Kontakt

Arbejdsmarked

International usikkerhed lægger en dæmper på økonomien

De seneste års medvind på arbejdsmarkedet vil ifølge AE's prognose løje af. AE forventer en jobfremgang på 36.000 personer i år og hhv. 18.000 og 14.000 personer i 2020 og 2021. Den store usikkerhedsfaktor er situationen i udlandet, hvor handelskrig og Brexit risikerer at give tilbageslag for dansk økonomi.

De sidste seks år har budt på næsten uafbrudt jobfremgang i Danmark. Målt i antal beskæftigede har der aldrig været så mange beskæftigede lønmodtagere som i dag. Samtidig har opsvinget været med til  at åbne døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Bl.a. har mange ikke-vestlige indvandrere haft glæde af opsvinget, og samlet er omkring 50.000 ikke-vestlige indvandrere kommet i arbejde, siden opsvinget begyndte på arbejdsmarkedet i foråret 2013.  

Medvinden til dansk økonomi er dog løjet af. Væksten i Eurozonen, herunder i Tyskland, er aftaget mærkbart. I USA er rentekurven vendt. Dvs. de lange renter er lavere end de korte renter, og det er normalt et tegn på en forestående recession. Optimismen har lidt et knæk. Blandt virksomheder og forbrugere har tilliden igennem længere tid været aftagende, og Brexit og USA’s handelskrig med Kina øger usikkerheden.

Lige nu tegner væksten i udlandet stærk nok til, at jobfremgangen herhjemme kan fortsætte, men det bliver i et noget lavere tempo end hidtil. Sidste år voksede beskæftigelsen med godt 52.000 personer, men i år bliver jobvæksten iflg. prognosen på knapt 36.000 personer. I 2020 og 2021 går jobfremgangen yderligere ned i tempo og lander på hhv. 18.000 og 14.000 personer.

Usikkerheden i prognosen er dog store pga. de globale risici. Hvis man tager udgangspunkt i et risikoscenarie, hvor væksten i vores vigtigste samhandelslande bliver 1 procentpoint lavere i hvert af årene 2020 og 2021, vil beskæftigelsen i 2021 være ca. 24.400 personer lavere end i hovedscenariet, og der vil stort set ikke være nogen jobvækst fra 2019 til 2021. Samtidig vil væksten komme ned på 0,8 pct.

Mens risikoen for en international afmatning er taget til, er risikoen for en indenlandsk overophedning  til gengæld aftaget. Færre virksomheder indenfor byggeriet og industrien melder om mangel på arbejdskraft, og lønstigningerne er fortsat moderate. Samtidig er der stadigvæk en pæn vækst i arbejdsstyrken, som er med til at mindske risikoen for en overophedning. Stigningen i arbejdsstyrken har gennem hele opsvinget betydet, at arbejdsløsheden kun er faldet svagt, og der er fortsat over 100.000 arbejdsløse.

Forbrugerne har heller ikke kastet sig ud i nogen forbrugsfest. Forbrugskvoten, som viser andelen af den disponible indkomst, som anvendes på forbrug, er i historisk perspektiv fortsat på et ekstremt lavt niveau. Tidligere når det har brændt på i dansk økonomi, og vi er blevet ramt af en lavkonjunktur, har man forud for krisen ofte set en kraftig stigning i forbruget. Det var tilfældet op til 1986, som blev efterfulgt af syv magre år, og det var også tilfældet op til finanskrisen. Det er ikke tilfældet denne gang.

Virksomhederne har også været forsigtige med at investere, og når vi ser på de indenlandske forhold, er der ingen af de advarselslamper, som har blinket op til tidligere kriser, der lige nu blinker rødt. Ekstraordinært kraftige prisstigninger på boligmarkedet, som dem vi så op til finanskrisen, kan være en advarsel om, at det går for hurtigt i økonomien. I de større byer har vi de seneste år set kraftige stigninger i boligpriserne, men i landet som helhed vurderes boligpriserne ikke at være ude af trit med de underliggende økonomiske forhold.

Netop fordi økonomien ikke er overophedet; forbrugerne og virksomhederne har holdt igen, og boligmarkedet heller ikke blinker rødt, er Danmark godt rustet til en global afmatning. Konkurrenceevnen er fortsat stærk, og endelig har Danmark, som et af de få lande i EU, plads på de offentlige budgetter til at holde hånden under økonomien.

Vi skal dog være opmærksomme på, at når medvinden til dansk økonomi løjer af, åbnes dørene ikke helt så let for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. De gevinster vi har haft i form af, at flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i arbejde, kommer nu ikke længere af sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi de kommende år investerer mere i den aktive arbejdsmarkedspolitik og opkvalificerer arbejdsstyrken.

Det er ikke nok ”bare” at få overførselsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet i virksomhedsrettede forløb som f.eks. virksomhedspraktik. Der skal bygges oven på med uddannelse og opkvalificering, som sikrer arbejdsstyrken en tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Omtalt af Berlingske d. 16. august 2019.