Nye forskningsstudier viser betydelige effekter på produktiviteten af at hæve fradraget for fagforeningskontingenter.
Aktiviteten i dansk økonomi er fortsat høj, og beskæftigelsen slår rekorder. Mindre godt ser det ud for produktiviteten. Timeproduktiviteten, målt som bruttoværditilvækst per præsteret time, steg kun med 0,5 procent i den private sektor i 2022. Den relativt lave produktivitetsvækst kan skyldes, at mange fra kanten af arbejdsmarkedet er kommet i beskæftigelse i 2022.
Højere organiseringsgrad øger produktiviteten. Og højere fradrag for fagforeningsmedlemskab øger organiseringsgraden.
Det er vigtigt at have fokus på produktiviteten, da det er den, der har drevet udviklingen i vores velstand. Et bud på at øge produktiviteten er relativt nemt og relativt billigt: Man kan øge fradraget for fagforeningsmedlemskab.
En række nyere forskningsstudier, som vi i AE har set nærmere på i en analyse, finder nemlig, at højere organiseringsgrad øger produktiviteten. Og højere fradrag for fagforeningsmedlemskab øger organiseringsgraden.
Læs også
Bedre samarbejde, øget innovation, mere efteruddannelse og øget konkurrenceevne er nogle af de ting, der kan øge en virksomheds produktivitet. Men ofte kræver det, at medarbejderne er organiserede.
Den øgede produktivitet kommer gennem forskellige kanaler. Generelt bliver europæiske virksomheder mere innovative, når medarbejderne er organiseret i en fagforening – måske fordi trygge medarbejdere i højere grad tør spille ud med nye idéer. Men produktivitetseffekten kan også skyldes andre forhold. Et studie finder, at produktivitetseffekten kommer fra forbedret dialog og forhandling med medarbejderne, mens et andet studie finder, at effekten skyldes øget efteruddannelse.
Andre studier finder, at allokeringen af arbejdskraft forbedres med fagforeninger, når virksomhederne har en vis grad af markedsmagt. Det skyldes, at de mindst produktive virksomheder også er nødt til at hæve lønningerne på grund af fagforeningerne – selv når det sænker deres markedsandel. Dermed vinder de mest produktive virksomheder markedsandele, og arbejdskraften migrerer mod de mest produktive.
Tilsammen får et højere fradrag for fagforeningskontingenter altså produktiviteten til at stige. Det har man blandt andet set i Norge, hvor fradraget blev forhøjet fra 7 procent af det gennemsnitlige fagforeningskontingent til 21 procent. Et nyt studie viser, at forhøjelsen forbedrede virksomhedernes produktivitet med 4-6 procent. Andre studier finder mindre, men stadig positive effekter.
Andre studier finder, at allokeringen af arbejdskraft forbedres med fagforeninger, når virksomhederne har en vis grad af markedsmagt
De norske studier kan oversættes til danske forhold, hvor regeringen for nyligt har fremsat et lovforslag om et højere loft over skattefradraget for fagforeningskontingenter. Overfører man de norske studier til danske forhold, kan regeringens forslag øge produktiviteten med 0,4-1,7 procent, svarende til en stigning i bruttoværditilvæksten i de private byerhverv med 7-28 milliarder kroner i 2030.
Regeringens foreslåede forhøjelse af fagforeningsfradraget svarer i øvrigt kun til, at man bibeholder den reale værdi af fradraget, da stigningen omtrent svarer til de forventede prisstigninger frem mod 2030.
Dertil kommer, at højere produktivitet i visse tilfælde kan give højere arbejdsudbud. Det fremgår af den seneste produktivitetsrapport fra De Økonomiske Råd.
Der er således økonomiske gevinster at hente ved at øge fagforeningsfradraget.
