Langtidsledigheden er vokset 11 måneder i træk

Med dagens tal er langtidsledigheden vokset 11 måneder i træk. Samlet er næsten 37.900 arbejdsløse langtidsledige, hvilket er en stigning på mere end 15.000 fuldtidspersoner siden marts sidste år. Til sammenligning faldt langtidsledigheden efter finanskrisen med ca. 28.000 fuldtidspersoner. Dermed er mere end halvdelen af det fald, som vi opnåede i antallet af langtidsledige efter finanskrisen, tabt på gulvet.  

Man defineres som langtidsledig, når man har været ledig i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder.

I procent af de arbejdsløse udgjorde de langtidsledige i februar 28,5 procent. Det er den højeste andel af langtidsledige i otte år. Før krisen var det omkring hver femte af de arbejdsløse, som var langtidsledige.

Stigningen i langtidsledigheden kan forsætte på trods af lysere tider

Danmark er kommet bedre gennem krisen end mange andre lande, men selvom vi efter den første genåbning var blandt de lande i Europa, som fik flest arbejdsløse i job, har vi ikke kunnet undgå, at langtidsledigheden er steget.

Selv i perioden fra maj 2020 til og med december 2020, hvor den samlede ledighed faldt, fortsatte langtidsledigheden med at vokse.

Langtidsledige har ofte svært ved at genfinde fodfæstet på arbejdsmarkedet, og selvom vi går imod lysere tider, og der i øjeblikket slås mange ledige stillinger op, er det ikke sikkert, at de lediges kvalifikationer matcher de kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterspørger.

Det forårsboom, som vi alle går og krydser fingre for, udvikler sig desværre ikke automatisk til en jobfest for alle. Derfor kan langtidsledigheden forsætte med at vokse noget tid endnu.

Vi skal være særligt opmærksomme på ikke-vestlige indvandrere og ufaglærte, som også i mere normale tider, kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Derfor er det vigtigt, at vi gennem opkvalificering eller virksomhedsrettede aktiveringsforløb hurtigt hjælper de ledige tilbage i arbejde.