Kontakt

Beskæftigelse

Arbejdsmarkedet giver grønt lys for opsving

AE forventer en fortsat jobfremgang de kommende år. Men på trods af fremgang er det ikke noget buldrende opsving dansk økonomi oplever. Selvom der er jobfremgang anvender forbrugerne fortsat en meget lav andel af deres indkomst på forbrug. Forbrugskvoten er på sit laveste niveau vi kan måle siden 1967.

Det er 10 år siden, at dansk økonomi blev ramt af finanskrisen. Krisen resulterede i de største jobtab siden krisen i 30’erne, og det er først i år, at beskæftigelsen atter er kommet op over niveauet før krisen ramte.

Det er imidlertid ikke noget buldrende opsving dansk økonomi oplever. Selvom der er jobfremgang, lave renter, pæne reallønsstigninger og udviklingen på boligmarkedet er gunstig, anvender forbrugerne her 10 år efter krisen fortsat en meget lav andel af deres indkomst på forbrug.

Forbrugskvoten er faktisk på sit laveste niveau vi kan måle siden 1967. Der er dermed ikke noget, der tyder på, at en ny overophedning herfra står rundt om hjørnet.

Virksomhedernes investeringer halter også fortsat. I forhold til beskæftigelsen, bliver der simpelthen ikke investeret nok i nye maskiner, produktionsanlæg og ny teknologi. Det kan have negative konsekvenser for vores fremtidige velstand.

Når vi ser på de indenlandske forhold, er der altså ingen af de advarselslamper, som har blinket op til tidligere kriser, som lige nu blinker rødt. I resumefigur 1 er forbrugskvoten siden 1967 vist. Samtidig er de historiske kriser og de udløsende faktorer vist.

Tidligere når det har brændt på i dansk økonomi, og hvor vi er blevet ramt af en lavkonjunktur, har man forud for krisen ofte set en kraftig stigning i forbruget. Det var tilfældet op til 1986, som blev efterfulgt af de syv magre år og det var også tilfældet op til finanskrisen.

Ekstraordinært kraftige prisstigninger på boligmarkedet, som dem vi så op til finanskrisen, kan også være en advarsel om, at det går for hurtigt i økonomien. I de større byer har vi de seneste år set kraftige stigninger i boligpriserne, men i landet som helhed vurderes boligpriserne ikke at være ude af trit med de underliggende økonomiske forhold.

Mangel på arbejdskraft og flaskehalse på arbejdsmarkedet er i øjeblikket til debat og flere frygter, at det er arbejdsmarkedet, der kan blive den udløsende faktor for en afmatning. Historisk har det dog aldrig været arbejdsmarkedet, der har været den udløsende faktor for en krise. Lønstigninger i 1987 var godt nok høje, men det var ikke tilbageslag i eksporten som fremkaldte de syv magre år.

I dag ser vi heller ingen akut fare for en generel overophedning af arbejdsmarkedet. Der er blevet mere rift om arbejdskraften, men indtil videre er lønstigningerne moderate. Samtidig oplever vi en stor vækst i arbejdsstyrken. En fremgang, som vil fortsætte de kommende år. Det mindsker risikoen for en overophedning.

Dansk økonomi ser ikke ud til at ramme muren foreløbigt. På den korte bane synes de internationale forhold såsom handelskrig, Brexit og udfasning af Den Europæiske Centralbank (ECB) opkøbsprogram til at være de største trusler mod opsvinget.

I år forventer AE en jobfremgang på 44.000 personer. Beskæftigelsen ventes samtidig at vokse med 36.000 personer i 2019 og 24.000 personer i 2020. Jobfremgangen i år er faktisk en opjustering i forhold til AE’s tidligere skøn og er på højde med jobfremgangen sidste år og der er udsigt til mere end 3 mio. personer er i arbejde i 2020. Opsvinget har derfor ikke mistet momentum og intet tyder på, at arbejdsmarkedet har ramt muren.

BNP-væksten i år forventes blot at blive på 1,2 pct. Dan lave vækst skyldes primært teknik omkring et salg af et patent i 2017. Underliggende er opsvinget ikke blevet svækket, hvilket udviklingen på arbejdsmarkedet med al tydelighed viser.  Væksten i 2019 og 2020 ventes at blive på hhv. 1,9 pct. og 1,8 pct. Den pæne jobfremgang vidner om, at den underliggende aktivitet i dansk økonomi, er højere end BNP-tallene umiddelbart antyder

Fremgangen i dansk økonomi byder på en enestående chance for at få flere personer på kanten af arbejdsmarkedet ind i varmen. Op gennem 90’erne udfordrede vi herhjemme de underliggende grænser på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen lå i lange perioder i 90’erne over sit strukturelle niveau, som er det niveau beskæftigelsen har i en neutral konjunktursituation, uden at dansk økonomi blev overophedet.

Et stærkt arbejdsmarked hånd i hånd med opkvalificering og en målrettet beskæftigelsesindsats kan vi ved at gentage kunststykket fra 90’erne sikre de svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet en tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Omtalt af Politiken d. 22. oktober 2018