Kontakt

KOMMENTAR

3. maj 2013

Ny EU-prognose løsner Danmark fra EU's henstilling fra 2014

EU's netop offentliggjorte forårsprognose viser, at underskuddet i Danmark ifølge EU – såvel som Finansministeriet og AE – holder sig under EU's krav om højst underskud på 3 pct. af BNP i 2013 og 2014. Danmark må derfor forventes at slippe fri af EU's henstilling fra og med 2014. En henstilling, som lægger meget stramme finanspolitiske begrænsninger på både Danmarks og de øvrige EU-landes handlemuligheder.

Økonomisk kommentar

Udarbejdet af

Martin Madsen

Chefanalytiker

Frederik I. Pedersen

Chefanalytiker

Hent kommentaren her

EU-Kommissionen forventer, at underskuddet i 2014 bliver på 2,7 pct. af BNP. Her skal man dog være opmærksom på at EU-Kommissionen ikke har taget højde for de øgede indtægter fra den fremrykkede kapitalpensionsbeskatning, der ligger i Vækstplanen i 20141. Korrigeres EU’s underskuds-skøn for, at vækstplanen er vedtaget, efter at EU har lukket sin prognose, så vil underskuddet i 2014 blive på ca. 1,6 pct. af BNP, eftersom der indregnes ca. 20 mia. kr. fra den fremrykkede kapitalpensionsbeskatning, der indgår i Vækstplanen i 2014.

Derfor må det nu være afgjort, at Danmark slipper fri af EU-henstillingen fra og med 2014. Selvom EU's krav om besparelser umiddelbart kan fremstå ansvarligt i en tid med store offentlige underskud, er det reelt økonomisk uansvarligt, fordi det forlænger krisen. Så risikerer de umiddelbare besparelser at blive udhulet af stigende udgifter til arbejdsløse og færre skatteindtægter.

Kontakt

Ny EU-prognose løsner Danmark fra EU's henstilling fra 2014

Martin Madsen

Frederik I. Pedersen

»Hvis alle de ikke-vestlige indvandrere, der er kommet i beskæftigelse siden 2014, mister deres arbejde, vil det få tilsvarende negative konsekvenser for deres egen økonomi, BNP og de offentlige finanser«

Liberal Alliances spareplaner: Det svarer til titusindvis færre offentligt ansatte på fire år

85 milliarder kroner: Øget beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har hævet BNP

Økonomiske nøgletal peger i retning af endnu en opjustering af råderummet: Denne gang med op mod otte mia. kr.

»Det er ikke god brug af pengene at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder – og i værste fald er den direkte kontraproduktiv«

»Kraka mener, at vores syn på velfærden må få tidligere AE-økonom og senere statsminister Jens Otto Krag til at rotere i sin grav. Vi tror nu, han ligger roligt.«

»I den offentlige debat hævdes det ofte, at vi i fremtiden får svært ved at finansiere vores velfærdsmodel, fordi befolkningen har stigende forventninger til velfærdsydelserne. Men det er der ikke belæg for.«

Trods gentagelser i den offentlige debat: Der er råd til at dække befolkningens forventninger til velfærden

»Det er en dårlig idé at lempe arveafgiften for familieejede virksomheder, og det er en dårlig idé at sænke aktiebeskatningen. Formuen er i forvejen koncentreret på få hænder, og begge dele vil forværre det problem.«

»En løsning kunne være at indføre et omprioriteringsbidrag for erhvervsstøtten. Det kan modvirke, at midlerne til erhvervsstøtte stiger og stiger.«

Beskæftigelsen på himmelflugt: Er drevet af både indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft

»Hvis alle de ikke-vestlige indvandrere, der er kommet i beskæftigelse siden 2014, mister deres arbejde, vil det få tilsvarende negative konsekvenser for deres egen økonomi, BNP og de offentlige finanser«

»Der er helt reelle bekymringer om for eksempel personalemangel i velfærden i de kommende år, men økonomien er der styr på«

Liberal Alliances spareplaner: Det svarer til titusindvis færre offentligt ansatte på fire år

Milliardærarvinger får større bid af kagen: Gavner ikke arbejdsudbuddet

»Skolelederen har et stort ansvar for den enkelte folkeskole, men det må være et politisk ansvar at rammerne er i orden. Den politiske opbakning til at styrke folkeskolen har et bekymrende højt fravær.«

Kontakt

Ny EU-prognose løsner Danmark fra EU's henstilling fra 2014

Relateret indhold

Seneste nye indhold