematisk at undervurdere værdien af at investere i uddannelse

Dynamiske effekter af offentlige udgifter har været til debat gennem nogle år. AE offentliggjorde i 2017 en publikation om dynamiske effekter af børnepasning, uddannelse og infrastruktur. I publikationen fra 2017 foretog vi indledende beregninger af, hvad effekterne af uddannelse til ufaglærte er. Vi præsenterede et større litteraturstudie af dynamiske effekter og konkrete modelberegninger og estimationer af dynamiske effekter af infrastruktur.

I denne publikation dykker vi mere specifikt ned i uddannelsesområdet og præsenterer et bud på en ny regneregel til, hvordan man kan beregne dynamiske effekter af at løfte ufaglærte 30-årige til faglært niveau. Vi håber, at Finansministeriet fremover vil bruge resultaterne i deres modeller, når de vurderer effekterne af uddannelse. Hensigten med publikationen er ikke, at der skal laves en ny regnemodel. Hensigten er, at regnemodellerne i lige så høj grad skal medtage effekterne af uddannelse som ændringer af lavere skatter og afgifter, så vi ikke fortsætter med systematisk at undervurdere værdien af at investere i uddannelse.

Omtalt af TV2 News d. 8. august 2019.