Andelen på overførselsindkomst var i 2016 den laveste i 20 år

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af overførselsmodtagere, når der ses bort fra SU-modtagere, det seneste kvartal er faldet med 6.900 fuldtidspersoner.

Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt i begyndelsen af krisen, men siden 2010 er antallet på overførelsesindkomst faldet og ligger i dag under niveauet før krisen ramte. Faktisk var andelen på overførselsindkomst i 2016 den laveste i mere end 20 år.

De ca. 20 pct. af de 16-64 årige, som i dag er på overførselsindkomst, forekommer måske umiddelbart, som en høj andel, men faktisk er Danmark ét af de lande i OECD, hvor færrest i den arbejdsdygtige alder står udenfor arbejdsmarkedet.

Selvom vi i Danmark har adgang til offentlig forsørgelse, er vi alligevel ét af de lande i OECD, hvor flest går på arbejde. Andre lande, hvor adgangen til offentlig forsørgelse er mere restriktiv end herhjemme, har generelt ikke en højere andel, som er i beskæftigelse.

En del af forklaringen på faldet i antallet på overførselsindkomst de sidste par år er sandsynligvis de bedre tider på arbejdsmarkedet, men en stor del af forklaringen er også, at flere unge i løbet krisen gik i gang med en uddannelse, hvilket var med til at begrænse stigningen i antallet af overførselsmodtagere.

Hvis vi skal have flyttet flere personer fra overførselsindkomst i arbejde, er det nødvendigt at fokusere endnu mere på de sociale problemer, som overførselsmodtagere ofte slås med.

Mange af overførelsesmodtagerne har problemer udover ledighed, og derfor er det heller ikke sandsynligt, at man får overførelsesmodtagerne på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde bare ved at sænke ydelserne.

Regeringens kontanthjælpsloft, som trådte i kraft d. 1. oktober sidste år ventes således kun at have en meget beskeden effekt. Det fald vi har set i antallet af kontanthjælpsmodtagere i år, skyldes hovedsageligt færre flygtninge og de bedre konjunkturer.