Kontakt

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Den flyvende humlebi

Danmark er et af de rigeste samfund i verden. Og et af de samfund, hvor det er bedst at være menneske og virksomhed. Den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel er en stor del af forklaringen. Frem for at svække modellen, skal vi investere i den, hvis vi fortsat vil have et rigt, trygt, lige og konkurrencedygtigt samfund.

Hvordan humlebien – med sine små vinger og sin tykke krop – er i stand til at flyve, har i mange år været et mysterium for fysikken og matematikken. Det har nu ikke holdt humlebien tilbage. Den er fløjet ufortrødent derudaf. I 2005 beviste den amerikanske bioingeniør Michael D. Dickinson, hvad humlebien havde vidst længe: Den kan flyve – og det har en helt logisk, fysisk forklaring.

Hvad humlebien har været for fysikken og matematikken, har den skandinaviske samfundsmodel været for mainstream økonomisk teori. Et samfund med høje skatter, høj understøttelse til arbejdsløse og en stor offentlig sektor burde ikke være særlig konkurrencedygtigt. Høje skatter burde mindske incitamentet til at arbejde. Høj understøttelse burde mindske arbejdsløses motivation for at tage et job. Og en stor offentlig sektor, som ikke er lige så hårdt udsat for konkurrence som virksomheder på det private arbejdsmarked, burde være en klods om benet på en effektiv økonomi. Ikke desto mindre har den skandinaviske samfundsmodel vist sig at være yderst konkurrencedygtig i den internationale økonomi – og samtidig en model, der sikrer sine borgere en høj grad af tryghed og relativt mere lige chancer i livet.

Danmark er – sammenlignet med mange andre lande – et godt land at leve og arbejde i. Det er et land, hvor man ikke må flytte fra hus og hjem, fordi man mister sit job. Et land, hvor man har en chance for at forfølge sine drømme, selvom man ikke er født på den grønne gren

Danmark er blandt de allerrigeste lande i verden – og et land, der scorer højt på diverse ranglister. Vi er ifølge Verdensbankens Doing Business-indeks det tredje bedste land at drive virksomhed i.Vi har en konkurrenceevne, der ifølge World Economic Forum er den 10. bedste ud af 140 lande i verden. Vi ligger nr. 4 blandt verdens lande på The Social Progress Index, der kombinerer indikatorer af menneskers basale behov, grundlag for trivsel og muligheder for bl.a. rettigheder og uddannelse. Og vi har gennem mange år – sammen med de øvrige nordiske lande – ligget helt i toppen på The World Happiness Report, som ud fra en række variable måler lykken i verdens lande. I den seneste rapport fra 2019 ligger vi nr. 2 på lykkebarometeret, kun overgået af Finland.

Danmark er – sammenlignet med mange andre lande – et godt land at leve og arbejde i. Det er et land, hvor man ikke må flytte fra hus og hjem, fordi man mister sit job. Et land, hvor man har en chance for at forfølge sine drømme, selvom man ikke er født på den grønne gren. Og et land, der i overensstemmelse med verdensmålene grundlæggende er indrettet på, at ingen efterlades på perronen. Vi er et af de lande, hvor flest er i arbejde, og hvor færrest er arbejdsløse i længere tid. Og endelig er vi et land med en lav grad af fattigdom, hvor progressive skatter og en udbygget velfærdsstat er indrettet til at sikre et godt og trygt liv for hele befolkningen – også dem, der er vokset op i et hjem i grå beton, hvor bankbogen ofte går i minus sidst på måneden.

Humlebien Danmark flyver altså. Trods høje skatter, høje arbejdsløshedspenge og en stor offentlig sektor er vi – sammen med vores nordiske naboer – blandt de lande, der klarer sig bedst på såvel økonomiske og erhvervsmæssige indikatorer som diverse sociale og velfærdsmæssige parametre.

Selvom det grundlæggende går godt i Danmark, er vi naturligvis ikke et land uden udfordringer. Der er kommet større huller i sikkerhedsnettet på arbejdsmarkedet; vi sparer milliardbeløb på dét, vi skal leve af i fremtiden, nemlig uddannelse; vi ser et skattesystem, der bevæger sig i retning af mindre progressivitet, og en velfærdsstat, der er presset af besparelser og flere servicekrævende borgere

Et eller andet må vi have gjort rigtigt i den måde, vi har indrettet vores samfund og arbejdsmarked på i Danmark og de nordiske lande. I denne publikation dykker vi ned i de vigtigste grundsten i den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel. Vi ser på, hvad det er for nogle elementer, der spiller en rolle for den danske succes – og hvad vi som land skal sørge for at holde fast i og investere i.

Selvom det grundlæggende går godt i Danmark, er vi naturligvis ikke et land uden udfordringer. Selv hvad angår nogle af de mest grundlæggende elementer i den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel, ser vi i disse år sprækker i fundamentet. Der er kommet større huller i sikkerhedsnettet på arbejdsmarkedet; vi sparer milliardbeløb på dét, vi skal leve af i fremtiden, nemlig uddannelse; vi ser et skattesystem, der bevæger sig i retning af mindre progressivitet, og en velfærdsstat, der er presset af besparelser og flere servicekrævende borgere. Nogle af konsekvenserne er vi så småt begyndt at se i form af tendenser til mindre fleksibilitet på arbejdsmarkedet; en tilstrømning til private tilbud – både inden for sundhed, uddannelse og private forsikringsordninger; stigende ulighed og fattigdom og mindre social mobilitet for de børn, der vokser op med en plastikske – snarere end en guldske – i munden.

Det er sprækker i samfundsmodellen, som vi skal være på vagt over for og handle på.  I hvert fald hvis vi vil bevare og udbygge den samfundsmodel, der indtil nu har været en stor gevinst for såvel den danske befolkning som dansk økonomi og dansk erhvervsliv.

Omtalt af Politiken d. 5. maj 2019.