Kontakt
Dansk økonomi er bundsolid på tærsklen til afmatning
Dansk økonomi har overrasket positivt og står bomstærkt ved indgangen til 2023. En smule materialetræthed må dog forventes, hvilket vurderes at medføre en mild afmatning i 2023. Udgangspunktet er dog historisk godt med rekordhøj beskæftigelse, rekordlav langtidsledighed og sunde offentlige finanser. Det gode udgangspunkt kan bruges til at holde fast i de gavnlige effekter fra opsvinget.
Hovedkonklusioner
- Inflationen ventes at slå igennem på aktiviteten i dansk økonomi. BNP ventes at falde med 0,6 pct. i 2023 og stige med 0,9 pct. i 2024.
- Arbejdsmarkedet har slået rekord på rekord igennem 2022. Afmatningen i dansk økonomi ventes dog også at ramme arbejdsmarkedet. Samlet forventes beskæftigelsen at falde med knap 10.000 personer i 2023 og 4.000 personer i 2024.
- Antallet af bruttoledige forventes at stige til knap 100.000 personer ved slutningen af 2023. Det får langtidsledigheden til at stige til knap 21.000 ved udgangen af 2024.
- Forbrugerpriserne faldt i slutningen af 2022, og årsvæksten ventes at være 3,8 pct. i 2023 og 2,4 pct. i 2024.
- Skulle afmatningen udvikle sig til en krise, har Danmark gode muligheder for at afhjælpe den ved hjælp af finanspolitikken, da statskassen er godt polstret.
Materialetrætheden indfinder sig efter flyvende 2022
Dansk økonomi er ved at gå ned i aktivitetsniveau. Beskæftigelsen vokser langsommere, og det samme gør BNP. Det er der ikke noget at sige til. Både BNP og beskæftigelsen er højere end nogensinde, og med den højeste inflation i 40 år er det naturligt, at væksten bremser op.
Det unaturlige kommer nærmere fra, at det ikke er sket tidligere. I november 2022 steg beskæftigelsen fortsat. Samme måned var inflationen 8,9 pct., målt ved den årlige ændring i forbrugerprisindekset. Inflationen steg måned for måned gennem det meste af 2022, hvilket normalt ville mindske privatforbrug, eksport og investeringer. Aktiviteten i dansk økonomi har dog indtil nu mere opført sig som en boksebold, der ikke har ladet sig mærke med de mange hårde slag.
Dansk økonomi begynder dog at lide af materialetræthed. Fyringsvarsler og arbejdsløshed er begyndt at krybe frem. Privatforbrug og boligpriser er på vej ned. Derfor forventer vi, at aktiviteten i dansk økonomi aftager i 2023, men stiger igen i 2024.
Væksten i 2023 er teknisk påvirket af lagerændringer
Vi forventer, at væksten i 2023 bliver -0,6 pct. Over halvdelen af dette skyldes dog bidrag fra lagerinvesteringer. Lagrene blev meget store i 2022 grundet forsyningskædeproblemer, der ophørte samtidig med en nedgang i vareforbruget, og gaslagre, der blev fyldt mere end vanligt. Lagrene blev normaliseret i slutningen af 2022, hvilket giver et negativt bidrag til årsvæksten i 2023 på 0,35 procentpoint. Ser vi bort fra lagrene, ventes BNP-niveauet i 4. kvartal 2023 at være ca. 0,3 pct. lavere end i 4. kvartal 2022. Altså en lille tilbagegang i aktiviteten i dansk økonomi igennem 2023.
I 2024 forventer vi, at væksten bliver 0,9 pct. Væksten stiger dog gennem året, og ser man på BNP-niveauet i 4. kvartal 2024 forventes det at ligge 1,7 pct. højere end i 4. kvartal 2023.
Det tegner til at blive en mild afmatning
Nærværende publikation er en prognose og derfor vores bedste bud på, hvordan dansk økonomi vil udvikle sig de kommende to år. Der er faktorer i økonomien, der tyder på en bedre udvikling, end den vi lægger til grund, og der er faktorer, der tyder på en værre udvikling.
Starter vi med de positive, så står dansk økonomi bomstærkt ved indgangen til den afmatning, som vi forventer. Beskæftigelsen har aldrig været højere, de offentlige finanser er grundlæggende sunde, og konkurrenceevnen er god.
Når beskæftigelsen aldrig har været højere, betyder det også, at vi har fået mange personer i beskæftigelse, som ikke har været det tidligere. Det giver den enkelte et større privatøkonomisk råderum, og samtidig forøges chancen for, at vedkommende stadig er i beskæftigelse efter en lavkonjunktur.
Det større privatøkonomiske råderum giver en større stødpude under en afmatning. Det har givet mulighed for at øge opsparingen til dårlige tider, og beskæftigelsen kan have givet ret til dagpenge, hvis man senere bliver arbejdsløs. Dertil kommer, at danskerne samlet set har enormt store opsparinger – over 1.000 mia. kr. ved seneste optælling i november.
Samtidig er der fortsat en opsparet tjenestelyst efter corona, der kan holde privatforbruget oppe. Tjenesteproduktion kræver flere beskæftigede end vareproduktion, og et skift fra vareforbrug til tjenesteforbrug kan holde beskæftigelsen oppe. Det er alt sammen faktorer, der vil bidrage til, at det private forbrug ikke bør falde meget drastisk over de kommende år.
Når de offentlige finanser er grundlæggende sunde, betyder det, at der er overskud på den offentlige saldo, og at dansk økonomi er finanspolitisk holdbar. De to ting gør, at vi ikke kommer i karambolage med EU’s budgetregler, og at der er tillid til den danske stat, hvis man skal låne penge. Regeringen har i deres regeringsgrundlag angivet, at de vil bruge finanspolitikken som et middel til at stabilisere økonomien, hvis der skulle opstå økonomisk krise. Der er dermed både penge og vilje til at modstå en mulig voldsom nedgang i aktiviteten i dansk økonomi.
Dansk økonomi har fortsat en god konkurrenceevne, hvilket er godt for eksporten. Samtidig er dansk eksport ikke lige så konjunkturfølsom som mange andres landes. En stor del af dansk eksport består af medicin, fødevarer og varer relateret til den grønne omstilling. Det betyder, at eksporten også kan holde dampen oppe, trods en eventuel nedgang i verdensøkonomien.
På den negative side står særligt inflationen og den effekt, inflationen har haft på renterne. Vi forventer, at inflationen falder tilbage til mere normale niveauer i løbet af 2023, såfremt energimarkederne er nogenlunde stabile. Hvis inflationen i stedet forbliver høj, fordi man kommer ind i en lønprisspiral (hvad der pt. ikke er tegn på) – eller den udenlandske inflation ikke falder ret meget - så vil situationen være en anden. Det vil den først og fremmest, fordi en mere blivende høj inflation vil aktivere flere og højere rentestigninger fra centralbankerne.
Lige nu er der usikkerhed omkring, hvor højt renterne skal op for at stabilisere inflationen. Den danske indskudsbevisrente er allerede steget med 2,35 procentpoint i løbet af 2022. Det har haft betydning for blandt andet boligmarkedet, jf. afsnittet Boligmarkedet er på vej ned. Jo højere rente, des færre investeringer, også i udlandet. Derfor ventes økonomien at dæmpe aktiviteten mere og mere, jo højere renterne kommer op.
Der er dog megen usikkerhed om renterne. Renterne har været unormalt lave meget længe, og økonomiens følsomhed over for renterne kan have ændret sig i perioden. Det kan tale for, at man rammer forkert, og økonomien bliver udsat for et hårdere negativt stød via renterne, end det egentlig var tiltænkt eller nødvendigt for at bringe inflationen ned.
Den høje inflation har især været på varer, der ikke har kunnet skæres fra i en normal husholdning: Fødevarer, varme, el. Det har især påvirket dem med de laveste indkomster, der også i gennemsnit har de laveste opsparinger. Højere inflation end ventet vil dermed påvirke denne gruppe endnu mere - med et endnu kraftigere forbrugsrespons til følge.
Også boligmarkedet kan trække mere negativt end ventet. Når boligpriserne falder, falder friværdierne også. Det har en tendens til at få husholdningerne til at forbruge mindre. Samtidig er der ekstra usikkerhed fra de nye ejendomsvurderinger, der også vil sætte sig i boligpriserne. Det er dog værd at bemærke, at opsvinget denne gang ikke er drevet af belåning af boligformuer, som det var i 00’erne før finanskrisen. Det trækker i retning af, at faldet i boligpriserne vil få en mindre betydning under denne afmatning.
Samlet set er der flere og større faktorer, der tæller på positivsiden, hvorfor vi forventer en mild afmatning. Der er dog stor usikkerhed i begge retninger, men ikke desto mindre er mild afmatning vores hovedscenarium.
Inflation kommer stadig fra udlandet
Den del af økonomien, der har fået mest opmærksomhed i 2022, er inflationen. Inflationen, målt ved den årlige ændring i forbrugerprisindekset, nåede op at runde 10,1 pct. i oktober 2022, før den faldt tilbage til 8,7 pct. i december. Inflationen er særligt skabt af energipriserne, der steg meget i 2022 som følge af vejrsituationen, men mest af Ruslands invasion af Ukraine. De høje energipriser har givet høje produktionsomkostninger både i Danmark og i udlandet og har således også påvirket forbrugerpriserne indirekte. Renser man for energi samt prisstigninger på importerede varer og tjenester, får man et mere klart billede af, hvor meget inflation der er skabt i Danmark. Det fremgår af Figur 3. Inflationen, målt ved den underliggende indenlandske inflation, var negativ gennem det meste af 2022. Inflationen er således kommet til Danmark på grund af energipriser og importpriser, som dansk økonomi ikke har kunnet stå imod.
I skrivende stund er energipriserne tilbage på niveauet fra de første måneder af 2022 eller lavere. Det samme er gældende for FAO’s fødevareprisindeks. Det betyder, at den direkte påvirkning af forbrugerpriserne i forhold til starten af 2022 nu er faldet bort. Forventeligt vil det dog tage et stykke tid, før de indirekte effekter af de høje energipriser er helt væk. Vi forventer, at vi skal frem mod slutningen af 2023, før inflationen igen ligger på nogenlunde normale niveauer.
Arbejdsmarkedet står med det bedste udgangspunkt
Gennem det meste af 2022 har dansk økonomi og ikke mindst arbejdsmarkedet overrasket positivt. Beskæftigelsen steg fortsat i november 2022 og var med 2.974.200 personer den højeste beskæftigelse blandt lønmodtagere nogensinde. Ud over at være et udtryk for, at befolkningen er vokset, er også beskæftigelsesfrekvensen højere end før finanskrisen. Dansk økonomi står dermed med et enormt godt udgangspunkt inden en eventuel afmatning.
Vi forventer, at beskæftigelsen falder med 9.300 i 2023 og med 4.000 i 2024. Fordi beskæftigelsen er tordnet op gennem hele 2022, vil faldet igennem 2023 være større end de 9.300 personer. Beskæftigelsen ventes samlet set at falde med 35.000 personer fra fjerde kvartal 2022 til fjerde kvartal 2023. Ligeledes forventer vi, at beskæftigelsen begynder at stige igen i starten af 2024, selvom årsniveauet vil vise et fald. Beskæftigelsen ventes dog at være lavere ved udgangen af 2024 i forhold til udgangen af 2022. Beskæftigelsen ventes dog stadig ved udgangen af 2024 at være højere end på noget tidspunkt, når man ser bort fra andet halvår af 2022 samt første kvartal 2023.
En nedgang i dansk økonomi og i beskæftigelsen vil ikke ramme langt de fleste danskere. Alle bliver påvirket af den høje inflation, men det er trods alt kun en lille del af befolkningen, der rammes af arbejdsløshed. Arbejdsløsheden forventes dog at stige i takt med, at beskæftigelsen falder. Bruttoledigheden ventes at stige til knap 100.000 fuldtidspersoner i løbet af 2023, svarende til en stigning på 16.500 personer i 2023 og 7.500 personer i 2024.
Det bemærkes her, at arbejdsløsheden er faldet markant mindre, end beskæftigelsen er steget. Fra februar 2020 til september 2022 faldt arbejdsløsheden med knap 28.000 personer. I samme periode steg beskæftigelsen med 167.000 personer. Omkring fem sjettedele af de beskæftigede er dermed kommet fra uden for arbejdsstyrken. Vi forventer, at når beskæftigelsen falder igen, vil bevægelsen ind i arbejdsløshed være større, end bevægelsen ud af arbejdsløshed har været de senere år.
Ifølge arbejdsløshedstallene ser arbejdsmarkedet dermed ud til at være ved at vende. Ser vi også på sammenhængen mellem arbejdsløsheden og antallet af ledige stillinger, fortæller de samme historie. Sammenhængen kaldes Beveridgekurven og er illustreret i Figur 7. 1
I løbet af en højkonjunktur bevæger økonomien sig typisk først lidt opad (flere stillingsopslag, uændret antal ledige) – og dernæst skråt opad mod venstre (flere stillingsopslag, færre ledige). Det så vi f.eks. under opsvinget efter finanskrisen. I løbet af en lavkonjunktur bevæger økonomien sig først lidt nedad (færre stillingsopslag, uændret antal ledige) – og dernæst skråt nedad mod højre (færre stillingsopslag, flere ledige). Det betyder, at økonomien under en hel konjunkturcyklus kører imod uret rundt om sin ligevægt.
Siden foråret er bevægelsen skråt opad mod venstre blevet vendt til en bevægelse lige nedad. Det peger på et begyndende konjunkturomslag.
Den mest bemærkelsesværdige ændring i Beveridgekurven er, at kurven efter coronakrisen rykkede opad og ikke er rykket hele vejen ned igen siden. Det betyder, at vi til et givent antal ledige har flere ledige stillinger, end vi havde i 00’erne og 10’erne. Der skal med andre ord flere ledige stillinger til, før de ledige finder et passende jobmatch. Det er et tegn på, at virksomhedernes forsyningsproblemer har skabt forskydninger i, hvilke virksomheder der efterspørger mere arbejdskraft, så efterspørgslen passer dårligere til det arbejdskraftudbud, der er. Det ser dog ud til at være bedre det seneste år, men det ser fortsat ud til at være sværere at matche udbud og efterspørgsel for arbejdskraft, end det var før corona.
Virksomhederne har også meldt om rekordhøje niveauer af mangel på arbejdskraft. Det har givet flere en chance på arbejdsmarkedet, herunder ikke mindst de langtidsledige. Langtidsledigheden er i slutningen af 2022 nået ned på det laveste niveau i målingens historie – til trods for en større befolkning end tidligere. De seneste måneder kan blive opjusteret, men det vil stadig være et meget lavt niveau for langtidsledigheden, der har været i de sidste måneder af 2022.
Langtidsledigheden forventes at følge med bruttoledigheden op, da langtidsledigheden generelt følger bruttoledigheden.2 Langtidsledigheden forventes fortsat at være under 21.000 fuldtidspersoner ved udgangen af 2024.
Boligmarkedet er på vej ned, men det bliver ikke ligesom finanskrisen
Både de korte og de lange renter er steget igennem 2022 som følge af den høje inflation og centralbankernes ageren. Rentestigningerne påvirker mange dele af økonomien, men særligt ramt er boligmarkedet. Under corona tog boligpriserne fart, da mange ønskede mere plads, når de skulle være hjemme. Det betød, at boligpriserne for enfamilieshuse i gennemsnit var 18 pct. højere i første kvartal 2022 i forhold til første kvartal 2020. De stigende renter har været medvirkende til, at boligpriserne er faldet siden første kvartal 2022.
De faldende boligpriser er en korrektion til førcoronaniveauet. Men faldende boligpriser påvirker ofte resten af økonomien. Det sker primært gennem to kanaler. For det første vil boliginvesteringerne ofte falde i takt med boligpriserne. Det skyldes, at det bliver mindre attraktivt at bygge nye boliger, da de nye boliger nu vil være mindre værd. Dertil kommer, at handelsaktiviteten går mere i stå, når boligpriserne falder. Det betyder, at der er færre boligsalg med deraf følgende færre nyistandsættelser som følge af et køb/salg. For det andet påvirker boligpriserne boligformuen, herunder den del, der tilfalder ejerne som friværdi. Et fald i formuen vil ofte påvirke husholdningernes private forbrug. Hvorvidt og i hvor stort omfang det vil finde sted denne gang, er et åbent spørgsmål. Flere faktorer peger i retning af, at effekten vil være mindre, end den var under finanskrisen. Den første faktor drejer sig om, at privatforbruget før finanskrisen var lånefinansieret blandt andet gennem friværdierne. Det har ikke været tilfældet under denne højkonjunktur. Den anden faktor drejer sig om, at boligprisfaldet i høj grad er en korrektion til niveauet før corona. Det er relativt kort tid siden og betyder, at mange ikke har nået at føle sig rigere, og derfor nu heller ikke vil føle sig fattigere med ændret forbrug til følge. Vi forventer derfor, at den største effekt fra boligmarkedet kommer via boliginvesteringerne.
En økonomi i forskellige tempi
Samlet set forventes økonomien at tage et lille pusterum i 2023. De forskellige dele af økonomien vil dog opleve dette forskelligt. Bygge og anlægsbranchen forventes at have en noget mere negativ udvikling end økonomien som hele. Dette forventes, da boligmarkedet som sagt er ved at tilpasse sig efterspørgslen efter corona, hvilket ventes at lægge en markant dæmper på boliginvesteringerne. Dertil kommer, at den tidligere regerings aftaler med kommuner og regioner sænker anlægsrammen i 2023, hvilket også ventes at sænke aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen.
Omvendt ventes industrien at opleve fortsat vækst i 2023 og 2024 - om end på et lavere niveau end de to sidste år. For privat service ventes stort set stagnation i 2023 og moderat til lav vækst i 2024.
Det medfører også forskellige udviklinger i beskæftigelsen. I bygge- og anlægsbranchen forventes beskæftigelsen at falde som følge af den lavere aktivitet i branchen. I privat service forventes beskæftigelsen også at falde som følge af et mindre vareforbrug, der kræver færre ansatte i handel og transportsektorerne. Industribeskæftigelsen forventes at stige svagt fra slutningen af 2023.
Pilen peger på mild afmatning
Efter coronakrisen kom en inflationskrise, som dansk økonomi nu for alvor begynder at tilpasse sig. Dansk økonomi er dog utrolig godt rustet, og vi forventer derfor, at afmatningen bliver mild, og at aktiviteten i økonomien har genvundet sit aktivitetsniveau i løbet af 2024. Skulle afmatningen udvikle sig til en krise, har Danmark gode muligheder for at afhjælpe den ved hjælp af finanspolitikken, da statskassen er godt polstret, og regeringen – bedømt ud fra regeringsgrundlaget - har viljen til at afbøde en eventuel krise.
Det allervigtigste nu er at tage hånd om de arbejdsløse, vi forventer vil komme. Det bliver vigtigt at fastholde dem for ikke at tabe hele opsvingets gavnlige effekter på gulvet. Det kræver aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder efteruddannelse og opkvalificering, som vi ved virker, og som vi i Danmark er rigtig gode til.
Prognosens datamateriale er til og med 23. januar 2023.
Bilag
- 1 Figuren bygger på en konstrueret tidsserie for antallet af ledige stillinger, som er beskrevet her: https://www.ae.dk/analyse/2021-01-coronakrisen-kan-saenke-beskaeftigelsen-i-mange-aar
- 2 Metode for langtidsledighedsprognosen findes på https://www.ae.dk/prognose/2021-10-prognose-historisk-vaekst-er-unik-mulighed-for-at-faa-personer-paa-kanten-af
