I 2030 vil der være uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked står over for et overskud af arbejdskraft i bestemte uddannelsesgrupper og et underskud i andre. Der vil blandt andet være for mange personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og for få med en erhvervsuddannelse. Men det kan løses gennem uddannelse. Beregninger viser, at de rette uddannelsesløft kan give samfundsøkonomiske gevinster på op mod 105 mia. kr.
Et godt og effektivt arbejdsmarked er afhængigt af, at virksomheder har adgang til arbejdskraft med de kompetencer, som efterspørges. Derfor er det relevant at vurdere, om arbejdsstyrken matcher efterspørgslen i fremtiden.
I denne publikation har AE undersøgt ubalancerne på arbejdsmarkedet frem mod 2030.
I kapitel 1 fremskrives arbejdsstyrken. Frem mod 2030 forventes arbejdsstyrken at vokse med 106.000 personer. Samtidig forventes arbejdsstyrken at ændres markant: Flere ældre bliver på arbejdsmarkedet, og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau vil stige markant i de kommende år. Store årgange med mange ufaglærte og faglærte lønmodtagere vil nå tilbagetrækningsalderen. Det kommer til at betyde, at antallet af faglærte vil falde med 90.000 over de kommende ti år. Omvendt vil antallet af personer med en lang videregående uddannelse stige med 149.000.
Kapitel 2 belyser den forventede udvikling i efterspørgslen på forskellige typer af arbejdskraft. Frem mod 2030 forventes antallet af ufaglærte job at falde. Det skyldes bl.a. teknologisk udvikling. Samtidig vil efterspørgslen på arbejdskraft med videregående uddannelser stige. Efterspørgslen på faglært arbejdskraft forventes at ligge nogenlunde stabilt.
Kombineres fremskrivningen af arbejdsstyrken og arbejdskraftbehovet, vil der i 2030 være
uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet. Mens der vil være et overskud af arbejdskraft uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på over 100.000 personer, vil der mangle 99.000 faglærte. Der vil samtidig være mangel på personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, mens der forventes at være et mindre overskud af akademisk arbejdskraft.
Hvis de forventede ubalancer bliver til virkelighed, vil der opstå flaskehalse blandt nogle grupper på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at der kommer mangel på visse typer af arbejdskraft. For andre grupper vil ubalancerne betyde højere ledighed og lavere løn. Ubalancerne har derfor negative konsekvenser for både lønmodtagere, som vil opleve øget ulighed, og for virksomheder, som vil få dårligere adgang til bl.a. faglært arbejdskraft. Det vil medføre lavere produktivitet og lavere overskud i den private sektor og lavere kvalitet i velfærden i den offentlige sektor. I kapitel 3 ses det, at ubalancer på arbejdsmarkedet kan koste vækst i samfundet.
Derfor skal ubalancerne løses gennem uddannelse. Der skal investeres i at løfte voksne ufaglærte til faglært niveau, og flere unge skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse. AE har lavet beregninger, som viser den samfundsøkonomiske gevinst af at investere i opkvalificering. Det vil forbedre samfundsøkonomien og sikre, at Danmark også i fremtiden har et højproduktivt arbejdsmarked, hvor virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Læs også
Der er store samfundsøkonomiske gevinster af at uddanne ufaglærte unge til faglært niveau. De langsigtede effekter på BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser ved at uddanne 2.000 ekstra ufaglærte...
